<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<urlset xmlns="http://www.sitemaps.org/schemas/sitemap/0.9" xmlns:image="http://www.google.com/schemas/sitemap-image/1.1" xmlns:xhtml="http://www.w3.org/1999/xhtml" xmlns:video="http://www.google.com/schemas/sitemap-video/1.1">
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog</loc>
    <changefreq>daily</changefreq>
    <priority>0.75</priority>
    <lastmod>2026-03-24</lastmod>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/hvorfor-fylder-retfrdighed-ofte-mere-hos-neurodivergente</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2026-03-23</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1774252609705-1IIT7TH9ATVSEVSRYWKK/unsplash-image-qoAIlAmLJBU.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvorfor fylder retfærdighed ofte mere hos neurodivergente? - Regler fortæller os:</image:title>
      <image:caption>hvad der forventes hvordan man bør handle og hvad der er “rigtigt” og “forkert”.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1774253079376-O3THT3N5SIC8W0G9AW8A/unsplash-image-_JBKdviweXI.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvorfor fylder retfærdighed ofte mere hos neurodivergente? - Andre mennesker kan fx:</image:title>
      <image:caption>bøje regler ignorere små normbrud eller acceptere uretfærdighed “for husfredens skyld”.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1774253225991-IX71GQX9R816KLYWDIM2/unsplash-image-rXrMy7mXUEs.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvorfor fylder retfærdighed ofte mere hos neurodivergente? - Nogle beskriver fx:</image:title>
      <image:caption>hjertebanken varme i kroppen en følelse af uro eller en stærk indre spænding.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1774253405332-AWX6I3R1XCS7FMAOTQ14/unsplash-image-O3JQgIz01OA.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvorfor fylder retfærdighed ofte mere hos neurodivergente? - De har måske fået at vide:</image:title>
      <image:caption>at de gjorde noget forkert at de burde opføre sig anderledes eller at de ikke fulgte de sociale regler.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1774253671604-LJL7SO7EWK3PFDF5C1CT/unsplash-image-lXwQ9GiMm1k.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvorfor fylder retfærdighed ofte mere hos neurodivergente? - Den forsøger konstant at gætte på:</image:title>
      <image:caption>hvad der kommer til at ske hvordan andre mennesker vil reagere hvilke regler der gælder i en given situation</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1774253878452-55JTUV5TMZ3LP3DLRJX0/unsplash-image-so1L3jsdD3Y.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvorfor fylder retfærdighed ofte mere hos neurodivergente? - Det betyder, at hjernen kan være mere sensitiv overfor:</image:title>
      <image:caption>overraskelser uventede hændelser brud på forventninger.</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/hvorfor-retfrdighed-fylder-mere-hos-mange-neurodivergente-yk63x</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2026-03-22</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1773578274293-KNBV8VX080UZXDSIRYSY/unsplash-image-veNb0DDegzE.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - De fire retfærdighedsprofiler - Det kan fx være:</image:title>
      <image:caption>Folk der snyder i køen Mennesker der ikke følger trafikregler Regler der bliver håndhævet inkonsekvent Systemer der virker ulogiske</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1773578315838-JUYHWVTXGUQ8TFMOWP7M/unsplash-image-zKSNjxaKkQk.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - De fire retfærdighedsprofiler - Det kan fx være:</image:title>
      <image:caption>Mobning Magtmisbrug Diskrimination Mennesker der bliver behandlet dårligt</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1773578400766-HFGCY94GLMKQZLQ4WGYB/unsplash-image-absT1BNRDAI.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - De fire retfærdighedsprofiler - Det kan fx være:</image:title>
      <image:caption>Hvis man kommer til at såre nogen Hvis man har fået en fordel andre ikke fik Hvis man ikke levede op til egne værdier</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1773578484054-OFREDV8SPY6I76WUWUCE/unsplash-image--M_f3f8DGRg.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - De fire retfærdighedsprofiler - Typiske situationer kan være:</image:title>
      <image:caption>Hvis nogen bryder en aftale Hvis man giver mere i relationen end man får tilbage Hvis man føler sig misforstået eller behandlet anderledes end andre.</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/hvorfor-retfrdighed-fylder-mere-hos-mange-neurodivergente</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2026-03-15</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1772739693756-YJICYTSQXIJ0QN7HI278/unsplash-image-j06gLuKK0GM.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvad er retfærdigheds-sensitivitet? - Retfærdigheds sensitivitet er ofte forbundet med:</image:title>
      <image:caption>Stærke emotionelle reaktioner (vrede, indignation, skam, skyld) Hurtig opmærksomhed på normbrud Stærk moralsk motivation Tendens til rumination efter oplevede uretfærdigheder</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1772740135042-P4F9NN9BCLW994Q7GL6C/unsplash-image-roCfgvkBLVY.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvad er retfærdigheds-sensitivitet?</image:title>
      <image:caption>Typiske reaktioner: Vrede eller bitterhed Stærk oplevelse af at blive behandlet forkert Tendens til at huske uretfærdigheder længe</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1772740320608-DS19DUA24DPCU1OWRVWC/unsplash-image-bL8MDg0p_nI.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvad er retfærdigheds-sensitivitet?</image:title>
      <image:caption>Typiske reaktioner: indignation ønske om at gribe ind moralsk engagement</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1772740528153-6VLFY6A2H6H7JV8N6WM3/unsplash-image-zMdOBBNPB5o.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvad er retfærdigheds-sensitivitet?</image:title>
      <image:caption>Typiske reaktioner: skyld ubehag ved privilegier ønske om at kompensere</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1772740647605-IY5ILKDXBZZKNDRPIEHB/unsplash-image-gHwOUe9OLwE.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvad er retfærdigheds-sensitivitet?</image:title>
      <image:caption>Typiske reaktioner: skam skyld stærkt behov for at reparere relationen</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/sanseintegration-i-hverdagen</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2025-12-29</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1767011523816-VM1UK7Q9R5JMQAIK8YUM/unsplash-image-T4llNlZrLzc.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Sanseintegration i hverdagen - Afskærmning</image:title>
      <image:caption>Noise-cancelling, ørepropper (kan special-laves til dit øre hos hørecentre), hvide lyde. Mørklægningsgardiner, solbriller, kasket/hætte, skærmfiltre, rolige farver. Tøj uden syninger, bløde tekstiler, uldsokker/lag-på-lag. Faste rutiner, færre skift, tydelig plan. Pauser fra mennesker, “bufferzoner”, faste steder at trække sig.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1767012160542-BSMG7YSMMK73E1O0W13D/unsplash-image-ubeslMfS1lk.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Sanseintegration i hverdagen - Tilførsel</image:title>
      <image:caption>Tyngdedyne, dybe tryk, knus, vægtvest, modstandsøvelser, styrketræning, kompressionsundertøj, tunge sko eller smykker. Gyngning, vuggende bevægelser, langsomme hovedbevægelser. Rytmiske pauser, vejrtrækningsøvelser, faste måltider, temperaturregulering. Blødt tekstil, varme/kulde, sensoriske objekter. Tyggegummi, små bevægelser, fidget-objekter. Mad, som er rart at spise, dufte (fx i læbepomade), musik.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1767013695752-OAXXJSSTZL9H1L21G4CS/unsplash-image-SvU-kkCV_88.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Sanseintegration i hverdagen - Sanser i hverdagen</image:title>
      <image:caption>Du kan starte med at være mere bevidst om din sanseprofil og hvilke sanser du har brug for at afskærme eller tilføre noget stimuli. Du kan lave en “sanse-menu”, som du kan bruge, når du føler dig urolig, rastløs eller angst. Du kan være nysgerrig på dine tidligste tegn på sanse-overload.</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/hvad-er-sanseintegration</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2025-12-29</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1766952273833-SA25H8MTERVMCQ8KM3GV/unsplash-image-8yiS7gvYzMg.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvad er sanseintegration?</image:title>
      <image:caption>Syn (visuel sans) Registrerer lys, farver, bevægelse, form og afstand Hørelse (auditiv sans) Registrerer lyde, retning, tone og intensitet</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1766952466263-EFJL3R58304AEXZRCDEX/unsplash-image--9CjvlbUGhY.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvad er sanseintegration?</image:title>
      <image:caption>Lugtesans (olfaktorisk sans) Registrerer kemiske stoffer i luften Smagssans (gustatorisk sans) Registrerer sødt, surt, salt, bittert, umami</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/ba136bb6-9c3c-45d5-b24f-866da9ecdfdc/unsplash-image-hROQhP6UCBQ.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvad er sanseintegration?</image:title>
      <image:caption>Berøringssans (taktil sans) Registrerer tryk, berøring, temperatur og vibration</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1766952912119-5PK01TYACKFQD0BO5KK7/unsplash-image-k95uqdEe8R4.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvad er sanseintegration?</image:title>
      <image:caption>Den proprioceptive sans Registrerer kroppens position, musklers spænding og bevægelse. Hjælper hjernen med at mærke “hvor jeg er i rummet”.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1766953038053-RCE8BR689H5BMI2MN5Q8/unsplash-image-_r19nfvS3wY.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvad er sanseintegration?</image:title>
      <image:caption>Den vestibulære sans Balancesansen. Registrerer hovedets bevægelse, tyngdekraft og retning.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/c19da70d-0647-4ad1-861c-e9906f407d4e/unsplash-image-N1b617BsQJs.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvad er sanseintegration?</image:title>
      <image:caption>Den interoceptive sans Indre kropssignaler: sult, tørst, hjerterytme, spænding, temperatur, smerte.</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/er-du-ogsa-twice-exceptional</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2025-11-23</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/de34109f-3101-48d0-9505-d3282bceeff7/alexei-maridashvili-4VaHkL-rnZA-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Er du også "twice exceptional"? - Make it stand out</image:title>
      <image:caption>Whatever it is, the way you tell your story online can make all the difference.</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/personlige-rettigheder</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2025-11-23</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/b3d6eed2-4d1a-4992-983b-c82a55fabe66/hamza-bounaim-_VnJ1YFTZvQ-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Personlige rettigheder - Make it stand out</image:title>
      <image:caption>Whatever it is, the way you tell your story online can make all the difference.</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/hvorfor-du-ikke-kan-falde-i-sovn-selvom-du-endelig-er-gaet-i-seng</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2025-10-07</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/aef6ed69-e8f9-4d46-be3e-8a14ee2776b3/unsplash-image-IyBoSN9dPhY.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvorfor du ikke kan falde i søvn – selvom du (endelig!) er gået i seng - Råd</image:title>
      <image:caption>Hvis du har god aftenrutine og søvnhygiejne og stadig ikke kan falde i søvn, vil jeg anbefale dig at afprøve melatonin i tablet-form. Du kan både få melatonin til indsovning (altså til at falde i søvn med) og som depotmedicin (det betyder at melatoninen udløses langsomt henover natten og kan hjælpe med dybere søvn). I Danmark fås melatonin kun på recept, og du bør derfor drøfte med din læge eller psykiater, om melatonin kunne være en hjælp for dig.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/57964fd8-3642-4dab-a641-ab60e470a577/unsplash-image-2YWS62tLATA.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvorfor du ikke kan falde i søvn – selvom du (endelig!) er gået i seng - Råd</image:title>
      <image:caption>Hvis det er muligt, kan du forsøge at indrette dit liv efter din indre døgnrytme - Måske du kan indrette arbejde og måltider efter hvad der passer dig. Hvis dette ikke er muligt, må du støtte dig selv bedst muligt i at opretholde en døgnrytme, som ikke falder dig naturligt – for eksempel ved at skabe faste rutiner og bruge ydre signaler som lys, måltider og bevægelse til at hjælpe din hjerne med at forstå, hvad tid på døgnet det er. Og her gælder det: det, der virker for dig, er det rigtige.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/c78c5564-cd41-40f8-8c2d-51e75f4c6bee/unsplash-image-3oyeaivM_fE.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvorfor du ikke kan falde i søvn – selvom du (endelig!) er gået i seng - Råd</image:title>
      <image:caption>Først og fremmest handler god søvnhygiejne måske om at acceptere, at man lukker ned for dagen – at du hjælper din hjerne med at falde til ro ved så at sige at sende signaler til den om, at det er tid til at sove. Du fortæller din hjerne, at det er sovetid ved hjælp af mørke, rolige aktiviteter, en behagelig liggestilling og en afslappet atmosfære, der tydeligt adskiller natten fra dagen. Du kan læse alle de gode råd om søvnhygiejne her.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/d8d5beb8-bdeb-427a-ad12-dc49c398e6b1/unsplash-image-f4qyr3FWB1w.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvorfor du ikke kan falde i søvn – selvom du (endelig!) er gået i seng - Råd</image:title>
      <image:caption>Din hjernen har brug for input! Du kan fx overveje stimuli som fx: En kugledyne En podkast eller white noise Noget at holde i hånden eller dufte til Blødt lys eller lav musik Det handler ikke om dårlig søvnhygiejne – det handler om at give hjernen noget, som den kan hænge sin opmærksomhed på. Obs! Det kan måske føles selvmodsigende, at bruge TV eller musik til at falde i søvn med, fordi du har lært, at alt omkring dig skal være stille - her er det vigtigt at du har mod på at gå din egen vej: det der virker, det virker! Og det kan være meget forskelligt fra din kæreste eller andre familiemedlemmer.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/baa00bc1-adb0-4e1c-992e-47ee97e94f58/unsplash-image-cdZIXQa34tA.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvorfor du ikke kan falde i søvn – selvom du (endelig!) er gået i seng - Råd</image:title>
      <image:caption>Når det gælder stress, er nøglen til god søvn forebyggelse. Du kan med fordel være opmærksom på, om du har været stresset og overbelastet i løbet af dagen eller måske igennem en længere periode. Desværre oplever mange mennesker med ADHD og autisme overstimulering og belastning i hverdagen, hvilket kan føre til forhøjet kortisolniveau, som forstyrrer søvnen. Det bedste råd er at skabe en bæredygtig hverdag, hvor du ikke konstant overbelastes. Hvis du ofte føler dig overbelastet, kan du overveje at planlægge noget restitutionstid, inden du skal sove – tid, hvor du gør lige præcis dét, du har lyst til. Gerne nogle timer alene og helt uden krav.</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/hvorfor-du-ikke-gar-i-seng-selvom-du-burde</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2025-07-17</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/2dcf26c3-96a3-4f26-9183-ac9c44085657/unsplash-image-UF2-gL3q-38.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvorfor du ikke går i seng, selvom du burde - Råd</image:title>
      <image:caption>Prøv at gå overgangen fra aftenen og til at gå i seng, så simpel som muligt - det kunne fx være at have børstet tænder og skiftet tøj 2 timer før din sengetid. Og forsøg at tilføre dét at skulle i seng noget, som føles belønnende - noget du kan se frem til. Måske hjælper det at høre en god podcast i sengen, bruge kugledyne eller silkelagner - det skal være noget, som føles rart.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/3d6713fc-44e9-49d4-a384-82fc1f7891d4/unsplash-image-jHMJrp33sUg.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvorfor du ikke går i seng, selvom du burde - Råd</image:title>
      <image:caption>Vær ærlig overfor dig selv og forbered dig på at du nok kommer i hyperfokus om aftenen - og lave strategier for, hvad du gør, når det sker. Kan du få din computer til at slukke automatisk? Dit lys i lejligheden, så der bliver mørkt? Det kan også være, du kan finde andre gode strategier for at komme ud af hyperfokus - måske spise en banan eller drikke noget te? Et andet tip er at planlægge hyperfokus-tid tidligere på dagen - så du får tid til at game, scrolle, bygge eller hvad end du kan lide.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/aaf602c3-b581-4e05-8426-53a44fcae368/unsplash-image-tZE2tTDQ6Zo.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvorfor du ikke går i seng, selvom du burde - Råd</image:title>
      <image:caption>Først og fremmest er det helt essentielt at du anerkender dit behov for alenetid - hver dag. Find steder i løbet af dagen, hvor du kan trække dig. Hvis natten er det eneste frirum du har, vil din krop og hjerne kæmpe for at få det</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/53fc4226-3b80-40fb-9686-a66630bbfe12/unsplash-image-6qPMneModlM.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvorfor du ikke går i seng, selvom du burde - Råd</image:title>
      <image:caption>Det første skridt, er at erkende, at du kan have svært ved at mærke din krops signaler. Mit første råd, er at du bruger ydre signaler til at støtte dig ia t komme i seng: Det kan være at nedrulle gardiner og skrue ned for lys, bruge varme tæpper og måske stille musik til at minde dig om sengetid. Mit andet råd er, at du simpelthen bruger struktur og “logik” (“nu er klokken 22 og jeg skal op om 8 timer, hvorfor jeg skal gå i seng nu”) fremfor at “mærke” dine træthed.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/f2bb864e-0cf8-4311-9df2-8b40166e21e0/unsplash-image-3ym6i13Y9LU.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvorfor du ikke går i seng, selvom du burde - Råd</image:title>
      <image:caption>Hvis du har mange bekymring-tanker, kan du evt forsøge at skrive tankerne ned - hav et stykke papir liggende ved sengen og skriv, når tankerne dukker op - så kan du forholde dig til dem i morgen. Måske er dit tankemylder “blot” et symptom på en træt hjerne med ADHD? I så fald, vil jeg anbefale dig at bruge noget til at falde i søvn, som fanger din opmærksomhed - det kan fx være sansestimuli, som en kugledyne eller at lytte til en podcast eller white-noise. Hvis du virkelig har mange bekymringstanker og frygter dagen i morgen, kan det være tegn på at du er stresset og belastet - eller at din dag i morgen indeholder for mange krav. I så fald bør du arbejde på at nedbringe belastninger og krav og måske sige nej til nogle aftaler.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/b95810ce-b708-4ed0-b439-e69bc796b6ff/unsplash-image-cspncX4cUnQ.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvorfor du ikke går i seng, selvom du burde - Råd</image:title>
      <image:caption>Prøv at fjerne pres og krav fra situationen, hvor du skal i seng. Måske åbner det op og sige, at du skal ligge i din seng et sted mellem kl. 22 og 24? Se om du kan gå lidt “rundt om” PDAen ved fx at sige til dig selv at du blot ligger dig i sengen og slapper af - at du ikk behøver at sove. Derudover kan du være nysgerrig om hvorvidt din modstand mod at komme i seng opstår, fordi der har været alt for mange krav i løbet af dagen - og at netop dette med at komme i seng, er noget du selv kan styre - og derfor afviser? I så fald vil det være godt at kunne nedbringe kravene i din hverdag.</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/sadan-indretter-du-arbejdspladsen-til-medarbejdere-med-adhd-og-autisme</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2025-05-25</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1737120755309-O45L3O6R3GGMHGA3V8S1/unsplash-image-75nbwHfDsnY.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Sådan indretter du arbejdspladsen til en medarbejder med ADHD og Autisme - Make it stand out</image:title>
      <image:caption>Whatever it is, the way you tell your story online can make all the difference.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/615f49be-bcb7-459d-a916-c1abf44591ed/mimi-thian-BYGLQ32Wjx8-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Sådan indretter du arbejdspladsen til en medarbejder med ADHD og Autisme - Make it stand out</image:title>
      <image:caption>Whatever it is, the way you tell your story online can make all the difference.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1747912237194-CZDLSMEH1Z4AU2REH22R/unsplash-image-iC5f0oZNTLw.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Sådan indretter du arbejdspladsen til en medarbejder med ADHD og Autisme - Tilpasninger, som gør en stor forskel</image:title>
      <image:caption>Hævesænkebord og justerbare og ergonomiske kontorstole. Indkøb hjælpemidler, som kan bruges efter behov, fx en tyngdepude/tæppe, et vippebræt og fidgets til møder og stillesiddende arbejde. Sørg for at alle medarbejder har mulighed for at bruge noise-cancelling headphones eller adgang til ørepropper. Sørg for vægge som skærmer af for kontorpladsen eller at medarbejderen kan bruge en lydisoleret mødeboks (telefonboks) samt arbejdslys, der kan justeres. Giv din medarbejder mulighed for at holde pause, som oplader - gerne muligheden for at være alene i et roligt område (både indendørs og udendørs).</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/neurodivergens-hvordan-taler-jeg-med-min-chef</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2025-05-12</lastmod>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/neurodivergens-paa-arbejdspladsen-adhd</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2024-11-30</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1731054750370-L4I56HUAYXZONAIVK1AM/unsplash-image-7jjnJ-QA9fY.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Neurodivergens på arbejdspladsen: ADHD - Styrker</image:title>
      <image:caption>Kreativitet og problemløsning: Mange personer med ADHD har en unik evne til at tænke "ud af boksen" og finde kreative løsninger på problemer. Energi og entusiasme: Når de er engagerede i en opgave, kan medarbejdere med ADHD vise høj energi og en smittende entusiasme. Hurtig tænkning: ADHD kan give en hurtig tankeproces, som gør det lettere at træffe beslutninger hurtigt og tilpasse sig forandringer. Evne til hyperfokus: Mange med ADHD kan opleve "hyperfokus," hvor de dykker meget dybt ned i en opgave og arbejder intensivt på den i lange perioder. Stærk intuition: Personer med ADHD kan have en god fornemmelse for andre og sociale situationer. Risikovillighed: ADHD-medarbejdere har ofte en høj tolerance for risici og kan derfor være gode til at tage initiativer og prøve nye ting. Stor tilpasningsevne: Personer med ADHD er vant til at tilpasse sig nye situationer og kan trives i miljøer med forandring.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1731054891641-E2UYCO5ESFOADE0X8EMN/unsplash-image-RDYdOvk8ats.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Neurodivergens på arbejdspladsen: ADHD - Styrker</image:title>
      <image:caption>Høj stresstolerance i korte perioder: Mange med ADHD kan yde godt under pres i korte perioder. Stærkt fokus på passionerede opgaver: Medarbejdere med ADHD har tendens til at forfølge deres interesser intenst, hvilket kan føre til dygtighed inden for særlige områder. Innovation og nye idéer: Medarbejdere med ADHD kan bidrage med friske og innovative idéer i teams. Modstandsdygtighed: Mange med ADHD har opbygget en evne til at overvinde modgang. Empati og forståelse: Personer med ADHD har ofte en stærk empati og kan være gode til at støtte kollegaer i deres udfordringer. Spontanitet og fleksibilitet: Medarbejdere med ADHD er ofte åbne for nye muligheder og kan handle hurtigt, når uforudsete situationer opstår.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1731055849944-XML3VFIOA1GMMB7SDM0H/unsplash-image-UQZvynxNuqg.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Neurodivergens på arbejdspladsen: ADHD - Organisering</image:title>
      <image:caption>Støt din medarbejder med ADHD med organisering - dette kan både være at give din medarbejder adgang til forskellige hjælpemidler som understøtter struktur - det kan fx være whiteboards, sorteringsmapper, kalendre, digitale værktøjer til organisering. Men det kan også være i form af opfølgningsmøder med dig, hvor du hjælper medarbejderen med at opdele større mål i delmål, prioritere i opgaver og støtte med færdiggørelsen af opgaver-</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1731056022712-JDGWVP5LW1GVBUTOAQJD/unsplash-image-J154nEkpzlQ.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Neurodivergens på arbejdspladsen: ADHD - Bevægelse</image:title>
      <image:caption>Giv din medarbejder mulighed for at bevæge sig - det kan være lange pauser, hvor medarbejderen kan gå udenfor eller decideret træning (og adgang til bad). Det kan også være at tilbyde medarbejderen forskellige muligheder for at sidde på sin kontorplads, herunder forskellige typer stole, tyngdepuder, fidgets, vippebræt og fx mulighed for at stå op til møder.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1731056803066-DC8PYSSOB4VD5GIP6WCD/unsplash-image-4-EeTnaC1S4.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Neurodivergens på arbejdspladsen: ADHD - Energi</image:title>
      <image:caption>Tillad din medarbejder at arbejde der, hvor de har mest energi. En del af ADHD, kan være at ens energi svinger en del i løbet af dagen. Du kan evt. spørge din medarbejder hvordan deres energi er og støtte op om at vanskelige opgaver ligges i energi-toppe. Du kan også spørge din medarbejder hvilke typer opgaver der giver energi og hvilke der dræner og se, om der kan gøres noget ved de drænende opgaver. Derudover kan du lade din medarbejder udnytte sin evne til hyperfokus ved at lade medarbejderen blokke tid i kalenderen til “fokuseret tid” uden afbrydelser og også huske at lade medarbejderen holde pause i længere tid efter en intens periode.</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/neurodivergens-paa-arbejdspladsen-autisme</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2024-11-30</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1731059257755-ANXA5MZ5RMKB7U4TFJJ2/unsplash-image-SyUrj2dO_H0.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Neurodivergens på arbejdspladsen: Autisme - Styrker</image:title>
      <image:caption>Høj detaljeorientering Autistiske medarbejdere kan ofte fange små detaljer, som andre overser. Stærk mønstergenkendelse Mange autistiske personer har en evne til hurtigt at se mønstre og sammenhænge i data og komplekse systemer. Vedholdenhed og tålmodighed Autistiske medarbejdere er ofte vedholdende og kan arbejde på komplekse opgaver uden at miste motivationen. Systematisk tilgang Mange personer med autisme har en naturlig evne til at skabe og følge systemer, processer og strukturer. Integritet og ærlighed Autistiske mennesker er ofte kendt for deres ærlighed og direkte kommunikation. Høj grad af loyalitet Autistiske medarbejdere knytter sig ofte stærkt til deres arbejdsplads og kolleger. God til specialiserede opgaver Når en autistisk medarbejder interesserer sig for et specifikt emne, opbygger de ofte stor viden og kompetence på området. Evne til at arbejde selvstændigt Mange autistiske personer trives i opgaver, hvor de kan arbejde selvstændigt.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1731059448375-X25A2OACHOKGEPN6V1EH/unsplash-image-9UahnR6m7BA.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Neurodivergens på arbejdspladsen: Autisme - Styrker</image:title>
      <image:caption>Unikke perspektiver og nye idéer Neurodiversitet bidrager med forskellige måder at se verden på. En autistisk medarbejder kan ofte tilbyde anderledes perspektiver og kreative løsninger, som teamet ellers ikke ville have overvejet. Høj koncentrationsevne Autistiske medarbejdere kan have en bemærkelsesværdig evne til at koncentrere sig og holde fokus i længere tid. Evne til at lære i dybden Mange autistiske personer foretrækker at lære et emne til bunds og kan dermed opbygge en dybtgående viden. Rutinefast og præcis Autistiske medarbejdere har ofte glæde af rutiner og kan være meget præcise i opgaver, der kræver konsistens og nøjagtighed,. Lav tolerance for sløseri Personer med autisme foretrækker at gøre tingene ordentligt og grundigt og kan være kritiske over for sløseri eller fejl. Respekt for regler og procedurer Autistiske medarbejdere har ofte en god forståelse for regler og procedurer. Evne til at arbejde uden sociale afbrydelser Mange autister foretrækker at fokusere på opgaven fremfor småsnak og sociale afbrydelser.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1731065908010-6J9TMCPMTSHXX0AY5PCQ/unsplash-image-ysB4qnuKkvs.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Neurodivergens på arbejdspladsen: Autisme - Det sociale</image:title>
      <image:caption>Giv din medarbejder mulighed for at vælge sociale arrangementer til og fra uden at stille spørgsmål. Det gælder både frokostpausen, møder, teambuilding og julefrokosten. Du kan også spørge din medarbejder, om der er noget, du kan gøre ift. at skabe tryghed i medarbejdergruppen - fx kan du tilbyde en buddy-ordning, hvor en mere erfaren neurodivergent medarbejder støtter en ny medarbejder i at forstå de sociale koder og forventninger, der er på arbejdspladsen.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1731065716026-UMSSA4RK30K4GQOANPST/unsplash-image--uHVRvDr7pg.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Neurodivergens på arbejdspladsen: Autisme - Kommunikation</image:title>
      <image:caption>Du kan spørge din medarbejder med autisme, hvordan de foretrækker at kommunikere. Mange autister finder det lettest med direkte kommunikation uden brug af ironi og underforståede budskaber. De kan lide klar og ærlig tale. Det kan også være din medarbejder foretrækker skriftlig kommunikation frem for verbal.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1731066022858-PEZE3PWRYOOE6GLCF9V5/unsplash-image-b5oSSFUNCHI.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Neurodivergens på arbejdspladsen: Autisme - Afskærmning</image:title>
      <image:caption>Giv din medarbejder mulighed for at skærme sig mod sanse-overstimulering. Dette kan gøres ved at reducere sanse-indtryk - fx som lyd. Med få hjælpemidler såsom noise-cancelling headphones, faste pladser, visuel afskærmning og dæmpet lys kan du støtte din medarbejder i at være tilpas. Udover dette kan du tilbyde mulighed for at bruge kugledyner/veste, fidgets, sækkepuder og andre ting, som kan støtte medarbejderen. Det kan også være at det vil være gavnligt for din medarbejder at kunne arbejde hjemme i perioder.</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/hvad-du-skal-vide-om-neurodivergens</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2024-11-08</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/24f94a53-1b0d-4e31-92eb-f78c134ef004/Sk%C3%A6rmbillede+2024-11-07+kl.+20.20.25.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Neurodivergens på arbejdspladsen: Hvad du skal vide som leder - Make it stand out</image:title>
      <image:caption>Whatever it is, the way you tell your story online can make all the difference.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1731009460363-YKGHX5LMNSISYS1V69O1/krakenimages-376KN_ISplE-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Neurodivergens på arbejdspladsen: Hvad du skal vide som leder - Make it stand out</image:title>
      <image:caption>At lave tilpasninger for en medarbejder med adhd eller autisme betyder ikke at du giver dem særlige fordele eller at du skal hjælpe med dem deres diagnose - det betyder blot at du skaber rammer, så din medarbejder kan udnytte sine evner til fulde.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/765734bf-bfb2-497d-8da7-4fe704ba7c33/tim-van-der-kuip-CPs2X8JYmS8-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Neurodivergens på arbejdspladsen: Hvad du skal vide som leder</image:title>
      <image:caption>Neurodivergens er ikke en forstyrrelse eller lidelse. Neurodivergens er et resultat af naturlig variation i hjernestukturer, der følger evolutionens principper. Man kan sige at neurodiversitet tjener til artens overlevelse, da en gruppe mennesker med forskellige hjerneindretninger har større sandsynlighed for at overleve, end en gruppe mennesker, hvor alle er ens.</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/sadan-holder-du-kontakten-med-dine-venner</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2024-11-01</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1718172179014-TA34SDU8NHAUJ4KY6ITO/image-asset.jpeg</image:loc>
      <image:title>Blog - Sådan holder du kontakten med dine venner - Vær sammen om en aktivitet</image:title>
      <image:caption>I kan mødes omkring et spil - i kan fx mødes ude på brætspilscafe eller du kan have et spil kort med dig. Du kan mødes med dine venner til en koncert, biograftur, teater, stand-up, et foredrag, vinsmagning og meget mere. Du kan også selv invitere til spilaften, filmaften eller mødes hjemme omkring en interesse.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1718172220804-GWWD21UTN5IUBO5MQVE8/image-asset.jpeg</image:loc>
      <image:title>Blog - Sådan holder du kontakten med dine venner - Vær sammen om en aktivitet</image:title>
      <image:caption>I kan mødes over en gåtur - måske på svampejagt eller sanketur, eller blot nyde det gode vejr. I kan mødes over (hold)træning - en løbetur, fitness, basketball, fodbold, yoga, klatring og svømning. I kan også mødes over håndarbejde og praktisk arbejde - fx hækle, strikke (og dele opskrifter), madlavning, keramik, havearbejde, ordne elektronik og biler.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1718172413478-BZ9KMOW68OI4RRLBKWVL/image-asset.jpeg</image:loc>
      <image:title>Blog - Sådan holder du kontakten med dine venner - Husk dine venner</image:title>
      <image:caption>Hvis du sommetider glemmer dine venner, vil jeg anbefale at du skriver en liste med navnene på dine venner og hænger op et sted, hvor du ser listen. Du kan med god effekt også sætte en reminder på din telefon en gang hver 14./28. dag, som husker dig på, at du skal kontakte dine venner. Kig på din liste - den person, som det er længst tid siden du har set, kan du kontakte og tage intitiativ til en aftale.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1724316291883-GHNFAMKBRYENJ8TJNLIL/unsplash-image-2c80smWge9Y.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Sådan holder du kontakten med dine venner - Planlæg tid til at række ud</image:title>
      <image:caption>Planlæg tid til at få kontaktet dine venner, så du får det gjort! Du kan med fordel sætte dig ned på din yngslingscafe (så du ikke er hjemme), hvor det eneste formål er, at du rækker ud til dine venner.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1718369240235-TG6PEKIJ5S67J4BS2CBR/image-asset.jpeg</image:loc>
      <image:title>Blog - Sådan holder du kontakten med dine venner - Lav dine egne traditioner</image:title>
      <image:caption>Du kan fx gøre det til en tradition at invitere til fødselsdag - gerne på samme måde: kaffe og kage, en tur i Tivoli, filmaften med pizza eller at tage ud og opleve noget (deres gave til dig kan evt. være at betale deres egen entrebillet/mad). Du kan også gøre det til en tradition at mødes omkring halloween (og se uhyggelige film!), Melodi Gran Prix, Pride, Sankt Hans, Festivaller eller andre begivenheder i dit område.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1718369346845-16ZBTE3SLBTIK4111506/image-asset.jpeg</image:loc>
      <image:title>Blog - Sådan holder du kontakten med dine venner - Sæt aftaler i system</image:title>
      <image:caption>Jo mere du kan sætte sociale aftaler i “system”, jo mere kognitiv energi sparer du at skulle bruge på sociale aftaler. En måde at lave et system for sociale aftaler er fx at gå til noget sammen (måske en sportsgren/bogklub/krea) eller at du og dine venner aftaler en fast dag om ugen/måneden til spilaften/filmaften/gåtur.</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/ideer-til-virkelig-nem-aftensmad</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2024-11-01</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1717271117443-NT0NNKH681SUKB6I4XKR/image-asset.jpeg</image:loc>
      <image:title>Blog - Systemer til virkelig nem aftensmad - Sæt aftensmaden i system</image:title>
      <image:caption>Simpelt: spis det samme hver uge eller hver 14. dag. Du skal blot finde dine 7 eller 14 ynglingsretter og lave dem i et system, som “cirkulere”. Hvis du bruger dette system, kan du også bruge den samme indkøbsliste (evt. online). En “radikal” udgave af dette tip, er at spise det samme til aftensmad hver dag. Måske er det det, som du har brug for i en periode. Ved hjælp fra dette system slipper du helt for at træffe beslutninger og “finde på” nye retter og købe nyt ind.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1717271173273-PF4XHX1UV7DO78BIJ555/image-asset.jpeg</image:loc>
      <image:title>Blog - Systemer til virkelig nem aftensmad - Lav et simpelt ugeskema Lav et simpelt ugeskema, som giver mulighed for at spise nem mad - det kunne fx se sådan ud:</image:title>
      <image:caption>Fx mandag + onsdag: rugbrød Tirsdag + torsdag: færdigmad eller takeaway Fredag, lørdag og søndag - Hjemmelavet mad.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1717271248736-42GUK00OBE6D8PQ187EV/image-asset.jpeg</image:loc>
      <image:title>Blog - Systemer til virkelig nem aftensmad - Tilladelse</image:title>
      <image:caption>Tillad dig selv at spise simpel mad, som gør dig godt - man fx kan sagtens spise rugbrød, havregrød og skyr til aftensmad. Der er også kommet mange gode færdigretter, som er til at betale - det kan både være fra køl og frost, som du nemt kan varme og spise.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1717271285998-6U6WOPUC3F563OA7N0AS/image-asset.jpeg</image:loc>
      <image:title>Blog - Systemer til virkelig nem aftensmad - Lav en liste med de nemme retter Hav en liste med dine 10 nemmeste hverdagsretter og vælg ud fra dem, når energien er lav.</image:title>
      <image:caption>Du bør have listen hængende i køkkenet - det kan nemlig være rigtig svært at huske de nemme retter, når du er træt eller overvældet. Ved at have en liste på forhånd, hjælper du dig selv til at træffe gode valg.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1717271396905-Z7F2KVJ6X2KKT799YX59/image-asset.jpeg</image:loc>
      <image:title>Blog - Systemer til virkelig nem aftensmad - Hav altid mad liggende</image:title>
      <image:caption>Hvis du er drænet om eftermiddagen og ikke kan overskue aftensmad, er det rigtig rart at have mad liggende, som du ikke skal bruge energi på at lave. Det kan fx være fryseretter, knækbrød, morgenmadsprodukter eller lignende. Hjemme hos os har vi fx ALTID færdiglavet tomatsuppe på frost klar til aftener, hvor energien er lav.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1717271468056-6B94ZJ8H90EIDE2EEDPW/image-asset.jpeg</image:loc>
      <image:title>Blog - Systemer til virkelig nem aftensmad - Brug madordninger</image:title>
      <image:caption>Som du sikkert allerede ved, findes der en del madordninger, som kan levere mad til dig hver uge. Her får du opskrifter og ingredienser, så du slipper for at skulle handle ind og finde på nye retter.</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/hvad-er-pda</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2024-11-01</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/5bb25ad4-5f8e-4eee-917f-c3827b30a461/image-asset.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvad er meltdowns, burnout og PDA: PDA - Make it stand out</image:title>
      <image:caption>Whatever it is, the way you tell your story online can make all the difference.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/648d8362-8d3b-4f2e-9aa3-dcf2cab29e42/image-asset.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvad er meltdowns, burnout og PDA: PDA</image:title>
      <image:caption>“Kravet fra min veninde om at sende en SMS til hende, gør at jeg ikke kan skrive til hende, selvom jeg virkelig gerne vil” “Når min kæreste siger, at hun gerne vil have jeg rydder op, kan jeg ikke, selvom jeg egentlig var gået i gang” “Kravet om at spise aftensmad med min familie, giver mig kvalme, så jeg ikke er i stand til at spise”</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/a7b259fc-e414-4bab-bf75-dd89dbd03d3c/PDA+model.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvad er meltdowns, burnout og PDA: PDA - Make it stand out</image:title>
      <image:caption>Model fra PDA Society Booklet: www.pdasociety.org.uk</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1707054548708-UKOA73GZWV597TTSFDN2/image-asset.jpeg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvad er meltdowns, burnout og PDA: PDA - Personlighedstræk forbundet med PDA ifølge PDA-society:</image:title>
      <image:caption>Undgår krav Bruger sociale strategier til at undgå krav Bruger maskering som social strategi (men mangler noget forståelse for de sociale situationer) Oplever intense følelser og emotionelle udsving Bruger rollespil og fantasi Er optaget af andre “rigtige” mennesker eller mennesker i tv/youtube og lignende Har behov for kontrol pga. angst “Normale” inventioner virker ikke på at forbedre personens adfærd/trivsel.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1707126262512-006NVHWBSRYQ16ZNR08U/image-asset.jpeg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvad er meltdowns, burnout og PDA: PDA - Lære mere om PDA og del din viden med pårørende</image:title>
      <image:caption>Mange mennesker med PDA finder det hjælpsomt at få mere viden om og øge deres forståelse af PDA. Det kan være gavnligt blot at vide, at tilstanden har et navn, og at der er mange andre, som har PDA - du er ikke alene! Hvis du ikke allerede har læst om autisme og maskering, kan det også være meget brugbart at læse mine blogindlæg om disse emner. Du kan connecte med andre autister med PDA i online-fora og på denne måde møde andre, som du kan spejle dig i og tale om det med. Du kan dele din viden om PDA med dine nærmeste venner og familie, så de også bedre forstår dig og din adfærd.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/a1ae4961-fe7d-4b24-b61e-a3bac1ac7228/leandro-mazzuquini-t3ofrCzqtes-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvad er meltdowns, burnout og PDA: PDA - Kend dine triggers</image:title>
      <image:caption>Når du forstår, hvad der udløser din kravafvisende adfærd, kan du nemmere undgå triggers eller udvikle strategier til at håndtere dem. Det kan også være, at du kan se nogle mønstre ift. perioder, hvor du er mere kravundgående end ellers - det kan fx være i perioder, hvor der er flere belastninger i dit liv. I så fald bør du arbejde på at nedbringe belastningerne.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1707126405224-T4W3VYTVYA9UYUQL9GGH/image-asset.jpeg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvad er meltdowns, burnout og PDA: PDA - Sænk dine krav og hav altid en plan B</image:title>
      <image:caption>Mange med PDA finder det som en lettelse med færre krav og forventninger. Måske er der nogle forpligtelser, som du ikke behøver at påtage dig? Det gælder om at få følelsen af, at du ikke er trængt op i et hjørne, hvad angår krav. Giv altid dig selv to eller flere valgmuligheder - hav en plan B klar. På denne måde undgår du at føle dig låst fast uden muligheder.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1707126826170-NFWQKI6TE6VHI6HZQTHU/image-asset.jpeg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvad er meltdowns, burnout og PDA: PDA - Forklæd kravene</image:title>
      <image:caption>Du kan bruge forskellige strategier til at “forklæde krav”. Det kan fx være distraktion, humor og en forandring af kravet. For nogle er det fx nemmere at overkomme et krav, hvis der bliver talt om kravet på et andet sprog - fx engelsk. Et krav kan også “forklædes” ved, at man udfører det (kravet) på en alternativ måde ift. det sædvanlige. Det kan eksempelvis måske være nemmere at børste tænder, hvis det kan gøres i sofaen, mens du ser TV.</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/hvad-er-burnout</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2024-11-01</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1703599908249-ZQ27ABODLT292MTBGJ2F/image-asset.jpeg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvad er meltdowns, burnout og PDA: Burnout (udbrændthed) - Make it stand out</image:title>
      <image:caption>Whatever it is, the way you tell your story online can make all the difference.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1706471368310-BWYGEGBGT5M7RYNPNV1U/image-asset.jpeg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvad er meltdowns, burnout og PDA: Burnout (udbrændthed) - Tegn på autistisk udbrændthed kan være:</image:title>
      <image:caption>Social isolation Voldsom udmattelse og lavt energiniveau, Eksekutive vanskeligheder Flere autistisk træk Vanskeligheder ved at klare dagligdagens opgaver Svært ved at tage vare på sig selv.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1706471550091-RGBA2ECQKD0JRB3SR9QS/image-asset.jpeg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvad er meltdowns, burnout og PDA: Burnout (udbrændthed) - Bevidsthed</image:title>
      <image:caption>Det kan være et godt skridt at starte med at læse om autistisk udbrændthed og finde ud af, at du ikke er alene om at have det på denne måde. At blive bevidst om autistisk udbrændthed betyder også, at du kan finde og undersøge årsagen til, at du er blevet syg. Når du lærer mere om autisme og dig selv, kan du måske bedre forstå, hvorfor du har været overbelastet.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1706471659115-5Q18K0TGWJHN58WJ10MJ/image-asset.jpeg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvad er meltdowns, burnout og PDA: Burnout (udbrændthed) - Nedsætte belastning</image:title>
      <image:caption>Du bør nedsætte kravene til dig selv, når du har udbrændthed. Det kan være, at du i en periode skal sige nej til sociale arrangementer, dagligdagsopgaver og måske sygemeldes fra uddannelse eller arbejde. Det kan være svært at tage imod hjælp fra dine venner og familie, men hvis du har muligheden for det, så tag imod al den støtte, som du kan få. Udover at du kan få praktisk hjælp af pårørende eller måske din kommune, kan du også få støtte til at undersøge, hvad årsagerne til din udbrændthed er. Du kan evt. også opsøge professionel hjælp hos en terapeut.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1706471784776-APMSM2D0HE159U7KDMGW/image-asset.jpeg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvad er meltdowns, burnout og PDA: Burnout (udbrændthed) - Dyrk interesser</image:title>
      <image:caption>En del af din heling, når du lider af udbrændthed, er at dyrke de interesser, du holder af. Fx kan du finde nogle projekter, som du kan fordybe dig i og bruge tid på. Måske kan du lide dyr, puslespil, sudoku, spil, musik, bøger, film, rollespil, strikke, hækle, natur eller noget helt andet.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1706472319934-4TUJRG3CRRH3NX1MV7OG/image-asset.jpeg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvad er meltdowns, burnout og PDA: Burnout (udbrændthed) - Sanseintegration</image:title>
      <image:caption>Ved at arbejde med sanseintegration kan du få støtte til at nedbringe stress og belastning. Det er vigtigt at identificere, hvilke former for sansestimuli, som stresser dig, og forsøge at undgå disse. Det kan omfatte ting som høje lyde, stærkt lys og mange mennesker. Samtidigt bør du aktivt søge sansestimuli, som gør dig glad og rolig, såsom at tage et varmt bad, røre ved din hund og sove med kædedyne. Du kan få flere ideer til beroligende stimuli HER.</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/hvad-er-meltdowns</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2024-11-01</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1703599764193-YURKQO9AM3GDU180BJ8H/image-asset.jpeg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvad er meltdowns, burnout og PDA: Meltdowns - Make it stand out</image:title>
      <image:caption>Whatever it is, the way you tell your story online can make all the difference.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1706469584297-LQNY2YVBQA4UIP23KUEG/image-asset.jpeg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvad er meltdowns, burnout og PDA: Meltdowns - Mine tidlige advarselssignaler indet et meltdown:</image:title>
      <image:caption>Det er vigtigt at identificere, hvad dine tegn på overbelastning er. Det er forskelligt fra menneske til menneske, hvordan vi reagerer på overbelastning. Måske er nogle af dine tegn, at du bliver mere sensitiv overfor stimuli (lugte, smage, lyde, lys), at du ikke tager kontakt til dine venner, ikke har overskud til at lave mad eller har problemer med din søvn. Når du kender og er opmærksom på dine tidlige tegn på overbelastning, kan du handle hurtigere for at forebygge meltdowns og stress.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1706469797560-VM2AKYMXDQJF3A8QEZWF/image-asset.jpeg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvad er meltdowns, burnout og PDA: Meltdowns - MeltdownTriggers</image:title>
      <image:caption>Du kan også være nysgerrig på, hvad der øger risikoen for et meltdown - måske spiller sult, manglende søvn, vejrforhold og menstruationscyklus ind. Derudover kan det også være bestemte mennesker, steder, bygninger eller situationer, som trigger et meltdown. Under perioder med intens stress kan du også være særligt sårbar overfor meltdowns.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1706469868583-X9Q243Q1VXAZFNQWPZCI/image-asset.jpeg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvad er meltdowns, burnout og PDA: Meltdowns - Handlingsplan hvis et meltdown opstår</image:title>
      <image:caption>Du kan udarbejde en handlingsplan for, hvad du kan gøre, hvis du skulle få et meltdown. I denne handlingsplan kan du evt. beskrive dine typiske symptomer på et meltdown. Det vigtigste at skrive ned, er hvad der er gavnligt for dig at gøre i en sådan situation, og hvordan du ønsker, at dine pårørende kan støtte dig. (Få evt. inspiration til strategier HER) Se et eksempel på en handlingsplan herunder.</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/at-slippe-masken</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2024-11-01</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/44ce9095-9daa-49e0-85e2-cd4795f9ba5a/image-asset.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - At slippe masken</image:title>
      <image:caption>Er du bevidst om, at du maskerer? I hvilke situationer maskerer du? Hvornår tilpasser du dig i en grad, hvor det går ud over din trivsel? I hvilke situationer føler du, at du kan være helt dig selv?</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1702817292828-6L5OIQDQITBVRSMSASBB/image-asset.jpeg</image:loc>
      <image:title>Blog - At slippe masken - Connection:</image:title>
      <image:caption>Find ud af, hvilke mennesker du føler, at du er helt tryg sammen med - og brug mere tid med dem. Fortæl andre om autisme. Find nye fællesskaber, hvor du kan være dig selv - det kan være online fællesskaber, sport, rollespil, spejder, gaming eller andet. Vær sammen med andre autister.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1702817910470-LSS0D9DWYFLYRM7XOWOZ/image-asset.jpeg</image:loc>
      <image:title>Blog - At slippe masken - At maskere mindre:</image:title>
      <image:caption>Du kan være nysgerrig på, hvem og hvordan du gerne vil være sammen med andre. Find et personligt udtryk, som du kan lide, og som er socialt acceptabelt. Du kan begynde at være dig selv i små skridt - fx tage det tøj på, som du kan lide eller lade være med at kigge andre i øjnene. Hvis det føles trygt for dig, kan du informere andre om, at du er i gang med at blive mere dig selv. Du kan begynde at prøve nogle ting af og være nysgerrig på, hvordan det føles for dig.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1702817603769-V253Y7E6F7H8FDALYK1S/image-asset.jpeg</image:loc>
      <image:title>Blog - At slippe masken - Sæt grænser:</image:title>
      <image:caption>Afgræns tid med mennesker, som gør dig utryg, eller hvor du i høj grad skal maskere. Få hjælp til at komme ud af fællesskaber, som er usunde for dig. Stå op for dig selv og sæt grænser - begynd at sige fra og sige nej (læs om måder at sige fra på HER)</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/hvad-er-masking-nar-man-har-autisme</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2024-11-01</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/e1d4b0fc-298a-469f-83ac-29fb835703eb/image-asset.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvad er ‘masking’, når man har autisme? - Masking kan fx være:</image:title>
      <image:caption>Observere og analysere sociale interaktioner (IRL, tv, youtube) Opleve at spille skuespil Bruge logik frem for intuition Udvikle en anden persona Undgå personlige emner og detaljeret information Mindske udtryk og/eller bevæge sig mindre Spejle den andens ansigtsudtryk og sprog Holde øjenkontakt, selvom det er ubehageligt Blive ved et emne, som den anden synes er spændende.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1701942201871-FPCFPXJ91XO08RJ6R84D/image-asset.jpeg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvad er ‘masking’, når man har autisme?</image:title>
      <image:caption>Autister, der er gode til at maskere, har en normal eller høj IQ. Og de er dygtige til at regne ud, hvordan de “spiller” neurotypisk. Dette kan betyde, at de går “under radaren”, så andre ikke opdager, at de er autister.</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/er-det-bedst-at-klare-sig-uden-adhd-medicin</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2023-09-08</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/73a70d9e-612b-486e-b35b-7b1a54c666fe/Billede+06.05.2022+kl.+11.55.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Fup og fakta om ADHD-medicin: er det bedre at klare sig uden medicin? - Make it stand out</image:title>
      <image:caption>Obs! Hverken Jesper eller jeg er uddannet læger. Følg altid din læges anvisninger ift. medicin.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/a5f6f905-e218-46b6-ae73-694b24d0e040/image-asset.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Fup og fakta om ADHD-medicin: er det bedre at klare sig uden medicin?</image:title>
      <image:caption>Det at kunne fokusere sin opmærksomhed i en klasse og også socialt, så man ikke kommer til at være upassende. Det svarer til at kunne fokusere med øjnene, når man har briller på, hvis man fx er nærsynet. Her kan man jo også udvikle en strategi om fx at sidde på forreste række i klassen. Men det kunne også være en god ide at give barnet briller på. Og sådan kan man også tænke om ADHD-medicin, for det øger jo ens evne til at fokusere.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/5d29c75e-c1fb-43c1-99e9-b290b828458a/image-asset.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Fup og fakta om ADHD-medicin: er det bedre at klare sig uden medicin?</image:title>
      <image:caption>Hun havde gået i terapi og lært en masse gode strategier, som kunne gavne hendes ADHD, men hun havde svært ved at anvende dem. Hun havde altså alle de her gode værktøjer i en værktøjskasse, men nøglen til kassen var altså medicinen. Det betyder jo også, at medicin heller ikke skal stå alene, for nøglen alene hjælper ikke, hvis kassen er tom. Selv om de fleste faktisk har effekt alene med medicin.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/194dc8a6-9b02-47ad-b2d8-44dadca5efe1/image-asset.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Fup og fakta om ADHD-medicin: er det bedre at klare sig uden medicin? - J:</image:title>
      <image:caption>Jeg ville foreslå dem at slå den rationelle del af hjernen til først og lægge fordommene væk.  Så vær pragmatiker i stedet for dogmatiker. Der er ikke nogen risiko for, at der er nogen langtidsskadelige effekter. Jeg synes, at man skal kigge på, hvad der virker for mig nu.</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/adhd-medicin-kan-man-faa-en-overdosis</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2023-09-08</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/73a70d9e-612b-486e-b35b-7b1a54c666fe/Billede+06.05.2022+kl.+11.55.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Fup og fakta om ADHD-medicin: kan man få en overdosis? - Make it stand out</image:title>
      <image:caption>Obs! Hverken Jesper eller jeg er uddannet læger. Du skal altid følge din læges anvisninger hvad angår medicin.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1692862128971-KCFOFUEK47PLNBCWOYS0/image-asset.jpeg</image:loc>
      <image:title>Blog - Fup og fakta om ADHD-medicin: kan man få en overdosis? - J:</image:title>
      <image:caption>Man tager det jo stille og roligt og tager et skridt ad gangen og mærker efter. Det er lidt ligesom med brillerne: ”Fungerer det bedst her eller her?” Måske forandrer det sig også, når man tager flere og flere strategier i brug.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1692862278897-DN2HRXID514KI30U4I5S/image-asset.jpeg</image:loc>
      <image:title>Blog - Fup og fakta om ADHD-medicin: kan man få en overdosis?</image:title>
      <image:caption>Så hvor guanfacin og atomoxitin tager noget tid, så virker methylphenidat og dexamfetamin samme dag, og du kan mærke det inden for et par timer. De har så også den fleksibilitet, at man ikke behøver at tage samme dosis hver dag. Og der er ikke så mange psykofarmaka, der har den fordel.</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/adhd-medicin-tager-hjernen-skade</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2023-09-08</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/73a70d9e-612b-486e-b35b-7b1a54c666fe/Billede+06.05.2022+kl.+11.55.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Fup og fakta om ADHD-medicin: tager hjernen skade? - Make it stand out</image:title>
      <image:caption>Obs! Hverken Jesper eller jeg er uddannet læger. Følg altid din læges anvisninger ift. medicin.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1692861419063-OHK6478UA2CFXLJ3RMWI/image-asset.jpeg</image:loc>
      <image:title>Blog - Fup og fakta om ADHD-medicin: tager hjernen skade?</image:title>
      <image:caption>Men det er i hvert fald forbundet med længere levetid, højere uddannelsesniveau, højere indkomstniveau, færre skilsmisser, færre ulykker, mindre kriminalitet, færre psykoser og færre indlæggelser. Så der er en klar forskel ift., hvordan det går folk, der er i behandling, og dem der ikke er det. Det er fuldstændigt utvetydigt.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1692861649202-5346OE91JVDZK4F1GCCS/image-asset.jpeg</image:loc>
      <image:title>Blog - Fup og fakta om ADHD-medicin: tager hjernen skade?</image:title>
      <image:caption>Hjernen får lejlighed til at modnes på en mere neurotypisk måde. Og det giver jo sådan set meget god mening. Der er meget af det neurobiologiske, som man ikke ved endnu. Men det giver meget god mening konceptuelt, hvis man skal se det sådan mere miljømæssigt. Hvis man er på medicin, mens man er barn og ung, og mens hjernen er under rivende udvikling og ved at forme netværkene, som er de netværk, man skal have resten af livet, hvis man i den periode har en adfærd, der er meget impulsiv. Så får man styrket de netværk, der er gode til impulsiv adfærd.</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/adhd-medicin-bliver-man-afhaengig</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2023-09-08</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/73a70d9e-612b-486e-b35b-7b1a54c666fe/Billede+06.05.2022+kl.+11.55.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Fup og fakta om ADHD-medicin: bliver man afhængig? - Make it stand out</image:title>
      <image:caption>Obs! Hverken Jesper eller jeg er uddannet læger. Følg altid din læges anvisninger ift. medicin.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1692861187022-D3KCOZU65Z72W634BL1D/image-asset.jpeg</image:loc>
      <image:title>Blog - Fup og fakta om ADHD-medicin: bliver man afhængig?</image:title>
      <image:caption>Så er der faktisk flere studier, der tyder på, at det at være i behandling med en stimulans, som fx dexamfetamin, er forbundet med et reduceret forbrug, altså et reduceret stimulansmisbrug.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1692860925664-8M7FNJE3PAKSZBDP3SM5/image-asset.jpeg</image:loc>
      <image:title>Blog - Fup og fakta om ADHD-medicin: bliver man afhængig? - J:</image:title>
      <image:caption>Ens ADHD ikke er statisk, og den ADHD, man har som 58-årig, ikke er den samme som den, man havde som 34-årig eller som 17-årig eller som 5-årig</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/at-sige-fra</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2025-10-11</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1687891221484-267756EOTX57D61ZLX06/image-asset.jpeg</image:loc>
      <image:title>Blog - Sige fra - Vent med at give svar</image:title>
      <image:caption>Det vil jeg gerne tænke over inden jeg giver et svar Det vender jeg tilbage på Jeg har brug for tid til at tænke over det, før jeg giver dig et svar Det skal jeg først tale med X om Det skal jeg lige sove på</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/430c2af1-f629-40b1-8035-207f78cfab11/image-asset.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Sige fra - At sige nej</image:title>
      <image:caption>Det må jeg desværre sige nej til, selvom jeg gerne ville Det kan jeg desværre ikke Jeg sætter pris på at du spørger mig, men jeg må sige nej tak Tak for invitationen, men det kan jeg desværre ikke Jeg må desværre sige nej til den mulighed - tak fordi du tænke på mig</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/d429948f-7e22-4c87-bf9c-3eb9fc0c6122/image-asset.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Sige fra - Hvis du må sige nej efter først at have sagt ja</image:title>
      <image:caption>Jeg er desværre nødt til at sige nej - det føles ikke rigtigt nu Jeg har skiftet mening (ja, det må man godt) Jeg følte mig presset i situationen til at sige ja, fordi jeg super gerne vil hjælpe - men jeg har faktisk ikke lyst Det er jeg ikke i stand til alligevel</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/2f1d29f8-d281-4e32-918e-dbb4030bf277/image-asset.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Sige fra - Stå ved dine grænser</image:title>
      <image:caption>Tak for din interesse, men jeg er utryg ved det her Jeg forstår at du virkelig gerne vil have mig til at gøre det her, men jeg må sige nej Jeg er nødt til at stå ved mine grænser her og sige nej tak Tak for tilbuddet, men jeg tror ikke, at det er det rigtige for mig Jeg må desværre sige nej, men tak fordi du tænke på mig</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/79bb432e-e0fa-4464-9e2b-e3b9f96b1b67/image-asset.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Sige fra - Ved større pres, konflikt og gaslightning</image:title>
      <image:caption>Jeg har brug for, at vi stopper her lige nu Jeg vil gerne tale om det på et andet tidspunkt, når jeg er mere rolig Gå væk fra situationen (det må du gerne uden at svare) Stop! Jeg har brug for at gå nu Jeg vil ikke høre på det her - vi må tales ved på et andet tidspunkt Det her gør mig utryg/ked af det/bange</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/autisters-positive-egenskaber</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2024-11-01</lastmod>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/gratis-hjaelp-naar-du-er-voksen-og-har-adhd-og-autisme</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2025-11-11</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1681583552848-AR4C33L14IX4R012U62U/unsplash-image-r3Nl1mIKqbI.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvor kan du få gratis hjælp, når du er voksen med ADHD eller autisme? - Frivillige foreninger</image:title>
      <image:caption>Der findes flere frivillige organisationer i Danmark, som tilbyder støtte og rådgivning til voksne med ADHD, autisme og deres pårørende. Det er også muligt at komme med i grupper, hvor du møder andre med ADHD og autisme. Nogle eksempler er ADHD-foreningen, Livet med ADHD, voksne med ADHD og Autismeforeningen.  Psykiatrifonden og SIND er også organisationer, som tilbyder rådgivning og hjælp. Du kan læse meget mere på deres hjemmesider og hvad de tilbyder.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1681545387838-YFLKX809BXUTD7FCOQTW/unsplash-image-ZHys6xN7sUE.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvor kan du få gratis hjælp, når du er voksen med ADHD eller autisme? - Udredning og medicin</image:title>
      <image:caption>Du kan blive udredt for ADHD og autisme ved private psykiatere og i voksenpsykiatrien. Ud over udredningen tilbydes også behandling med medicin og sommetider psykoedukation. For at blive udredt, skal du have en henvisning fra din praktiserende læge. Du kan evt. læse mere om hvordan du bliver udredt HER.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1681581552486-QUZ32ZBVZH4MBWVEH8RS/unsplash-image-5eThdzpVqyE.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvor kan du få gratis hjælp, når du er voksen med ADHD eller autisme? - Jobcenter</image:title>
      <image:caption>Hvis du står udenfor arbejdsmarkedet, kan dit jobcenter støtte dig på forskellige måder. Nogle jobcentre tilbyder fx særlige forløb for voksne med autisme. Du kan få hjælp til at komme i praktikforløb, få afklaret af din arbejdsevne og evt. få støtte via mentor-ordning.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1681581683151-UVD6WEWOO2VBYTLZBLPR/unsplash-image-M98NRBuzbpc.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvor kan du få gratis hjælp, når du er voksen med ADHD eller autisme? - Hjemmevejleder</image:title>
      <image:caption>Som en del af Serviceloven (§85) har du mulighed for at søge om socialpædagogisk bistand i din kommune i form af en hjemmevejleder/bostøtte. En hjemmevejleder kan hjælpe dig med mange forskellige ting i din hverdag - herunder støtte til organisering af din hverdag, madindkøb, struktur, kontakt med kommune, e-boks og økonomi og meget mere. Forløbet starter typisk med en visitationssamtale, hvor I finder ud af, hvad dine behov er. Du kan finde ud af mere ved at gå ind på din kommunens hjemmeside og læse om deres §85 tilbud.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1681582764301-VUMLWA3YLT1ZBO4U2T07/unsplash-image-F9DFuJoS9EU.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvor kan du få gratis hjælp, når du er voksen med ADHD eller autisme? - Kommunens tilbud til borgere med handicap</image:title>
      <image:caption>Din kommune tilbyder forskellige typer støtte, når du har et handicap eller funktionsnedsættelse. Du kan gå ind på din kommunes hjemmeside og se, hvad de tilbyder under handicap-området. Fx tilbyder Københavns kommune gratis rådgivning og tema-aftener til voksne med autisme.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1681583171148-UUKHDT9PSODO90CK0TMX/unsplash-image-xxHDLWmc1wE.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvor kan du få gratis hjælp, når du er voksen med ADHD eller autisme? - Center for Mental sundhed i København</image:title>
      <image:caption>Center for mental sundhed tilbyder undervisningsforløb, hvor du lærer om ADHD og autisme. Du har mulighed for at komme på mindre hold, hvor deltagerne udveksler erfaringer med hinanden. https://mentalsundhed.kk.dk/vores-tilbud/forloeb-for-voksne-med-adhdadd https://www.kk.dk/om-kommunen/kontakt/din-sociale-indgang/din-sociale-indgang-voksne</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/10-ting-som-din-medarbejder-med-adhd-ville-onske-du-vidste-del-2</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2024-06-01</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1681285150446-WUK8L6HZ8EIJGNVTB6WQ/unsplash-image-rRWiVQzLm7k.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - 10 ting, som din medarbejder med ADHD ville ønske, at du vidste, del 2 - Råd</image:title>
      <image:caption>At turde være åben, ærlig og “give noget” af dig selv som leder og menneske. Hvis du skal give kritik/feedback, så vær konkret i din kritik, så din medarbejder ved præcis, hvad det er, du ønsker, at de skal gøre anderledes. Hvis du oplever, at din medarbejder har svært ved at modtage feedback, så spørg medarbejderen, hvordan den bedste måde at få kritik på er? Mange foretrækker konstruktiv kritik “pakket” ind i anerkendelse - fx den klassiske sandwich-feedback-model.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/734c46b6-8446-479d-a3a3-1c8ceb38fb7b/unsplash-image-lp1AKIUV3yo.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - 10 ting, som din medarbejder med ADHD ville ønske, at du vidste, del 2 - Råd</image:title>
      <image:caption>Hvis du oplever, at din medarbejder med ADHD siger upassende ting eller bliver for direkte, så fortæl dette til medarbejderen i et trygt rum. Det er ikke din medarbejders hensigt at støde eller såre nogen. Find ud af, hvad der er en god ramme for at give feedback til hinanden. Det kan være, at din medarbejder har brug for at kunne skrive eller gå direkte til dig, når der er noget, de gerne vil have afklaret eller give feedback på.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/72498275-d397-4c46-bd11-726809189def/unsplash-image-erLrY4aKztg.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - 10 ting, som din medarbejder med ADHD ville ønske, at du vidste, del 2 - Råd</image:title>
      <image:caption>Hvis du tror eller ser, at din medarbejder med ADHD kunne have brug for hjælp til nogle bestemte opgaver, så lad din medarbejder forstå, at dit ønske om at hjælpe handler om at understøtte din medarbejder til optimal trivsel og performance - ikke for at hjælpe dem med deres ADHD. Du kan spørge medarbejderen, hvad der kunne støtte, og du kan også selv komme med forslag til tiltag, som vil hjælpe din medarbejder.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/47cd7c85-6208-4054-a71e-1a72dd71adbe/unsplash-image-7e2pe9wjL9M.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - 10 ting, som din medarbejder med ADHD ville ønske, at du vidste, del 2 - Råd</image:title>
      <image:caption>Spørg din medarbejder, hvad der stimulerer dem, og hvad der dræner dem for energi - og planlæg opgaver ud fra dette.  Spørg gerne så konkret som muligt til arbejdsopgaver og også om, hvorvidt medarbejderen arbejder bedst alene eller i teams.</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/10-ting-som-din-medarbejder-med-adhd-ville-onske-at-du-vidste</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2024-08-22</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1707130847927-18BG1LVCM5OHC4SNXCCM/image-asset.jpeg</image:loc>
      <image:title>Blog - 10 ting som din medarbejder med ADHD ville ønske, at du vidste, del 1 - Råd</image:title>
      <image:caption>Du kan skabe et inkluderende arbejdsmiljø ved at tilpasse rammerne, sådan at din medarbejder ikke skal bruge unødig energi på at følge samme ‘opskrift’ som alle andre. I kan sammen finde ud af, hvad der er behov for. Hvis din medarbejder med ADHD fx er lydsensitiv ift. at bevare fokus, kan det være de arbejder bedre på ene-kontor eller med noise-cancelling headphones. Måske din medarbejder har brug for at sidde på en særlig stol (så de kan bevæge sig) og gå udenfor i pauserne. Du kan støtte din medarbejder ved at skabe klare rammer, deadlines og prioritere i opgaver.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/7d8dac5b-920a-4b83-89ff-8701624ac50f/unsplash-image-bpxgyD4YYt4.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - 10 ting som din medarbejder med ADHD ville ønske, at du vidste, del 1 - Råd</image:title>
      <image:caption>Du finder bedst ud af dine medarbejders behov ved at spørge nysgerrigt ind til, hvad din medarbejder har brug for, for at kunne fungere bedst muligt på arbejdspladsen. Måske er din medarbejder med ADHD ikke selv klar over alle tænkelige udfordringer, så det er godt løbende at være i en åben og imødekommende dialog. Du kan evt. vise din medarbejder dette blogindlæg.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/d2edd07e-32fe-474b-a562-c2cd064f668f/unsplash-image-4-EeTnaC1S4.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - 10 ting som din medarbejder med ADHD ville ønske, at du vidste, del 1 - Råd</image:title>
      <image:caption>I stedet for at vurdere din medarbejders arbejdsindsats i bestemte perioder (fx op til eller lige efter en deadline), så se på deres samlede indsats over længere tid. Det giver ofte bedre mening at vurdere din medarbejder med ADHD ud fra det, de producerer, frem for hvor meget tid de bruger på arbejdet. Såfremt du oplever, at din medarbejder performer, så hav tillid til, at din medarbejder kan håndtere at arbejde i sprints for efterfølgende at slappe af. Hvis du oplever, at din medarbejder presser sig selv for hårdt eller arbejder for ujævnt ift., hvad der forventes, kan I tage en samtale, hvor du taler ind i dét, som du bliver bekymret for. Nogle mennesker med ADHD har svært ved at holde pauser - du kan evt. spørge ind til hvor og hvordan din medarbejder bedst kan holde pauser - måske ønsker personen én lang pause, hvor de kan gå en tur udenfor - eller måske de har brug for at blive husket på at holde pause af en venlig kollega!</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/d361d2da-b879-4472-98ed-43f5e87108e4/unsplash-image-JaoVGh5aJ3E.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - 10 ting som din medarbejder med ADHD ville ønske, at du vidste, del 1 - Råd</image:title>
      <image:caption>Afsæt faste tider til sparring og feedback efter din medarbejders og dit behov.  Hold endelig ikke igen med rosende ord! Ros giver energi og drive. Bind gerne rosen op på et konkret projekt eller performance, som er gjort godt i stedet for mere “generel” ros.</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/adhd-og-menstruationscyklus</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2023-04-07</lastmod>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/aktiviteter-der-giver-dig-dopamin</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2024-11-01</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/41e438fd-a891-4928-a85d-d28b48138d95/unsplash-image-C3T8KTZxTFM.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Aktiviteter, der giver dig dopamin</image:title>
      <image:caption>Alle typer spil og konkurrencer (hvis du altså kan lide konkurrencer!) Tetris, lego, soduko, puslespil, krydsord og andre typer “logiske” opgaver Brodere, sy, strikke, hækle, perleplader og andre typer håndarbejde Maling, tegning, keramik og alle andre kreative aktiviteter</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/0385bf9e-b729-452d-a218-a2f6c6ace37b/unsplash-image-EPklS0dwJl0.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Aktiviteter, der giver dig dopamin</image:title>
      <image:caption>Alle typer sansestimuli, fx: Musik, ASMR, behagelige lyde Røre ved bløde/hårde ting (fidgets er gode til formålet). Berøring, massage, kram, kys, sex Kigge på natur, kunst, billeder Varme og kolde bade Drikke/spise</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/e8070cb7-d8f0-4b31-a958-5db13ade04a5/unsplash-image-IZmPdbnb-3I.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Aktiviteter, der giver dig dopamin</image:title>
      <image:caption>Gøre ting, som er på kanten - springe fra vipper, tage rutchebane, klatre Gøre nye og spændende ting Gøre ting, som er svære, løse komplekse problemer Lave sjov, humor, drille, se comedy Dagdrømme om ting, som du ønsker skal ske og at det vil gå dig godt</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1675346162369-6MR9FYGUV2EAW572OBNS/unsplash-image-absT1BNRDAI.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Aktiviteter, der giver dig dopamin</image:title>
      <image:caption>Lys i øjnene Natur og dyr Gode samtaler om interessante emner At få komplimenter og anerkendelse Planlægge rejser, fester (hvis det er noget du glæder dig til) Ordne ting og rydde op</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1675367732287-BPD8H5DFFFK7UATACYQQ/unsplash-image-4DAH0YhV3Qg.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Aktiviteter, der giver dig dopamin</image:title>
      <image:caption>Se spændende film, serier Være på telefonen, sociale medier (læg gerne mærke til om denne strategi er hensigtsmæssig) Lægge make-up, tage smukt tøj på Lave liste over succeser Dyrke interesse, hobby Lære nye ting Købe nye ting</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/aktiviteter-der-giver-oxytocin</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2024-11-01</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/92941e9b-ac28-4299-8163-e372339279b4/unsplash-image-ISg37AI2A-s.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Aktiviteter, der giver dig oxytocin</image:title>
      <image:caption>Berøring, nusse, kramme, stryge, klø, massage, tryk, kys Være sammen med (dine) børn, lege med dem Forstå og drage omsorg for dine børn DYR (!)</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/7faa0117-c691-4cc7-8e9f-cb6fe0ee0661/unsplash-image-mBQIfKlvowM.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Aktiviteter, der giver dig oxytocin</image:title>
      <image:caption>Gå ture i naturen (alt med naturen!) Plante planter eller andet i haven Pauser, være langsom Kigge på smuk kunst Huske på gode minder sammen med andre Kigge på bål, natur</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/85aee37f-80ac-4b91-bbc2-451b80d11ad0/unsplash-image-PAGBeJrLiDA.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Aktiviteter, der giver dig oxytocin</image:title>
      <image:caption>Have omsorg og forståelse for dig selv Være sammen med andre mennesker, fællesskaber Forståelse og anerkendelse fra andre Dybe samtaler, kigge hinanden i øjnene, berøring, kram, sex Tale om følelser og behov</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1669707505434-I3NX3BBXL5X18GZVSUF6/unsplash-image-SvU-kkCV_88.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Aktiviteter, der giver dig oxytocin</image:title>
      <image:caption>Alle typer beroligende sansestimuli fx stor blød trøje, beroligende dufte, bløde sten, pels, fjer Sidde/ligge med kugledyne på Ligger under dynen, slappe af i sengen Varme bade, tage creme på, shampoo mm Brumme, synge, nynne, fløjte</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/7b323864-aee7-408b-b816-057acecc454a/unsplash-image-5jAxu-x08Qo.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Aktiviteter, der giver dig oxytocin</image:title>
      <image:caption>Musik, som gør dig glad ASMR Naturlyde Se en film med en du holder af, slappe af i sofaen Høre rolig podcast Læse en god bog</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/2d221e0c-e84f-4bd2-b92b-38bf843221cf/unsplash-image-eNXZvDGqGbM.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Aktiviteter, der giver dig oxytocin</image:title>
      <image:caption>Meditation og visualiseringer (fx trygt sted) Blid yoga og andre blide træningform Være taknemmelig Forestille dig (og spil skuespil) at du er en rolig person, fx buddha - fuld af indre ro Gøre noget for andre</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/10-sporgsmal-der-hjalper-dig-med-at-handtere-rejection-sensitiv-dysphoria</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2024-11-01</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1c6d1ff4-4571-4c48-a42c-4d0d86124e65/andrew-neel-KkCig7EbfoA-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - 10 spørgsmål, der hjælper dig med at håndtere Rejection Sensitivity Dysphoria. - Make it stand out</image:title>
      <image:caption>Whatever it is, the way you tell your story online can make all the difference.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/01a65586-b151-4bf4-8785-f4a05f0d99ab/glenn-carstens-peters-RLw-UC03Gwc-unsplash+%281%29.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - 10 spørgsmål, der hjælper dig med at håndtere Rejection Sensitivity Dysphoria. - Make it stand out</image:title>
      <image:caption>Whatever it is, the way you tell your story online can make all the difference.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/40fe26fd-ba6a-4200-878f-df9f32e96bf1/liz-fitch-Ki_tSLGV-Ng-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - 10 spørgsmål, der hjælper dig med at håndtere Rejection Sensitivity Dysphoria. - Make it stand out</image:title>
      <image:caption>Whatever it is, the way you tell your story online can make all the difference.</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/sendiagnosticeret</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2022-11-07</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/d7815c02-8a14-419b-a6f3-0029f60dff1c/Sicilie+Maria+2.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Sendiagnosticeret</image:title>
      <image:caption>Dette blogindlæg er skrevet af Sicilie Maria, som skriver om at have ADHD. Du kan læse mange flere digte på hendes instagram @kaereadhdhjerne. Du kan også læse med her på bloggen, hvor jeg har fået lov til at bringe 9 udvalgte digte. https://www.instagram.com/kaereadhdhjerne/</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/fuck-ferie-adhd</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2022-11-07</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/d7815c02-8a14-419b-a6f3-0029f60dff1c/Sicilie+Maria+2.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Fuck ferie</image:title>
      <image:caption>Dette blogindlæg er skrevet af Sicilie Maria, som skriver om at have ADHD. Du kan læse mange flere digte på hendes instagram @kaereadhdhjerne. Du kan også læse med her på bloggen, hvor jeg har fået lov til at bringe 9 udvalgte digte. https://www.instagram.com/kaereadhdhjerne/</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/jeg-har-kobt</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2022-11-07</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/d7815c02-8a14-419b-a6f3-0029f60dff1c/Sicilie+Maria+2.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Jeg har købt</image:title>
      <image:caption>Dette blogindlæg er skrevet af Sicilie Maria, som skriver om at have ADHD. Du kan læse mange flere digte på hendes instagram @kaereadhdhjerne. Du kan også læse med her på bloggen, hvor jeg har fået lov til at bringe 9 udvalgte digte. https://www.instagram.com/kaereadhdhjerne/</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/at-laere-sin-adhd-hjerne-at-kende</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2022-11-07</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/d7815c02-8a14-419b-a6f3-0029f60dff1c/Sicilie+Maria+2.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - At lære sin hjerne at kende</image:title>
      <image:caption>Dette blogindlæg er skrevet af Sicilie Maria, som skriver om at have ADHD. Du kan læse mange flere digte på hendes instagram @kaereadhdhjerne. Du kan også læse med her på bloggen, hvor jeg har fået lov til at bringe 9 udvalgte digte. https://www.instagram.com/kaereadhdhjerne/</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/kaere-kommentarspor</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2022-11-07</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/d7815c02-8a14-419b-a6f3-0029f60dff1c/Sicilie+Maria+2.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Kære kommentarspor</image:title>
      <image:caption>Dette blogindlæg er skrevet af Sicilie Maria, som skriver om at have ADHD. Du kan læse mange flere digte på hendes instagram @kaereadhdhjerne. Du kan også læse med her på bloggen, hvor jeg har fået lov til at bringe 9 udvalgte digte. https://www.instagram.com/kaereadhdhjerne/</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/lokalpsykiatri-adhd</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2022-11-07</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/d7815c02-8a14-419b-a6f3-0029f60dff1c/Sicilie+Maria+2.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Lokalpsykiatri</image:title>
      <image:caption>Dette blogindlæg er skrevet af Sicilie Maria, som skriver om at have ADHD. Du kan læse mange flere digte på hendes instagram @kaereadhdhjerne. Du kan også læse med her på bloggen, hvor jeg har fået lov til at bringe 9 udvalgte digte. https://www.instagram.com/kaereadhdhjerne/</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/ny-verden-adhd</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2022-11-07</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/d7815c02-8a14-419b-a6f3-0029f60dff1c/Sicilie+Maria+2.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Ny verden</image:title>
      <image:caption>Dette blogindlæg er skrevet af Sicilie Maria, som skriver om at have ADHD. Du kan læse mange flere digte på hendes instagram @kaereadhdhjerne. Du kan også læse med her på bloggen, hvor jeg har fået lov til at bringe 9 udvalgte digte. https://www.instagram.com/kaereadhdhjerne/</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/adhd-digt-om-hyperfokus</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2022-11-07</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/d7815c02-8a14-419b-a6f3-0029f60dff1c/Sicilie+Maria+2.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - ADHD hyperfokus</image:title>
      <image:caption>Dette blogindlæg er skrevet af Sicilie Maria, som skriver om at have ADHD. Du kan læse mange flere digte på hendes instagram @kaereadhdhjerne. Du kan også læse med her på bloggen, hvor jeg har fået lov til at bringe 9 udvalgte digte. https://www.instagram.com/kaereadhdhjerne/</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/0-eller-100-procent-adhd</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2022-11-07</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/d7815c02-8a14-419b-a6f3-0029f60dff1c/Sicilie+Maria+2.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - 0 eller 100 procent</image:title>
      <image:caption>Dette blogindlæg er skrevet af Sicilie Maria, som skriver om at have ADHD. Du kan læse mange flere digte på hendes instagram @kaereadhdhjerne. Du kan også læse med her på bloggen, hvor jeg har fået lov til at bringe 9 udvalgte digte. https://www.instagram.com/kaereadhdhjerne/</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/hvad-kan-du-gore-mens-du-venter-pa-udredning-og-behandling</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2023-09-11</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/9d996f1c-c5a8-4a9b-9c77-249c95906dca/unsplash-image-PGnqT0rXWLs.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvad kan du gøre, mens du venter på udredning og behandling? - Opsøg fællesskaber</image:title>
      <image:caption>Du kan opsøge online og fysiske fællesskaber, som kan støtte dig.  Prøv at lede efter fællesskaber på sociale medier ved at søge dig frem. Her kan du måske i højere grad også finde danske fællesskaber. Du kan fx opsøge fysiske fællesskaber, som fx Foreningen PS (find dem på facebook), headspace, NAUK, Ungdommens Røde Kors, Sind, Autisme Ungdom, Bogstøtten og ADHD-foreningen. Du kan også opsøge fællesskaber, hvor I mødes om en interesse, fx sport, skak, science club og lignende. Fællesskaber styrker dig i at du er OK og kan give dig nogle fantastiske venner.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/4b6e2882-cb6a-4dad-86f0-a8498d2c330e/jonas-leupe-WargGLQW_Yk-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvad kan du gøre, mens du venter på udredning og behandling? - Opsøg anden hjælp</image:title>
      <image:caption>Mens du venter på at starte i samtaleforløb, kan du opsøge hjælp ved din egen læge. Din læge kan hjælpe dig på forskellig vis - fx kan du komme til faste samtaler indtil du kan starte i forløb hos en psykolog. Hvis du ønsker en udredning ved psykiater og evt. opstarte medicin, kan du få lavet en henvisning til en psykiater, som du derefter kan bestille tid til.  Desværre har mange psykiatere lang ventetid, så det er godt at få bestilt tid hurtigst muligt</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/50-ideer-som-hjaelper-dig-med-at-falde-i-sovn</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2025-07-17</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/c6fefe35-da94-4c05-b0e6-5fdda2f26929/unsplash-image-D5_cfqMAY0Y.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - 50 ideer, som hjælper dig med at falde i søvn - At lytte eller få ro</image:title>
      <image:caption>Pandebånd med indbyggede højtalere Godnathistorier for voksne Podcasts White Noise ASMR Binaural beats Sove med ørepropper (du kan evt. få støbt nogle hos et hørecenter) Visualiseringer/hypnose/ meditationer, fx kropsscanning Sove alene, så der ikke er lyde</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/0084d8ac-4b9e-48b5-808e-2056fe2ec1c1/unsplash-image-uy5t-CJuIK4.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - 50 ideer, som hjælper dig med at falde i søvn - Den perfekte stimuli</image:title>
      <image:caption>U-pude Tyngdemaske Tyngdedyne Plys-ting og bamser Silke/satin-lagner Fidgets (læs evt. blogindlæg om fidgets HER) Sove med en, du elsker (kan også være dyr) Berøring - fx gnide hænder og fødder mod hinanden Ansigts/nakke massage Beroligende lyd- og vibrationsenhed Køletæppe</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1664952099947-YIAK5UEHWZ5HHW9FZBSF/unsplash-image-_CGxNOLM1gQ.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - 50 ideer, som hjælper dig med at falde i søvn - Til tankerne</image:title>
      <image:caption>Skrive ned før sengetid, hvordan du har det Skrive ting ned, som du er taknemmelig for (eller sige det “højt” inde i hovedet) Forstille dig, at du sætter dine problemer på en mental “hylde” et ad gangen Have en notesbog ved sengen, hvor du kan skrive tanker ned Skriv 3 gode/neutrale ting ned, som er sket i dag Tale med ven eller kæreste Brug din fantasi og forestil dig, at der er en god person/figur, som trøster/beroliger dig</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/77a87024-9985-42cb-b379-e4add167cac0/unsplash-image-uAzUg6_tMCo.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - 50 ideer, som hjælper dig med at falde i søvn - Flyt fokus</image:title>
      <image:caption>Fokus på dybe vejrtrækninger - gerne med en hånd på maven Lytte og holde fokus på lydene omkring dig Se fjernsyn/youtube med noget, som er lidt kedeligt Lade som om du sover og drømmer Læs en god bog/ugeblad/tegneserie Tæl dine vejrtrækninger op til 10 og start forfra Tænke på gode minder Kigge på billeder, som gør dig glad</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1664952656293-VF38BQ8GRSV1JTL5YIA8/unsplash-image-NRv2W63ZA2M.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - 50 ideer, som hjælper dig med at falde i søvn - Inden sengetid</image:title>
      <image:caption>Meditation Yoga/afspændning God aftenrutine Spise noget, som giver ro Drikke noget Naturmedicin Væk med al skærm (evt. indstille “sengetid” på telefon) Lufte ud Gøre værelse mørkt Blue light aftenbriller Gøre alt klar til næste dag (tøj, morgenmad, pakke taske). Tage et varmt bad</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/adhd-og-medicin</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2024-11-01</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/73a70d9e-612b-486e-b35b-7b1a54c666fe/Billede+06.05.2022+kl.+11.55.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - ADHD og medicin - Make it stand out</image:title>
      <image:caption>Whatever it is, the way you tell your story online can make all the difference.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1651995782842-W40WX5LU4BJMCNXDVO0D/unsplash-image-BW0vK-FA3eg.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - ADHD og medicin</image:title>
      <image:caption>Det, den gør, er, at hvis man forestiller sig, at man har nogle nerveceller i hjernen, der danner dopamin og frisætter det, så udskiller de dopamin. Og det kan så virke på andre nerveceller og sætte nogle effekter i gang og bl.a. øge ens motivationsniveau og evne til at koncentrere sig i længere tid ad gangen, og det samme med noradrenalin i nervecellerne, der frisætter det og sætter gang i noget vågenhed og årvågenhed til, at man kan koncentrere sig og et energiniveau for at kunne få gjort nogle ting.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/2ad8e5a8-bab2-4bea-8b2b-33565733b22d/joel-mott-LaK153ghdig-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - ADHD og medicin</image:title>
      <image:caption>Kva det lidt mere rastløse hoved får man jo også nogle skæve skøre idéer, som gør, at ens venner måske synes, at det er nogle af ens særlige kvaliteter, og dem vil man jo ikke være foruden. Så her er det øvelsen at finde den helt rigtige dosis, så man ikke bliver for "Excel-organiseret" og fuldstændig struktureret i sin tankegang, så ens karakteristika forsvinder.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/91faa2eb-ed57-4069-ac90-e34342734d11/Billede+07.05.2022+kl.+11.35.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - ADHD og medicin - Make it stand out</image:title>
      <image:caption>Whatever it is, the way you tell your story online can make all the difference.</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/adhd-og-misbrug</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2024-11-01</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/73a70d9e-612b-486e-b35b-7b1a54c666fe/Billede+06.05.2022+kl.+11.55.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - ADHD og misbrug - Make it stand out</image:title>
      <image:caption>Whatever it is, the way you tell your story online can make all the difference.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1651995486262-F4LABXK45BYGGK7K9S1N/unsplash-image-VF0dgmBSf9Q.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - ADHD og misbrug</image:title>
      <image:caption>Og så vil man være draget af at gøre nogle sensationsprægede ting og enten leve risikofyldt eller have en livsstil, hvor man konstant bliver bombarderet med stimuli, så man kan holde arousel høj, fordi ens pandelap er lidt søvnig hele tiden. Og så er der nogen, der opdager, at der også er nogle rusmidler, der kan give denne her tilstand, så ens arousel bliver tilstrækkelig høj.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/9e4b3961-325e-43e2-858e-fccb1a108220/colin-davis-pJgSrU_e2Ks-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - ADHD og misbrug</image:title>
      <image:caption>Mens man har effekten af kokain, vil man have en følelse af at kunne fungere, og det er jo også med til at gøre det ekstra appellerende og dragende.</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/adhd-dopamin-og-folelser</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2024-11-01</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/73a70d9e-612b-486e-b35b-7b1a54c666fe/Billede+06.05.2022+kl.+11.55.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - ADHD, motivation og følelser - Make it stand out</image:title>
      <image:caption>Whatever it is, the way you tell your story online can make all the difference.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/ca5a12b2-5e36-4037-b073-9b12118f011f/unsplash-image-CL96u03iK_Y.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - ADHD, motivation og følelser</image:title>
      <image:caption>Og hvis man har for højt dopamin-niveau kan man godt blive for låst i sit fokus.  Og hvis man har for lavt dopamin-niveau, så har man bare generelt svært ved at samle sine mentale ressourcer om nogle bestemte stimuli, og så bliver det sådan noget flagrende noget.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/8480907d-0c6f-4f88-a7ac-3b42edca67e6/christian-erfurt-sxQz2VfoFBE-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - ADHD, motivation og følelser - Og så ender det med, at man har 27 bolde i luften.</image:title>
      <image:caption>Man har ikke gjort nogen af tingene færdig, og man har måske ligefrem fået lovet nogle personer noget og lavet aftaler, eller løfter til sig selv, og det ophober en masse stress, fordi man er bagud på en masse punkter.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/635dbc2c-7933-4d5f-b7ed-af14b4ca6c70/unsplash-image-miGPgPFa-Xg.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - ADHD, motivation og følelser</image:title>
      <image:caption>Og det skyldes det lave dopaminniveau, som giver en følelse af, at der mangler noget, og at man ikke er tilfreds. Og så søger man efter et quick fix. Og impulsiviteten er en hurtig forløsning for den emotionelle mistrivsel, og man får en hurtig belønning ved at råbe og skrige eller slå i bordet eller lignende.</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/hvad-er-adhd</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2024-11-01</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/73a70d9e-612b-486e-b35b-7b1a54c666fe/Billede+06.05.2022+kl.+11.55.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvad er ADHD? - Make it stand out</image:title>
      <image:caption>Whatever it is, the way you tell your story online can make all the difference.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/8131190c-28eb-451b-ae73-ecaf7206faf7/unsplash-image-9FrtwO5i3Gc.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvad er ADHD?</image:title>
      <image:caption>Fordi en hjerne med ADHD er udviklet anderledes. Den har en anden måde, hvorpå kablerne er sat sammen på med alle netværkene i hjernen. Og det betyder i mange sammenhænge i den vestlige verden, at man er handicappet, fordi man ikke passer særlig godt ind i den måde, vi organiserer vores samfund på.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/ad03f83b-caf9-4c43-8287-5d49bff59ba6/possessed-photography-miWGZ02CLKI-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvad er ADHD?</image:title>
      <image:caption>J: Ja, så det kommer an på konteksten, om det er en fordel eller en ulempe. Og det rejser jo så hele debatten om, om det så er en sygdom eller bare en anderledes hjerne.</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/nar-alt-pludselig-giver-mening</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2024-11-01</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/7deb4687-63ba-4265-9aec-0dc4a3a34074/nic-rosenau-J_galDuu4kc-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Når alt pludselig giver mening</image:title>
      <image:caption>Rent fagligt, har jeg aldrig fået de højeste karakterer, tværtimod. Hverken i folkeskolen, på gymnasiet, på HF eller på min bachelor på universitetet.  Jeg husker, jeg ofte fik at vide, at jeg skulle være mere deltagende i timerne, men forstod ikke rigtigt, hvorfor jeg ikke kunne. Det var utrolig frustrerende at jeg ikke kunne finde ud af, hvorfor jeg ikke kunne deltage mere.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/15def0ce-b71b-4a7e-83aa-549a26be33c1/priscilla-du-preez-aPa843frIzI-unsplash+%281%29.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Når alt pludselig giver mening</image:title>
      <image:caption>Så hvis du læser denne historie og kan genkende problemer med at holde fokus og altid har følt dig lidt anderledes, så er mit råd til dig: Ræk ud. Fortæl en, du er tryg ved, om dine udfordringer. Opsøg viden. Da jeg begyndte at læse om ADHD hos kvinder, gav tingene også en rigtig stor forklaring. Og sidst men ikke mindst, vær vedholdende og åben omkring dine udfordringer.</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/gaslightning-adhd-og-autisme</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2024-11-01</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/32f57fd6-2922-45a7-b59b-a664375d293c/hannah-xu-WBfD4PImKf0-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Gaslightning, ADHD og autisme</image:title>
      <image:caption>Ordet ‘gaslightning’ kommer fra skuespillet “Gas light” fra 1938 af Patrick Hamilton. I skuespillet manipulerer en mand sin hustru til at tro, at hun er ved at miste forstanden og blive sindsyg. Dette gør han ved at ændre små ting i miljøet omkring hende. Udover at manipulere hende misbruger og kontrollere han hende - bl.a. ved at afskære hende fra familie og venner.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/a1ae4961-fe7d-4b24-b61e-a3bac1ac7228/leandro-mazzuquini-t3ofrCzqtes-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Gaslightning, ADHD og autisme - Make it stand out</image:title>
      <image:caption>Whatever it is, the way you tell your story online can make all the difference.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/4d8ff021-7ab7-44d9-81c7-ab4e5745c36a/jon-tyson-YtYNavix3pw-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Gaslightning, ADHD og autisme</image:title>
      <image:caption>Du kan tale med en udenforstående person, som du er tryg ved og fortælle hvordan du har det (du kan evt. vise dem denne artikel). Du kan spørge denne person, hvad de tænker om dine oplevelser. Søg professionel hjælp - du kan tale med en psykolog eller læge om dine oplevelser. Du kan samle konkrete beviser, som bekræfter dig i, at du har ret i din virkelighedsopfattelse. Du kan sætte grænser overfor din partner - stop med at undskylde og tvivle på dig selv (dette råd kan være meget svært/umuligt at gøre). Slutte relationen.</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/hvad-er-alexithymi</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2024-11-01</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/e0bd6383-cde6-4bbd-9e91-a73f6775d9e1/joice-kelly-rXrMy7mXUEs-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvad er Alexithymi (Alexithymia)?</image:title>
      <image:caption>Prøv at forestille dig, at dit hjerte hamrer afsted og at du ikke ved præcis hvorfor.  Er det vrede? Angst? Stress? Glæde? Måske kan du forestille dig, hvor ubehageligt det vil være - at du ikke er i stand til at fortælle din oplevelse og følelse til andre og at du ikke er i stand til at finde ud af, hvad den “rigtige” handling i netop dette øjeblik vil være. Bør du sætte grænser og sige fra (vrede)? Eller søge tryghed under dynen (angst)?</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/fc3427d6-18f0-4c6b-8cfa-9a5945614596/georg-bommeli-ybtUqjybcjE-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvad er Alexithymi (Alexithymia)?</image:title>
      <image:caption>Et andet eksempel på alexithymi er, at du måske godt ved, hvad du føler, men ikke er i stand til at verbalisere det overfor andre. Jeg møder fx en del mennesker, som ikke kan verbalisere deres følelser og behov, når de er meget trætte, angste eller kede af det.  Det er ofte et problem for partnere, venner eller familiemedlemmer, fordi de ikke ved, hvad de skal gøre for at hjælpe den anden.  I værste fald bliver partneren frustreret eller vred over den manglende kommunikation, hvilket vil gøre personen mere utryg.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/ae6e48dc-2321-4e52-9dca-2f3a3761871b/ludovic-migneault-B9YbNbaemMI-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvad er Alexithymi (Alexithymia)?</image:title>
      <image:caption>Et tredje eksempel på alexithymi er, at du mærker en bestemt følelse, men ikke forstår HVORFOR du har denne følelse og ikke forstår, hvad denne følelse fortæller dig. Det er altså svært at finde ud af hvilken handling, denne følelse “ønsker” du skal gøre for at nedregulere den.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/607be1b4-226c-4183-9cc9-f2671b8d9570/aaron-burden-NXt5PrOb_7U-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvad er Alexithymi (Alexithymia)?</image:title>
      <image:caption>Hvis du fx føler dig meget vred, vil denne følelse fortælle dig, at du har behov for at sætte en grænse - det kan fx være, at du siger fra overfor et bestemt menneske. Hvis du er meget ked af det, vil denne følelse fortælle dig, at du har brug for omsorg, som du måske kan få fra en partner/ven. Vores følelser er så at sige “vejvisere” for hvilke handlinger, vi bør foretage os og hvilke valgt vi bør træffe.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/15def0ce-b71b-4a7e-83aa-549a26be33c1/priscilla-du-preez-aPa843frIzI-unsplash+%281%29.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvad er Alexithymi (Alexithymia)? - Råd til pårørende</image:title>
      <image:caption>Læs og forstå hvad alexithymi er. Giv din partner/familiemedlem tid og fred til at verbalisere følelser - acceptér, at der kan gå timer eller dage, før personen forstår, hvad der skete/hvordan det føles. Acceptere svar som “det ved jeg ikke” eller “det er jeg i tvivl om”. Hjælp din partner/familiemedlem med at forstå/verbalisere følelser.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/a17e9746-43f4-4aa8-a83b-d5c3c265bd49/aaron-burden-tQF8FCNYNrk-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvad er Alexithymi (Alexithymia)? - Råd til dig med alexithymi</image:title>
      <image:caption>Læs og forstå hvad alexithymi er. Find et “trygt sted” til at udtrykke følelser. Udtryk evt. følelser med kunst, bevægelse eller musik. Kommuniker evt. via kort/skrevne sætninger (samtalekort, nedskrevne følelser/behov), hvis du har vanskeligt ved at verbalisere følelser/behov. Brug træning, gåture og naturen til at bearbejde følelser. Øv dig i at forstå dine følelser ved at skrive dagbog - en dagbog vil også kunne vise et mønster ift. dine følelser. Få hjælp af mennesker du føler dig tryg ved, til at forstå dine følelser og sætte ord på.</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/derfor-har-du-ikke-faet-kobt-julegaver-d-23-december</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2022-11-07</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/67446cd7-8cf2-46a7-a729-6783259646ae/magnet-me-LDcC7aCWVlo-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Derfor har du ikke fået købt julegaver d. 23. december - Når du skal købe julegaver skal du bl.a. finde ud af:</image:title>
      <image:caption>Hvad du gerne vil købe Hvornår du skal gøre det Hvor du skal købe det Hvordan du skal gøre det</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/e3bd04ad-7285-42e8-b0d8-5844bece35c6/hugo-rocha-qFpnvZ_j9HU-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Derfor har du ikke fået købt julegaver d. 23. december</image:title>
      <image:caption>Du skal bl.a indsamle ønsker fra dine familiemedlemmer/venner eller forestille dig, hvad de kunne ønske sig. (At indsamle ønsker fra mennesker kræver også at du tager kontakt til dem). Derefter skal du træffe en beslutning om, hvad du gerne vil købe. (Læs evt. blogindlæg om at træffe beslutninger HER). Dette skal så sammenholdes med, hvor mange penge, du gerne vil bruge på gaven (du skal altså også have overblik over din økonomi),</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/2f1b8e54-a7b0-41de-93b8-38931eb35565/glenn-carstens-peters-RLw-UC03Gwc-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Derfor har du ikke fået købt julegaver d. 23. december</image:title>
      <image:caption>Når du har besluttet dig for, hvad du skal købe, skal du finde ud af, hvor du kan købe produktet og afsætte tid til dette. Dette trin kræver derfor at du har en nogenlunde tidsfornemmelse/overblik over din kalender samt en fornemmelse af, hvor du kan købe gaven. Til sidst skal du gå ud og købe gaven/bestille den på nettet. Dette trin kræver også at du kan holde fokus på opgaven og gå fra tanke til handling (igangsætning).</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/ad4dea7e-9dee-48e3-b92a-7b6ebdd73f84/freestocks-spP6LqxN0-g-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Derfor har du ikke fået købt julegaver d. 23. december - Handl alle gaver samme sted (evt. online)</image:title>
      <image:caption>Du kan gøre julegave-indkøbene nemmere for dig selv ved at beslutte dig for at købe alle gaver i én enkelt forretningen. Det kan fx være en forretning, der sælger ting til boligen, elektronik, genbrug, bøger, delikatesser eller beauti-produkter blot for at nævne nogle eksempler. Her vil du sikkert kunne finder gaver til personer i alle aldre mm.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/2cd5557d-9cb6-44d4-9dfd-7ff85fc9c78b/food-photographer-jennifer-pallian-dcPNZeSY3yk-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Derfor har du ikke fået købt julegaver d. 23. december - Køb det samme til alle</image:title>
      <image:caption>Find én enkelt ting, som alle vil kunne lide. Det giver dig også et godt overblik over økonomien. Overvej gaver som håndcreme, et skærebræt, en vase, en vandkaraffel, vin, chokolade eller lignende. I mange supermarkeder kan du desuden købe færdiglavede gavekurve med forskellige produkter i.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/ca0b0e7b-c52d-4ba1-a712-f0f98ccd15fe/rob-laughter-Rv_UID0uyMM-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Derfor har du ikke fået købt julegaver d. 23. december - Køb gavekort til alle</image:title>
      <image:caption>(Kan ofte købes online og derefter printes).  Ved at give gavekort får modtageren mulighed for at vælge lige præcis den gave de selv vil have. Overvej at købe et gavekort til en forretning, der har mange forskellige varer. Det kan fx være elektronik, beauti-produkter, tøj, bolig, oplevelser eller abonnement-løsninger.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/39066cdb-e6e9-4ae5-a3ba-8d92d36c02f2/disruptivo-iQ15DTx-63k-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Derfor har du ikke fået købt julegaver d. 23. december - Få hjælp fra andre</image:title>
      <image:caption>Måske kan du få en anden til at købe julegaver for dig? Nogle mennesker elsker at købe julegaver og det vil være en stor fornøjelse for dem at få lov til det. Det kan også være at du kan aftale med en ven eller kæreste, at I køber julegaver sammen og støtter hinanden i det.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/f77f0349-d84a-4796-adf3-47aecee478b4/giorgi-iremadze-abe5NW1aqvw-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Derfor har du ikke fået købt julegaver d. 23. december - Drop julegaverne</image:title>
      <image:caption>Måske det kontroversielle tip. Hvis dine vanskeligheder med at købe julegaver også handler om, at du egentlig ikke synes det er specielt hyggeligt/spændende eller at du decideret ikke bryder dig om at shoppe julegaver, så overvej om du skulle lade være med det. Du kan tage snakken med dine venner og familie og fortælle hvordan du har det.</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/15-fantastiske-fidgets</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2024-11-01</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1634757380989-B6D5Q6BZXDBY601TR6NH/finger+fidget.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - 15 fantastiske fidgets</image:title>
      <image:caption>Ahhh… Denne finger fidget er fantastisk! Den hører absolut til en af favoritterne hos mine klienter og mig selv. Den stikker en lille smule og masserer samtidig dine fingre. Eneste ulempe er, at du kan få ru fingre, hvis du bruger den for meget. (psst..! Findes også som armbånd!)</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1634757722115-3GB8T06X00HJZE7XYR22/fidgetring.jpeg</image:loc>
      <image:title>Blog - 15 fantastiske fidgets</image:title>
      <image:caption>Da jeg købte denne fidget, havde jeg ikke regnet med, at det skulle blive en, af mine absolut yndlings-fidgets! Den er lydløs og kan drejes rundt i evigheder. Perfekt til at skabe fokus på en diskret måde og kan altid tages med i lommen.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1634759178347-OTUSSMBB63OOSRXTDA17/magnetic+balls.jpeg</image:loc>
      <image:title>Blog - 15 fantastiske fidgets</image:title>
      <image:caption>Også en af de absolutte favoritter blandt mine klienter og jeg selv! Med disse magnetiske kugler kan du i evigheder blive ved med at lave nye mønstre og finde på. (Bliv inspireret af video om magnetiske kugler nederst på siden).</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1634757926769-R52Q0GP0PX9HYY5BUPB1/Spinner.jpeg</image:loc>
      <image:title>Blog - 15 fantastiske fidgets</image:title>
      <image:caption>Opgradér din plastik fidget spinner til en spinner lavet af metal. Det gør kvaliteten bedre og giver en anden følelse i hænderne. Det som gør netop denne spinner genial er, at du kan skrue alle delene af og samle den igen. Hvis du godt kan lide fidgets som drejer rundt, kan du også overveje en lækker snurretop lavet i gode materialer.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1634758644398-J3FRVUQAZ5K7I8U3F0TN/fidgetcube.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - 15 fantastiske fidgets</image:title>
      <image:caption>En fidget-cube passer lige i hånden! Du kan klikke, rulle og trykke og meget mere - hver side på terningen indeholder noget nyt, som hænderne kan give sig til.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1634758941135-K3H1LEJB5R0IV96JN7PN/fidget-toys-bubble-pop.jpeg</image:loc>
      <image:title>Blog - 15 fantastiske fidgets</image:title>
      <image:caption>Disse “boble” fidgets er utrolig populære for tiden - og ikke uden grund. Det kan være super rart og beroligende at trykke “boblerne” ud - finder i alle størrelser og farver!</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1634758330304-YB4CRL4V881CBWC6XAOJ/mathmos_neo_lavalampe_solv.jpeg</image:loc>
      <image:title>Blog - 15 fantastiske fidgets</image:title>
      <image:caption>Har du som ung siddet og stirret i timer på en lavalampe? Så overvej at købe en “fidget”, som stimulere dig visuelt - det kan være en lava- eller glimmer-lampe, en stjernelys lampe eller en kunstig brændeovn.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/960ae4d8-c190-47e0-a749-7d9e312ae67f/scott-webb-xgAcJZRk9_8-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - 15 fantastiske fidgets</image:title>
      <image:caption>Der findes masser gode “fidgets” i naturen. Måske kan du finde den perfekte bløde sten, en kastanje eller et stykke træ, som ligger godt i din hånd.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1634759493220-DMEHCLYWNS14S048BOTH/rubiks+cube.jpeg</image:loc>
      <image:title>Blog - 15 fantastiske fidgets</image:title>
      <image:caption>Elsker du at bruge din logik? At se mønstre og løse opgaver? Måske er det tid til at opdatere din ‘professer-terning’? Hvis logiske opgaver er lige dig, så overvej også tetris, puslespil, soduko mm.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/36e6fa9f-9d69-4eba-bd79-0537ac8d0b92/fidget+jewelry.jpeg</image:loc>
      <image:title>Blog - 15 fantastiske fidgets</image:title>
      <image:caption>En “smykke-fidget er til dig, der ønsker en smuk og diskret fidget, som altid er ved hånden (rigtig god til dig, der nulrer dit hår). Du kan få halskæder, ringe og armbånd, som er fidgets. Google “jewelry fidget” og bliv inspireret til det perfekte smykke til dig.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/878e8cf5-d20b-4005-a736-f48e5e58d47c/luca-discenza-5fEv4pG0f5Y-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - 15 fantastiske fidgets</image:title>
      <image:caption>Lad os ikke glemme den gode gamle “stress-bold”. Perfekt til dig, der har brug for at klemme om noget og som giver dine fingre modstand.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/8b8daf45-3a7b-4fb5-8a20-1654cebe9ad1/Stone+skin.jpeg</image:loc>
      <image:title>Blog - 15 fantastiske fidgets</image:title>
      <image:caption>Det her er en af de mere specielle fidgets. Pick’n’Peel Stone er lavet til mennesker som skin-picker. Du kan forsøge at bruge denne sten i perioder, hvor du måske kommer til at pille i din hud/sår.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/bb8a861f-6bc6-43e1-a57b-09abc90be895/jayshree-sharma-_lmNLj5VvDQ-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - 15 fantastiske fidgets</image:title>
      <image:caption>Måske ikke en “ægte” fidget, men alligevel værd at nævne, når vi taler om praktiske ting, der kan få os i ro og fokus. Madala’er kan blot printes ud fra nettet eller købes i bøger og derefter kan du gå i gang med at farve. Hvis du elsker at være detaljeret og kreativ, er mandalaer måske det helt rigtige valg for dig.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/48f15654-f435-4c00-9ba3-5d97e6c8a9a6/sarandy-westfall-VYcDFMSkUAA-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - 15 fantastiske fidgets</image:title>
      <image:caption>Jeg ved godt, at dyr ikke er en fidget, MEN! Dyr er noget af det, som kan give os mennesker allermest ro. De er bløde, rolige og levende væsener, som altid er der for dig. Hvis du ikke har mulighed for at have et kæledyr, kan du overveje en tyngdebamse eller et vægttæppe, der kan give dig noget af denne samme bløde og tunge fornemmelse, som en hund, der ligger på dine ben.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/d9c64428-5a81-4cf9-8a27-c94f096436f3/joyce-toh-3PdHzNqMYbA-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - 15 fantastiske fidgets</image:title>
      <image:caption>Dufte hører måske heller ikke rigtig under kategorien fidget, men forskningen viser at dufte er noget af det, der virker allermest beroligende for os mennesker. Du kan jo overveje, om det ville være godt for dig at have nogle dufte (fx olier) i hjemmet, som kan berolige og stimulere dig (kan også bruges som parfume på hånden).</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/hvordan-bliver-du-udredt-for-adhd-og-autisme</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2025-01-20</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1631301210159-8YXB87O66W8H6XOBMGVU/jonas-leupe-WargGLQW_Yk-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvordan bliver du udredt for ADHD og autisme?</image:title>
      <image:caption>For de fleste er første skridt hen mod en udredning, at kontakte egen læge.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1631301469906-ZLSALPJKHA5M9Q3ZSCLZ/scott-graham-OQMZwNd3ThU-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvordan bliver du udredt for ADHD og autisme?</image:title>
      <image:caption>Udover samtale med psykiater, skal du udfylde/besvare nogle spørgeskemaer, som tester dig for ADHD og autisme.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1634754883065-MD3OEEYZKYXIYWTWD0NI/sygesikring1.jpeg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvordan bliver du udredt for ADHD og autisme?</image:title>
      <image:caption>Hvis du skifter til sygesikringsgruppe 2, kan du frit vælge psykiater. Det betyder, at du kan vælge en psykiater uden offentlig sygesikring. Du vil få samme tilskud som sygesikrings 1 borgere. Du betaler typisk hele regningen hos psykiateren og får derefter udbetalt dit tilskud via regionen. Du kan få refunderet op mod 80% af regningen. Når du har skiftet til sygesikring 2, skal du typisk betale omkring 300 kr pr. konsultation hos din praktiserende læge. Efter 12 mdr. kan du skifte tilbage til sygesikring gruppe 1. Læs mere og skift sygesikringsgruppe på borger.dk</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1633766289473-T618RWRTQWEKTSK75BCG/julia-zolotova-5ZofAm1f27E-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvordan bliver du udredt for ADHD og autisme?</image:title>
      <image:caption>Efter du er blevet udredt, kan du sammen med en psykiater/psykolog undersøge, om du kunne have glæde af medicin og/eller samtale-terapi.</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/om-lidt-bliver-jeg-afsloret</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2024-11-01</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1627673642370-0F88KASSL3N5RB69UIHY/joao-tzanno-1NacmxqfPZA-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Om lidt bliver jeg afsløret - Mennesker med imposter-komplekset:</image:title>
      <image:caption>Hører ikke kollegaers og medstuderendes ros og anderkendelse Ser ikke egne succeser Tør ikke sige, hvad de ved/synes, af angst for at fejle og blive afsløret</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1628532684425-PJ7QFAMLESMMINNKK7YN/leon-seibert-hQzBAtJoJQo-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Om lidt bliver jeg afsløret</image:title>
      <image:caption>Mette er netop kommet ind på sit drømmestudie. Hun er ny-diagnosticeret med ADHD efter et større stress-sammenbrud i gymnasiet. Igennem hele Mettes skole- og studieliv, har hun fået fortalt af sine lærere, at hun “kan, hvis hun vil” ift. at præstere fagligt. Det har været godt for Mette at finde ud af at mange af hendes vanskeligheder i skolen skyldes ADHDen. Men mange års nederlag i skolen har dog sat sine spor og hun har en indre følelse af, at hun ikke slår til fagligt. Starten på studiet er overvældende. For selvom Mette har fået medicin, som hjælper hende, er det vanskeligt for hende at indlære det nye stof. Hun har svært ved at holde opmærksomheden i timerne og kommer ofte til at bruge tid på dagdrømmeri eller sin telefon.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1628532734266-HUK7MPGD22UC6Q8R5NGD/dev-asangbam-_sh9vkVbVgo-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Om lidt bliver jeg afsløret</image:title>
      <image:caption>Mette har også problemer med at strukturere sin hverdag og få læst det, som hun føler, at hun burde. Hun kommer til at udsætte læsningen og oplever, at hun har svært ved at forstå de faglige tekster. Ofte ender det med, at Mette må google de faglige emner, som hun bliver undervist i, finde anden litteratur eller se film på youtube for at forstå, de faglige begreber mm. Mette sammenligner sig med sine studiekammerater og kan se, at de bruger mange timer på at læse og skrive noter. Hun har en indre følelse af, at være på vej mod afgrunden. Hun er sikker på, at hun ikke klarer eksamen. I slutningen af semesteret ender det med, at Mette bruger 4 dage og nætter på at forberede hendes mundtlige eksamen, som hun får 7 i. Mette har en indre følelse af, at være en total fiasko og at hendes 7-tal skyldes ren held. For når hendes studiekammerater har læst igennem hele semesteret, skrevet noter, været til undervisningen og får samme karakter som hende, må hendes 7-tal skyldes held. Hun mærker sin gamle følelse fra folkeskolen og gymnasiet om, at hun ikke er fagligt kompetent. Hun tør ikke fortælle om disse følelser til andre, fordi hun så er sikker på, at andre vil synes hun er doven og uintelligent.</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/lyst-sex-og-adhd-del-2</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2024-11-01</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1626850614917-ICYEKO6HI85RM4LJEKLJ/joshua-earle-3yLpryRajZs-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Lyst, sex og ADHD, del 2 - Gør det spændende!</image:title>
      <image:caption>Tip: Her kan du være kreativ! Det kan også være, det ville hjælpe på din kedsomhed, hvis du bruger din fantasi under sexen.  Du kan tale med din partner om, hvordan I kunne være kreative og nysgerrige på nye og spændende måder, at have sex på. Måske har du nogle drømme og ønsker, som du kunne fortælle din partner om? Nogle konkrete ændringer I kunne overveje er: At dyrke sex nye steder/ændre omgivelser  At bruge tøj, legetøj og andre effekter At undersøg om sanseindtryk, som dufte, farver og berøring har betydning At dele fantasier</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1626851234386-G4WKOLKM7F1GB3QSIX9B/priscilla-du-preez-aPa843frIzI-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Lyst, sex og ADHD, del 2 - Erkendelse</image:title>
      <image:caption>Tip: Hvis du føler dig afhængig af sex og måske oplever at blive mere og mere grænsesøgende i dit sexliv, er første skridt at erkende det.  At erkende, at du har en afhængighed af sex, som giver dig problemer i din hverdag og ift. dine relationer. Når du anerkender problemet, ved du måske allerede, hvad der ville være nogle gode ting at gøre for dig selv? Måske ved du, hvad der ville være nogle gode skridt for dig at tage? Du kan tale med din partner eller en god ven omkring det. Du kan også tale med en professionel om det, fx egen læge, en psykiater eller psykolog med speciale i ADHD og/eller afhængighed.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1626854629589-N99RYPOEACFQ7QF9MKPW/covene-Ltnbw1-llBA-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Lyst, sex og ADHD, del 2 - Undersøg hvad der er risiko-situationer og lav en plan</image:title>
      <image:caption>Tip: Hvis du sommetider kommer til at have sex, som du fortryder bagefter, kan du være nysgerrig på, hvilke situationer, der er “risikosituationer”. Altså situationer, hvor der er risiko for at komme til at gøre noget, som du ikke har lyst til. Er det måske især, hvis du drikker alkohol, føler dig vred eller ked af det, eller når du ses med bestemte mennesker?  Når du ved, hvad der er dine risiko-situationer, kan du planlægge, hvad du vil gøre i en sådan situation eller måske overveje, om det helt skal undgåes? Ved at være nysgerrig og planlægge, hvad du vil gøre, har du allerede hjulpet dig selv til at gøre det, som er det rigtige for dig. Du kan finde flere tips til at hæmme/understøtte impulsivitet i dette blogindlæg.</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/lyst-sex-og-adhd</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2024-11-01</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1626848127152-BGZBGTD63WMALFZPHZYA/paul-skorupskas-7KLa-xLbSXA-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Lyst, sex og ADHD, del 1 - Skab fokus</image:title>
      <image:caption>Tip 1: Brug opmærksomheds brøken! (den kan du i øvrigt altid bruge til at styrke dit opmærksomhedsfokus) Signal (her altså sex) / Distraktion (både indre og ydre “støj”) = Opmærksomheds-kapacitet Du kan således skabe mere fokus enten ved at minimere distraktioner eller forstørre “signalet” (her altså sexen/forspil), som du gerne vil have fokus på. I praksis kan du fx minimere støj ved at: Sørge for et ryddeligt soveværelse Ved at skrive lister/bruge kalender ift. at få ro i hovedet med aftaler og deadlines Tale med din partner, hvis du har nogle tanker eller følelser, som kunne være gode at dele med den anden (det kan skabe ro indeni og altså mindre indre støj) Du kan styrke signalet ved at: Gøre sexen uforudsigelige, kreativ og spændende Bruge legetøj, dufte, musik og tøj (tænk i sanser), som du godt kan lide og som fanger din opmærksomhed Vær kreativ her :) Tip 2: Hvis du generelt har store vanskeligheder ved at holde fokus og regulere din opmærksomhed, kan du selvfølgelig tale med din læge eller psykiater omkring dette og undersøge, om der er noget medicin, som kan hjælpe dig.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1626848714548-7W5U0HOPA6R6XG4RM7ZW/ricardo-gomez-angel-Z61MuLuFQDQ-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Lyst, sex og ADHD, del 1 - Gør processen mere simpel</image:title>
      <image:caption>Tip: Du kan fortælle din partner, at du har svært ved at overskue trinene i processen, og sammen kan I undersøge, om det er muligt at skære nogle trin væk og/eller gøre trinene lettere. Måske ville det fx være en hjælp, hvis sex i højere grad var planlagt? Ville det være en hjælp, at have en kasse klar med “udstyr” (kondomer, legetøj, håndklæder mm), som nemt kan tages frem. Hvordan kan du - helt praktisk - skære nogle trin af “processen”? Måske ville det fx være en hjælp at gå i seng på samme tid? At I sov nøgne og havde været i bad hver dag? Måske ville det være en hjælpe at skrive trinene ned og dele det med din partner. Du kan evt. mere finde inspiration i dette blogindlæg.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1626849073205-9YWY9392FYZ58M4OBE2W/kelly-sikkema-BoAbPMRKLS0-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Lyst, sex og ADHD, del 1 - At huske på sex</image:title>
      <image:caption>Tip Overvej, hvordan vil du helst huskes på sex? Du kan have post-its hængende i soveværelset, diskrete reminders på telefonen eller lignende. Du kan evt. skrive en seddel til dig selv, som du kan finde frem, hvor du har skrevet ned, hvad du godt kan lide. Du kan få din partner til at hjælpe dig med at huske, at sex eksisterer og hvad I godt kan lide at lave sammen (det er super vigtigt, at din partner IKKE bliver anklagende/dømmende ift. at det er lang tid siden, at I har haft sex, da dette kan komme til at presse dig til sex, selvom du ikke har lyst).</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1626849558729-KQIAL67XUVISNJMF7HM3/alex-iby-LaHo9Set3bI-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Lyst, sex og ADHD, del 1 - Nedbring stress</image:title>
      <image:caption>Tip: Hvis din manglende sexlyst først og fremmest skyldes stress, er det selvfølgelig stressen, der skal arbejdes med. Prøv at være nysgerrig på, hvordan du kan skabe nogle rammer for dig selv, hvor du i mindre grad bliver stresset. → Er det mulig at holde flere pauser i løbet af dagen? → Er det muligt at arbejde mindre i en periode? → Kan du måske få hjælp af andre til at klare nogle opgaver i hjemmet? Du kan evt. tale med din partner om, hvordan pres i hverdagen hænger sammen med din sexlyst, og sammen kan I undersøge, om det er muligt at få en hverdag, hvor du ikke skal være på mentalt overarbejde. Læs mere om hvordan ADHD hænger sammen med din lyst og sexliv i DETTE blogindlæg, hvor jeg kommer ind på temaer som: → Afhængighed af sex → Impulsivitet → Hvordan et kedeligt sexliv kan påvirke sexlysten. Grupper for voksne med ADHD Kunne du tænke dig at vide mere om hvordan din hjerne fungere og få en masse strategier til livet som voksen med ADHD? Så kom med på i en af mine grupper for voksne med ADHD.</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/sadan-handtere-du-negative-tanker-del2</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2022-11-07</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1614849761569-A7QMQ8DXP1JAH0FYCBD2/silvestri-matteo-6-C0VRsagUw-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Sådan håndtere du negative tanker, del 2</image:title>
      <image:caption>Du kan spørge dig selv: Er denne tanke hensigtsmæssig for mig? Hjælper denne tanke mig med at opnå det, jeg gerne vil?</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1632597661737-NYNCALXX4BYTFWN4PMA5/fa-barboza-Lf3S2zRXKXk-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Sådan håndtere du negative tanker, del 2</image:title>
      <image:caption>Det kan være meget effektivt at skrive bekymringerne ned, da dette kan få din hjerne til at opleve, at du har “taget dig af” bekymringerne. På denne måde slipper din hjerne for hele tiden at huske dig på alle dine bekymringer.</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/sadan-handtere-du-negative-tanker</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2022-11-07</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1614850241600-T7970Q6M9LWQSKZ8FNHW/ali-hajian-LPylXWfMpgE-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Sådan håndterer du negative tanker, del 1</image:title>
      <image:caption>Hvad er beviserne for at denne tanke er sand? Kunne der være andre muligheder/forklaringer? Hvad er beviserne for at denne tanke ikke er sand? Har jeg erfaringer, der fortæller noget andet? Hvad ville en god ven sige om denne tanke? Hvad kunne være en alternativ tanke? Hvor meget tror jeg - hvis jeg ser mig selv lidt udefra - på de her tanker?</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1614851559682-WXWZ0L0T3YZSA3LQ84RN/neonbrand-Ak5c5VTch5E-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Sådan håndterer du negative tanker, del 1</image:title>
      <image:caption>Så hvis dette skete, hvordan ville det så være? Hvad ville der ske bagefter? Hvad ville du gøre? Hvad ville du kunne gøre, for at få det bedre? Ville du kunne få hjælp? Hvad kunne du gøre for at forbedre situationen? Hvad ville en god ven, som kender dig, sige om dette? Hvad ville der ske efter nogle dage? En uge, en måned? Hvad ville du tænke om denne situation efter et år? 5 år?</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1632595325771-H6CHUDU1LEFTG1SAH5T9/bruce-mars-DBGwy7s3QY0-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Sådan håndterer du negative tanker, del 1</image:title>
      <image:caption>Find alle de runde, firkantede, blå eller grønne ting, der hvor du er Prøv at lyt til alle lydene omkring dig Forestil dig noget rart - at du ligger på en sandstrand, går en tur i skoven eller ligger i din seng Ring til en god ven, kæreste eller et familiemedlem Løs kryds og tværs, læg puslespil eller løs en professer-terning Bevæg dig - hop, dans, løb Hør musik, se videoer, tv eller kig på telefonen Huske på et godt minde Du kan finde mange flere strategier HER</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/om-bekymringer-og-negative-tanker</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2024-11-01</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1614459174576-A1FDTU6I7QTPBKZKBI1I/kazi-mizan-0G2ZxV31kk4-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Om bekymringer og negative tanker</image:title>
      <image:caption>Din hjerne bekymre sig om, om du passer ind i flokken. Den forsøger at gøre dig bedre ved at presse dig - sikre at du ikke laver fejl og dermed udstødt. Den forsøger at huske dig på alt hvad du skal nå i morgen og lave strategier til at opnå dine mål. Den vil også forsøge at få dig til at lære af gamle fejl: at huske dine fiaskoer og tænke over, hvad du kunne have gjort anderledes i den situation, så du ikke laver samme fejl igen.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1614460089980-K7CSNEP1KJ237RJEO6AA/josh-calabrese-qmnpqDwla_E-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Om bekymringer og negative tanker</image:title>
      <image:caption>Hvis du fx har tanker om, at andre ikke bryder sig om dig eller at du er forkert, vil du typisk få øje på alle de ting, som bekræfter de negative tanker - fx ser du kun den ene person som ikke smiler til dig. Du ser kun på den del af kroppen som du er utilfreds med i stedet for hele din krop. Du lægger kun mærke til en negativ besked på facebook i stedet for en masse positive. Og du husker den ene eksamen som gik virkelig dårligt, langt bedre end alle de gode/mindre dårlige oplevelser med eksamen du har haft.</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/10-rad-til-at-handtere-vrede</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2024-11-01</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1613379002569-P4LG77E4GVU6P718WXSO/andreas-haimerl-txQ76E4w0DM-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - 10 råd til at håndtere vrede</image:title>
      <image:caption>Hvad har jeg lært om vrede i min barndom? Hvordan håndterede mine forældre vrede? Hvordan blev jeg mødt i min vrede?</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1613379436467-WNBL91YLV1I2S5NEL3Q1/arek-adeoye-ljoCgjs63SM-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - 10 råd til at håndtere vrede - Søvn, kost og motion.</image:title>
      <image:caption>Overvej om du får nok søvn, god kost og motion. Søvn, kost, stress og motion spiller alt sammen ind på din evne til at regulere følelser og håndtere svære situationer. En krop og hjerne som er i topform har nemmere ved at håndtere vrede og tænke konstruktivt.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1613379230262-S80T5OJH7V50RWSPS8GK/brands-people-pJlge_BE98I-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - 10 råd til at håndtere vrede - Hvad er dine triggere og hvad vil du gøre?</image:title>
      <image:caption>Hvad er dine triggere? Hvilke situationer/tilstande er risikofyldte? Er det bestemte situationer eller mennesker? Og bliver du hurtigere trigget efter en lang arbejdsdag? Når du ved, hvad dine triggere er, kan du forberede dig på at blive trigget (mærke vrede) og lave en plan for, hvordan du vil håndtere situationen.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1613379904188-ZB4MTOS80J1WMRSWMCFI/abbie-bernet-y8OPPvo_5mU-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - 10 råd til at håndtere vrede - Planlæg efter din mentale energi</image:title>
      <image:caption>Er der tidspunkter på døgnet, ugen, måneden, hvor du har mere energi til at håndtere svære situationer? Det kan være, at du skal planlægge, at undgå situationer, som trigger dig på bestemte tidspunkter. Nogle oplever fx at de hurtigere bliver trigget på bestemte tidspunkt i døgnet (ofte om morgenen) eller på bestemte tidspunkter i menstruations-cyklus.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1613380216191-BODJC4NX9H5RK94QBSMO/possessed-photography-0La7MwJhSyo-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - 10 råd til at håndtere vrede - Undgåelse</image:title>
      <image:caption>Det kan være godt at undgå situationer, som du ved, trigger dig. Fx kan du handle ind på tidspunkter, hvor der er færre mennesker eller handle ind på nettet. Du kan sige nej tak til arrangementer eller i hvert fald sætte en tidsgrænse på, så du undgår en ubehagelig situation.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1613380448882-VZZM2GL4JD3VG3PXAX64/balkouras-nicos-8tadBT_8Gag-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - 10 råd til at håndtere vrede - Gå væk</image:title>
      <image:caption>Gå væk fra situationer, når du kan mærke, at du er lige ved at eksplodere. Du kan gå væk fra situationen og få 5 minutters luft inden du vender tilbage igen. Du kan evt. fortælle om denne strategi til din partner, forældre eller ven, så de ved, hvorfor du går væk.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1613380800477-7ZK54RM6J4FLUM23NHPH/arun-sharma-dEIvIU_JboU-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - 10 råd til at håndtere vrede - Gør det modsatte af vreden</image:title>
      <image:caption>Når vi bliver vrede bider vi kæberne sammen, knytter vores hænder og begynder at trække vejret hurtigere. Derfor skal du gøre det modsatte til at håndtere vreden - man kan sige, at du bruger kroppen til at komme i ro: Smil, løsn kæberne, få skuldrene ned, åben hænderne og tag dybe vejrtrækninger. Øv gerne dette, når du ikke er vred.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1613381081062-38UVOVHUKIFTD0U38Q14/priscilla-du-preez-aPa843frIzI-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - 10 råd til at håndtere vrede - Få støtte fra andre</image:title>
      <image:caption>Du kan bede en partner, ven eller forældre om at støtte dig i at håndtere vreden. Hvordan vil du gerne have, at de hjælper dig i ro? Måske er der nogle bestemte ting, du gerne vil have, at den anden skal sige eller huske dig på. Lav en plan sammen.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1613381260515-LISLOAJ794Z4P02NBZQ0/nathan-dumlao-VJHb4QPBgV4-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - 10 råd til at håndtere vrede - Få perspektiv</image:title>
      <image:caption>Prøv at få et nyt perspektiv på den situation/person, som trigger dig. Når vi er vrede tolker vi andres hensigter i et negativt lys. Det kan fx være i trafikken, hvor der er en bil foran dig, som kører langsomt. Din først tanke er, at den kører langsom for at genere dig. Men herefter forstiller du dig, at den anden kører langsomt, fordi personen netop har fået en bøde i en fartkontrol og derfor kører langsomt. Prøv at tolke den anden persons hensigt i et positivt lys.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1613381974143-VENHQZOFVRJDJ1WKJJVV/kelly-sikkema-mdADGzyXCVE-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - 10 råd til at håndtere vrede - Brug huskekort</image:title>
      <image:caption>Skriv sætninger ned på et kort, som du kan tage frem i svære situationer. Her kan du have skrevet en plan ned, for at håndtere vrede eller skrive beroligende sætninger. Det kunne fx være: “Du kan godt klare det” “Træk vejret helt ned i maven” “Ro på, det skal nok gå” Find inspiration til huskekort HER</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1613382295333-YW2ZCQZE042H7E1ILS96/priscilla-du-preez-K8XYGbw4Ahg-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - 10 råd til at håndtere vrede - Forklar hvad der skete</image:title>
      <image:caption>Er du kommet til at eksplodere? Skælde ud og sige grimme ting, du ikke mente? Når du har fået ro igen, kan du fortælle den anden person, hvad der skete inden i dig og hvad du i virkeligheden mente. Dette vil styrke Jeres relation og din egen forståelse af vreden.</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/10-fantastiske-ressourcer-der-laerer-dig-mere-om-adhd</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2024-11-01</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1633633106293-25WII5K2OGRWWSLVSBN4/bog_kvinder_med_adhd_pressto_sanseliv1622655286.3647.PNG.png</image:loc>
      <image:title>Blog - 10 fantastiske ressourcer, der lærer dig mere om ADHD</image:title>
      <image:caption>Bøgerne, som du skal læse hedder: ‘Kvinder med ADHD’ og ‘A Radical Guide for Women with ADHD’</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1634978691515-TMJXMX6A4VAKXJI2SUCL/diagnosen-jasper-ritz-morten-pedersen-360x360.jpeg</image:loc>
      <image:title>Blog - 10 fantastiske ressourcer, der lærer dig mere om ADHD - Make it stand out</image:title>
      <image:caption>Whatever it is, the way you tell your story online can make all the difference.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1634980196331-F9F4DQV6GJKWEEWA061C/ADHDforeningen.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - 10 fantastiske ressourcer, der lærer dig mere om ADHD - Make it stand out</image:title>
      <image:caption>Whatever it is, the way you tell your story online can make all the difference.</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/rsd-hvad-kan-du-goere</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2024-11-01</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1615553257413-UE2ILT18T1I0O905VVGU/volodymyr-hryshchenko-NQQ_WKbjMZ0-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Rejection Sensitivity Dysphoria - Hvad kan du gøre?</image:title>
      <image:caption>Hvad er beviserne for, at du blev afvist? (Selvom du føler dig afvist, er det ikke sikkert at du blev afvist).  Kunne der være andre årsager til at personen gjorde som han/hun gjorde, end at det handlede om dig? (Måske personen havde travlt, tænkte på noget andet eller i højere grad afviste en situation, end dig som person?)</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1615553207842-G31BV4ESYS4CGPR24PIY/the-creative-exchange-UhpAf0ySwuk-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Rejection Sensitivity Dysphoria - Hvad kan du gøre?</image:title>
      <image:caption>Hvad er beviserne for at du kan klare de stærke følelser? (Gennemgå evt. tidligere situationer, hvor du har klaret og håndteret stærke følelser) Hvad er det værste der kan ske ved at blive afvist? Hvad kan du gøre ved det?</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/hvad-er-rejection-sensitivity-dysphoria</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2024-11-01</lastmod>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/at-traeffe-valg</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2024-11-01</lastmod>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/om-at-faa-diagnosen-adhd-som-voksen</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2024-11-01</lastmod>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/klar-parat-start</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2024-11-01</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1615554552013-UWJVWNWZ864K1WIE0ETN/stil-ck0i9Dnjtj0-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Klar, parat, START - De eksekutive funktioner er også dem, der bl.a. står får evnen til at kunne:</image:title>
      <image:caption>→ Strukturere → Organisere → Prioritere → Bearbejde og fastholde ny og gammel viden → Tidsopfattelse → Problemløse Og meget meget mere! (Se gerne denne fantastiske 4 minutters video, hvor Russel Barkley fortæller om de eksekutive funktioner og hvad deres opgaver er).</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1602755543352-S3H1Z7TKAGDJUGUKUGZV/jess-bailey-94Ld_MtIUf0-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Klar, parat, START</image:title>
      <image:caption>Lav et skema eller brug kalender til at planlægge dine opgaver og tid, så det er tydeligt hvad du skal på hvilket tidspunkt. Planlægningen af opgaver skal tage højde for hvornår du har mest og mindst energi - sådan at svære opgaver ligges på tidspunkter med mest energi Du kan evt afsætte tid til igangsætning - fx kan du afsætte fx 15 min til at forberede dig mentalt og praktisk på det, du skal i gang med Du kan evt. planlægge større opgaveprocesser henover to dage, så du på dag 1 forbereder og skriver ned, hvad du skal i gang med på dag 2.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1615555112380-9IV8OSG1NVDYG89NM7QO/ameer-basheer-nVrqbvzOh08-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Klar, parat, START</image:title>
      <image:caption>Sæt nogle mål, som er realistiske Jo mere konkret og afgrænset målet er, des bedre Bryd evt. et stort mål ned i mindre mål - hvad er trinenen i processen? Lav gerne en liste eller tegn en trappe med målene, så du kan sætte flueben, når opgaven er udført. Ved at lave realistiske og konkrete mål vil du få en oplevelse af succes, hvilket understøtter evnen til igangsætning.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1602755598494-SD8JAP6DTAKA9Z979P8W/lindsay-henwood-7_kRuX1hSXM-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Klar, parat, START</image:title>
      <image:caption>Hvad skal jeg lave? Hvorfor skal jeg lave det? Hvordan skal jeg lave det? Hvor meget skal jeg lave? Hvor længe skal jeg lave det? Hvornår skal jeg lave det? Hvor skal jeg lave det? Hvem skal jeg lave det sammen med? Hvad skal jeg bagefter?</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1602752464978-DUYTF2CPVSKXSWOHL4WJ/christina-wocintechchat-com-OW5KP_Pj85Q-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Klar, parat, START - Invitér på besøg, hvis du har brug for at få ryddet op</image:title>
      <image:caption>Lav en træningsaftale med en ven Få en person til at ringe til dig og hjælpe dig i gang med en opgave Lav en deadline med en studiegruppe/arbejdsgiver/ kollega/onlinefællesskab Sæt dig på et bibliotek/arbejdsplads eller brug fx focusmate, når du skal lave opgaver/læse</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1615557011393-PM0OOX0PW6BSRNDV8Y6Q/laura-fuhrman-dEVHukGkHq4-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Klar, parat, START</image:title>
      <image:caption>Hør musik/podcast, når du gør rent Hav et papir liggende, som du kan tegne på, imens du læser eller er til møde Gøre din læseplads/arbejdsplads hyggelig og rar Lav en konkurrence med dig selv: hvor meget kan du nå at rydde op på 15 min?</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1602752744970-ZQCAHPE0IUNGSISMTAWS/alisa-anton-VVg4pJvfXV0-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Klar, parat, START</image:title>
      <image:caption>Hav et billede ved din seng, som minder dig om, hvor rart og hyggeligt det er, at stå op og drikke din morgenkaffe. Skriv ned, hvor godt det føles, når du har været nede og træne og placer sedlen et sted, hvor du ser den. Skriv en seddel med DEADLINE for en bestemt opgave, så du huskes på, hvornår deadline er.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1602752813268-V7E8REOJ2J5ZFEWI4C7A/rahul-chakraborty-xsGxhtAsfSA-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Klar, parat, START</image:title>
      <image:caption>Sluk telefonen eller læg den væk i en skuffe, når du skal arbejde fokuseret (læs evt. med HER, hvor du får flere tips til mindre mobiltid) Hav kun et faneblad åbent i din browser ad gangen Brug noise-cancelling headphones Overvej hvor du placere dig i dit kontor/rummet, så dit udsyn forstyrres mindst muligt</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1597138909042-0O2C2AU0A7Y8WA05HID6/lauren-kashuk-lCanI11Uy8Y-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Klar, parat, START</image:title>
      <image:caption>Rejs dig og gå en tur Hop eller ryst på stedet Brug musik som du ved, kan få dig i gang Dans til musikken Stå i fysisk udfordrende stillinger som planken Spænd op i nogle sekunder og slap herefter af i dine hænder</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1605212845128-6Q5FOQ8LRTMZC6SGPQ99/marcelo-leal-vZawEq0Eexo-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Klar, parat, START</image:title>
      <image:caption>Sæt et ur med en tikkende lyd (fx et æggeur), som kan give en oplevelse af, at tiden går Brug evt. 5-minutters reglen: Sæt et æggeur på 5 min og gå i gang med det, som synes uoverskuelig. Efter 5 min har du lov til at gøre noget andet, hvis du ikke har lyst til at forsætte - på denne måde kan du “snyde” dig selv i gang</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1602752159399-2AHZFD755DQ90G5L1HNV/robert-anasch-ugV_7jiFRxM-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Klar, parat, START</image:title>
      <image:caption>Planlæg 15 min tid på sociale medier eller spil efter en overstået opgave Brug gerne dans eller bevægelse som belønning Hør noget musik du virkelig holder af Drik kaffe, the eller spis noget godt som belønning Beløn dig selv med at se videoer med dyr Beløn dig selv ved at være stolt over den opgave, du netop har overstået</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/sadan-giver-du-rad-der-rent-faktisk-virker</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2022-11-07</lastmod>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/forstehjalp-til-din-angst</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2024-11-01</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1597138678255-31ZR1CB81XQET984ZPPS/siora-photography-pR-CxiHLsUI-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Førstehjælp til din angst - Lugtesans</image:title>
      <image:caption>Æteriske olier, fx lavendel, gran Parfume Te/kaffe/kakao og andre drikke Madvarer og krydderier Beroligende lugt fra tøj Blomster/krydderurter</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1597139164137-RRZU85V5ZF8XUISW6QKM/lauren-kashuk-lCanI11Uy8Y-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Førstehjælp til din angst - Høresans</image:title>
      <image:caption>Musik (hav forberedt hvad du skal høre - fx vha. en playliste) Optagelser af noget som beroliger (få fx din partner eller ven til at indtale en lydfil) Dyrelyde White Noise og ASMR Hør denne lydfil, som indeholder en kropscanning og visualisering af et trygt sted.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1597139417371-7L1VQ2DE9U70WAMBIWDG/sarandy-westfall-qqd8APhaOg4-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Førstehjælp til din angst - Synssans</image:title>
      <image:caption>Billeder med gode minder, dyr, natur Kunst Se film/program/youtube-video (Hav valgt dem ud på forhånd)  Se videoer med ASMR (Hav valgt dem ud på forhånd)</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1597140268827-8WQ8H60AADX8FK62Z0WO/bruno-nascimento-PHIgYUGQPvU-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Førstehjælp til din angst - Krop og bevægelse</image:title>
      <image:caption>Tyngde, fx via kugledyne, kædevest, tunge bøger eller andet tungt Stå i fysisk udfordrende stillinger, fx planken Spænd op og slap af i alle muskler Bevægelse (fx gå en tur udenfor, brug elastikker, danse med hulahop-ring eller yoga)</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1597140418539-TRTFYRTRICUVMMXK5D80/ian-dooley-V_SFMT4t2xI-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Førstehjælp til din angst - Tangler og fidgets</image:title>
      <image:caption>Her er virkelig mange forskellige slags: Google evt. tanglers/fidgets/ dimseting/bidesmykker - så kan du få en masse ideer - Du kan selvfølgelig også lave din egen! Tyggegummi, klik-kuglepinde, snurretoppe, yoyoér, at tegne og meget mere kan også bruges!</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1597140801855-LS3GG5IHUEFPMHNXB3QX/dave-oliver-jvn8gPiGEac-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Førstehjælp til din angst - Følesans</image:title>
      <image:caption>En “blød” sten, pels Ae dig selv på armene Tage hænderne/fødder ned i en balje med majskorn/kerner Børste dig selv med en blød børste/pensel/fjer Kulde/varme Blødt tøj</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1597140990340-9Y4MYYTWY9DHG5UP6QBC/kelly-sikkema-mdADGzyXCVE-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Førstehjælp til din angst - Besked til dig selv (som er skrevet på en seddel eller indtalt på besked)</image:title>
      <image:caption>“Husk at folk holder af dig” “Det bliver bedre om 30 min” “Hånd på maven og dybe vejrtrækninger” “Ring til XXX” “Det er OK at lægge dig ind i sengen” (få evt inspiration til huske-kort HER)</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/sdan-fr-du-en-bedre-svn-ogs-hvis-du-har-adhd</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2025-07-17</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1616703324610-5FQ5EGW9UZ5GJZG52RQY/insung-yoon-w2JtIQQXoRU-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvordan du får en bedre søvn - også hvis du har ADHD</image:title>
      <image:caption>Stå op og gå i seng på samme tid hver dag (max en times forskel på weekend og hverdag), på denne måde holder du en stabil døgnrytme, som hjælper din krop med at fungere bedst muligt Undgå lure i løbet af dagen, på trods af at det kan virke tillokkende på dage, hvor du har sovet dårligt</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1616703410816-A5DTKF1AYQBWI1PKI4S3/john-schnobrich-ydju9gb6fiI-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvordan du får en bedre søvn - også hvis du har ADHD</image:title>
      <image:caption>Vær opmærksom på hvordan kaffe, te, cola og energidrikke påvirker dig - nogle bør allerede stoppe indtaget af koffein tidligt på dagen, fx kl. 12 eller helt undlade at drikke det Gå ikke sulten eller overmæt i seng Selvom hash og alkohol kan virke som gode metoder til at falde i søvn, giver det en dårligere og mere overfladisk søvn</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1616703564422-6E5KSF2HQOB2G3YNKTAY/christopher-jolly-GqbU78bdJFM-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvordan du får en bedre søvn - også hvis du har ADHD</image:title>
      <image:caption>Hav gerne et ryddeligt soveværelse, hvor der er rart at være. Skab et godt sovemiljø, hvor der er mørkt Brug kun sengen til sex og søvn Luft ud i soveværelset og hold soveværelset køligt, hvis det er muligt</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1616703757098-1N3LMT9LND3ZOP9MPTA9/olimpo-avila-salazar-c9I-U1mPDyA-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Hvordan du får en bedre søvn - også hvis du har ADHD</image:title>
      <image:caption>Hav dæmpet lys om aftenen (du kan evt bruge søvnbriller) og minimér skærmbrug  før sengetid - sådan hjælper du din hjerne med at “få besked om” at det er aften og at der bør produceres melatonin, så du kan falde i søvn Motioner og bevæg dig i løbet af dagen</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/for-dig-med-adhd-og-sovnproblemer</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2025-07-17</lastmod>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/guide-til-gode-coping-strategier</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2022-11-07</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1612256137809-IQJ3K1PJ27288S011YS3/priscilla-du-preez-H3FEQaGsKBY-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Guide til gode vaner - Guide</image:title>
      <image:caption>Undersøg: Hvornår bruger du din strategi (altså vanen)? Undersøg: Kan du ændre årsagen til at du bruger denne strategi? Hvis nej: Undersøg: Hvad “gør” denne stimuli/vane for mig? Hvordan påvirker den mig? Vær kreativ: Hvad kunne være en mere hensigtsmæssig vane for mig? Hvad kunne jeg tænke mig at prøve af? Planlæg Gør det nemt for dig selv, at prøve nye strategier af ved at forberede dig.</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/hvorfor-snackspisning-ikke-er-en-darlig-vane</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2022-11-07</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1611669091941-Q7BZ50J4N750XZY08AIQ/tony-tran-F8sCVSW4t4E-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - NEJ! Snackspisning er ikke en dårlig vane - Vi bruger ofte stimuli til at:</image:title>
      <image:caption>Holde vores opmærksomhed og koncentration Tackle rastløshed og kedsomhed Mindske stress og angst Falde i søvn og vågne op</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1611669690996-A37VEPQDBYF55NCLLGA6/antonio-castellano-XL8cF8lv58o-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - NEJ! Snackspisning er ikke en dårlig vane - Snackspisning er genial stimuli for os, fordi det taler til mange sanser i vores krop:</image:title>
      <image:caption>Vi stimuleres af lugt og smag Kæbemuskler stimuleres, når vi tygger Vi får en god følelse i maven, som bliver fuld Hjernen får sukker, som påvirker en række kognitive funktioner positivt</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/stjaler-din-telefon-ogsa-din-tid</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2022-11-07</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1616265998213-Y24GC06GOGX44MVEBTNR/sten-ritterfeld-jDfgqieEVJQ-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Stjæler mobiltelefonen også din tid?</image:title>
      <image:caption>Sæt tidsbegrænsning på din telefon i indstillinger (skærmfri tid) Brug en neutral starthjemmeside i din browser, så din opmærksomhed ikke bliver fanget Brug fly-tilstand og lydløs Tillad ikke push-beskeder Slet de apps, som du bruger mest tid på, så du kun kan tilgå dem via computer</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1616266023528-O9OTV68DZUTAHUFJ8P5P/christopher-bill-3l19r5EOZaw-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Stjæler mobiltelefonen også din tid?</image:title>
      <image:caption>Tag telefonen ned i en skuffe/æske, så det bliver sværere at tjekke den (så du ikke ser den) Fortæl venner, at du ikke er til rådighed (at de ikke kan forvente et hurtigt svar) Lad telefonen ligge i lommen (evt. med lyd, hvis du venter et opkald) i sociale situationer, i stedet for at have telefonen liggende på bordet</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1616266060074-WMR3GVRR6K7XXJ2GLM0H/katya-austin-xpYdswZuanE-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Stjæler mobiltelefonen også din tid?</image:title>
      <image:caption>Prøv at slukke din telefon en time eller mere hver dag og undersøg hvordan det føles Lad være med at tage telefonen med ind i sengen Øv dig i at lade telefonen ligge på tidspunkter, hvor du normalt ville tage den op (fx i toget) og undersøge hvordan det føles Digital detox - prøv nogle dage helt uden mobiltelefon og skærm og se, hvad det gør for dig</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/skaermforbrug-og-mobilafhaengighed</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2022-11-07</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1616265039531-HWUS50UPS7L4C2QFLWKA/robina-weermeijer-so1L3jsdD3Y-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Sådan påvirker mobilen din hjerne - Kognition</image:title>
      <image:caption>→ Hukommelse →Koncentration → Igangsætning → Opmærksomhed → Impulskontrol → Evnen til at håndtere følelser → Evnen til at være i ro og holde pauser</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1616265154837-IMV0ERW9O4OLV2K8GS2J/kazi-mizan-0G2ZxV31kk4-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Sådan påvirker mobilen din hjerne - Det sociale</image:title>
      <image:caption>→ Mindre tid med vennerne → Phubbing (når den anden person du taler med, tager sin mobil frem og kigger på den og du dermed bliver afvist) → Mindre “træning” i at håndtere sociale situationer</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1616265263030-UFEZ5A7ITITRMJYLOK74/abbie-bernet-y8OPPvo_5mU-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - Sådan påvirker mobilen din hjerne - Det psykiske</image:title>
      <image:caption>→ Mere ængstelighed og tristhed → Mere stress → Mere frustration/vrede → Følelsen af ikke at være god nok</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/3-spoergsmaal-der-holder-en-samtale-i-gang</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2022-11-23</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1616699450662-MXHLJ2GLM5LAK3U7B0SB/kevin-curtis-QlnUpMED6Qs-unsplash.jpg</image:loc>
      <image:title>Blog - 3 spørgsmål, der holder en samtale i gang</image:title>
      <image:caption>Indledende spørgsmål Spørg ind til personens hverdag: hvad bruger personen sin tid på? Åbne spørgsmål HV-spørgsmål: Hvad, hvorfor, hvordan Uddybende spørgsmål Hvad mere? Evt. et ekko</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/category/ADHD</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/category/angst</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/category/Autisme</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/category/Parforhold</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/category/Udredning</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/category/Arbejde</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/category/Bedre+s%C3%B8vn</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/category/Angst</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/category/autism</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/category/ADHD+digte</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/tag/ADHD</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/tag/Autisme</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/tag/selvhj%C3%A6lp</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/tag/Studieogjob</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/tag/Arbejde</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/tag/Mest+l%C3%A6ste</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/blog/tag/Angst</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/events-kalender</loc>
    <changefreq>daily</changefreq>
    <priority>0.75</priority>
    <lastmod>2025-09-27</lastmod>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/events-kalender/event-adhd-gruppe-sept-2024-cct75-r88jn</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2025-12-29</lastmod>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/events-kalender/autisme-gruppe-foraar2025</loc>
    <changefreq>monthly</changefreq>
    <priority>0.5</priority>
    <lastmod>2025-12-29</lastmod>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/psykolog-maiken</loc>
    <changefreq>daily</changefreq>
    <priority>1.0</priority>
    <lastmod>2026-03-05</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/948b1d86-202c-4e6b-836a-3e06008b4e3f/Broga%CC%8Arden+2.jpg</image:loc>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/aa8f3752-ac74-4e3b-8fe9-c87ca67a316f/IMG_1370_cropped.jpg</image:loc>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/om-psykolog-maiken</loc>
    <changefreq>daily</changefreq>
    <priority>0.75</priority>
    <lastmod>2026-02-16</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/79c28cc7-d800-4097-ae38-aa88da469d3d/maiken_0023chris1million.jpg</image:loc>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/707a8198-f03a-4427-a9b8-3d178332cf3a/IMG_9979.jpg</image:loc>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/ea3f72a7-cdcb-406f-99af-3209eb2431f1/IMG_1375_cropped.jpg</image:loc>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/08e51f6a-4186-4581-9917-9ac937b9667f/IFSbillede.jpg</image:loc>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/ofte-stillede-spoergsmaal</loc>
    <changefreq>daily</changefreq>
    <priority>0.75</priority>
    <lastmod>2026-02-08</lastmod>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/for-private</loc>
    <changefreq>daily</changefreq>
    <priority>0.75</priority>
    <lastmod>2025-10-09</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/77c774b1-d981-467d-bc43-e16d718cca2a/maiken_0010chris1million.jpg</image:loc>
      <image:title>Samtaler - Jeg ser frem til at møde dig</image:title>
      <image:caption>Der kan være mange forskellige grunde til at starte i forløb hos en psykolog. Hos mig vil du møde en behandler med særlig viden om voksne med ADHD og autisme, der har erfaring med behandling af de vanskeligheder som det kan give i livet. Nogle mennesker kommer til samtaler for at forebygge stress og udbrændthed, andre starter i forløb for at arbejde med problemstillinger, der har fyldt længe. Det kan også være du står i en situation, som du ikke føler, at du kan komme ud af eller at du oplever dig akut presset. Du er altid velkommen til at kontakte mig og spørge om jeg kan hjælpe dig med netop din problemstilling.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/b916f691-70c0-4167-8b13-8276ddb88bcc/IMG_1388_cropped.jpg</image:loc>
      <image:title>Samtaler</image:title>
      <image:caption>Samtaler i klinikken Ønsker du samtaler af en rådgivende eller terapeutisk art, så tilbyder jeg både samtaler i klinikken på Østerbro og online-samtaler. Du kan se billeder af klinikken HER. I starten af forløbet finder vi sammen ud af, hvad dine mål for samtalerne vil være – og planlægger et videre forløb med afsæt i disse mål. Få samtaler eller et forløb: Du kan komme til en enkelt samtale eller to - fx hvis du har behov for viden om ADHD. Eller vi kan sammen planlægge et længere samtaleforløb, hvis det er det du har behov for og lyst til. Det afhænger af dine ønsker og mål for samtalen. Det er mit mål, at du har noget med dig fra hver eneste samtale, som du kan bruge i din hverdag. Det kan fx være udbytte du får, ved at vi på terapeutisk vis arbejder med selvværd, vrede eller angst – eller det kan være praktiske råd, såsom organisering, studieteknikker og struktur. På den måde vil hver samtale have værdi for dig i sig selv.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/5a1501df-66d7-42d0-a6db-ece97246ed9a/IMG_1401_final.jpg</image:loc>
      <image:title>Samtaler - Du kan føle dig tryg i samtalerne uanset udseende, trosretning, køn og seksuelle orientering</image:title>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/autisme</loc>
    <changefreq>daily</changefreq>
    <priority>0.75</priority>
    <lastmod>2025-10-09</lastmod>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/adhd</loc>
    <changefreq>daily</changefreq>
    <priority>0.75</priority>
    <lastmod>2025-10-09</lastmod>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/kontakt</loc>
    <changefreq>daily</changefreq>
    <priority>0.75</priority>
    <lastmod>2025-10-09</lastmod>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/priser</loc>
    <changefreq>daily</changefreq>
    <priority>0.75</priority>
    <lastmod>2025-10-09</lastmod>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/for-fagpersoner-og-virksomheder</loc>
    <changefreq>daily</changefreq>
    <priority>0.75</priority>
    <lastmod>2025-12-29</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/16197125-9859-4872-8cfd-e1c947ac8564/tv2.png</image:loc>
      <image:title>Foredrag</image:title>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/fd2d7da2-cee8-4f8b-8f05-0a3d98109bf3/RPGlogo.png</image:loc>
      <image:title>Foredrag</image:title>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/b30940a7-6df1-47e4-8cd6-db86dd7d2882/sydbank+rund.png</image:loc>
      <image:title>Foredrag</image:title>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/dbf41e91-6e5d-4d59-a6bb-aad1f83da9ec/kbhprof.jpg</image:loc>
      <image:title>Foredrag</image:title>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/378fa790-d847-4e1e-9a69-905cb942c02d/SRG+logo.png</image:loc>
      <image:title>Foredrag</image:title>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/2015fbd4-780a-4ad4-88c3-908a0cdd3f09/aspitlogo.png</image:loc>
      <image:title>Foredrag</image:title>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/billeder-af-klinikken</loc>
    <changefreq>daily</changefreq>
    <priority>0.75</priority>
    <lastmod>2025-10-09</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/9193d3a0-f509-45fd-a702-80ec310e157a/IMG_0567.jpg</image:loc>
      <image:title>Billeder af klinikken</image:title>
      <image:caption>Her er indgangspartiet på Århusgade. Der ligger både en Cirkel K og 365discount lige ved siden af, hvis du har brug for at købe noget mad eller drikke.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/bd51bf1f-6875-4875-85aa-2391972e0db5/IMG_0545.jpg</image:loc>
      <image:title>Billeder af klinikken</image:title>
      <image:caption>Dørene på Århusgade åbner automatisk.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/c8f1c65e-672d-4bfe-b362-a0cee7640d62/IMG_0540.jpg</image:loc>
      <image:title>Billeder af klinikken</image:title>
      <image:caption>Når du er gået ind gennem dørene, kommer du ind i en hall.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/67d2cacf-1196-4afd-b99e-59ea3c561d46/IMG_0548.jpg</image:loc>
      <image:title>Billeder af klinikken</image:title>
      <image:caption>I hallen i stueetagen kan du vælge elevator eller trappe op til 3. sal</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/f67ee1c5-e880-4fe7-8d07-3dda79bc2725/IMG_0544.jpg</image:loc>
      <image:title>Billeder af klinikken</image:title>
      <image:caption>Når du kommer op af trappe eller elevator ser der sådan ud på 3. sal. Du finder klinikken ved at gå til højre. Toiletter er for enden af gangen til venstre - altså i modsatte ende af klinikken.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/0d35e6e8-b3b6-4fbb-9061-bed9d2d85ded/IMG_0562.jpg</image:loc>
      <image:title>Billeder af klinikken</image:title>
      <image:caption>Du kan bruge toiletterne for enden af gangen på 3. sal (helt i bunden), som er i modsatte ende af vores klinik. Der er ikke noget skilt på dørene, men det er de sidste to rum på gangen.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/dc77d698-47bd-44ce-9678-7757af1604db/IMG_0542.jpg</image:loc>
      <image:title>Billeder af klinikken</image:title>
      <image:caption>Dette er døren til klinikken. Du kommer ind til venteværelset, hvor du kan tage plads.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/baa121c0-bb14-472c-8179-267a6ff62f62/IMG_0596.jpg</image:loc>
      <image:title>Billeder af klinikken</image:title>
      <image:caption>Fra døren og ned til venteværelse. Der er ingen reception.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/fd909fd2-0c5b-47e7-be35-65659c077ab0/IMG_0595.jpg</image:loc>
      <image:title>Billeder af klinikken</image:title>
      <image:caption>Du bedes vente i venteværelset på at jeg henter dig.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/381c7f27-23c7-47c8-a350-59224c3af343/IMG_1391_cropped.jpg</image:loc>
      <image:title>Billeder af klinikken</image:title>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/6c1dc955-7e63-4375-8185-16c40374a333/IMG_1408_final.jpg</image:loc>
      <image:title>Billeder af klinikken</image:title>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/2a9ec799-c83e-462d-8a14-853c8c63893a/IMG_1415_final.jpg</image:loc>
      <image:title>Billeder af klinikken</image:title>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/b916f691-70c0-4167-8b13-8276ddb88bcc/IMG_1388_cropped.jpg</image:loc>
      <image:title>Billeder af klinikken</image:title>
      <image:caption>Jeg glæder mig til at byde dig velkommen til samtale i mit rolige og lyse lokale på Østerbro. Du vil blive tilbudt vand, te og kaffe til samtalen. Jeg sørger for at lufte ud inden vores samtale. Mit lokale er en del af et psykologfællesskab med 4 andre psykologer, hvor vi deler venteværelse.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1318f511-bce2-435c-bf47-60c1b4ac81a4/IMG_1411_final.jpg</image:loc>
      <image:title>Billeder af klinikken</image:title>
      <image:caption>Hvis det passer dig, skriver og tegner jeg gerne på papir eller whiteboard. Det kan fx bruges til at tegne modeller, skrive dagsorden eller nedskrive vigtige ting, som du gerne vil huske efter samtalen.</image:caption>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1fe2506c-a70e-4e67-94b8-2d847df2e7af/IMG_1403_final.jpg</image:loc>
      <image:title>Billeder af klinikken</image:title>
      <image:caption>Der er altid noget i mit lokale, som du kan beskæftige hænderne med under samtalen. Jeg har også kugletæpper, som du altid må låne. Og du er selvfølgelig mere end velkommen til at stå op eller bede om en kort pause under samtalen, hvis der er behov for dette.</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/paaroerende</loc>
    <changefreq>daily</changefreq>
    <priority>0.75</priority>
    <lastmod>2025-10-09</lastmod>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/supervision</loc>
    <changefreq>daily</changefreq>
    <priority>0.75</priority>
    <lastmod>2026-02-16</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1a865ba7-d6dc-454f-8363-11414efade12/maiken_0018chris1million.jpg</image:loc>
      <image:title>Supervision - Teoretisk ståsted</image:title>
      <image:caption>Jeg tror, det er vigtigt for os behandlere at have flere forskellige metoder at behandle på, så vi kan tilpasse os efter den enkelte person. Derfor tager supervision udgangspunkt i forskellige teoretiske retninger. Bl.a. tager jeg afsæt i anden og tredje bølge af kognitiv terapi samt terapeutiske retninger, som er udsprunget af Carl Rogers humanistiske menneskesyn. Jeg er især inspireret af: Compassion Fokuseret Terapi Kognitiv Adfærds terapi Motivational Interviewing Emotionsfokuseret terapi Internal Family Systems Fælles for disse retninger er, at de er oplevelsesfokuserede, løsningsfokuserede og ser klient og terapeut som ligeværdige. Derudover vil du få viden om hjernes funktioner, som fx mentalt tempo, opmærksomhed, hukommelse og eksekutive funktioner. Således opnår du særlig viden om, hvordan du bør tilrettelægge samtalen/behandlingsforløbet og konkrete redskaber til at arbejde med at styrke eller kompensere kognitive vanskeligheder. På den måde får du supervision, som både kan bruges til psykoedukation, rådgivning og behandling af forskellige psykiske lidelser. Det er vigtigt for mig, at du får nogle konkrete redskaber, som du kan bruge i dine samtaler/behandling, så du kommer videre i dit forløb med en klient.</image:caption>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/grupper</loc>
    <changefreq>daily</changefreq>
    <priority>0.75</priority>
    <lastmod>2025-10-09</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5ec321c2af33de48734cc929/1615225123989-3AGGEWNOKB8XK6YRH6A9/Rectangle+25.jpg</image:loc>
      <image:title>Grupper ADHD og Spektrum</image:title>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5ec321c2af33de48734cc929/1615225350677-B3YBA0I530Q8W9125BX3/Rectangle+27.jpg</image:loc>
      <image:title>Grupper ADHD og Spektrum</image:title>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5ec321c2af33de48734cc929/1615225322403-8M32U1NK41JYCCJQCWP7/Rectangle+25.jpg</image:loc>
      <image:title>Grupper ADHD og Spektrum</image:title>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/vision</loc>
    <changefreq>daily</changefreq>
    <priority>0.75</priority>
    <lastmod>2025-10-09</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/1a5b7d3b-9333-496e-8cc3-03d5c9cf2e24/Mind_postcard4-_1_.jpg</image:loc>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/terapeutisk-tilgang</loc>
    <changefreq>daily</changefreq>
    <priority>0.75</priority>
    <lastmod>2025-12-29</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/b0d4912d-5758-4b14-a24a-f5ad9ef174cc/maiken_0006chris1million.jpg</image:loc>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/aa8f3752-ac74-4e3b-8fe9-c87ca67a316f/IMG_1370_cropped.jpg</image:loc>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/for-virksomheder</loc>
    <changefreq>daily</changefreq>
    <priority>0.75</priority>
    <lastmod>2025-10-09</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/16197125-9859-4872-8cfd-e1c947ac8564/tv2.png</image:loc>
      <image:title>For virksomheder</image:title>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/fd2d7da2-cee8-4f8b-8f05-0a3d98109bf3/RPGlogo.png</image:loc>
      <image:title>For virksomheder</image:title>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/b30940a7-6df1-47e4-8cd6-db86dd7d2882/sydbank+rund.png</image:loc>
      <image:title>For virksomheder</image:title>
    </image:image>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/64d3d21e-98d7-43a6-b96f-06d4761ed7dd/Billede+08.04.2022+kl.+09.36.jpg</image:loc>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/neurodivergente-medarbejdere</loc>
    <changefreq>daily</changefreq>
    <priority>0.75</priority>
    <lastmod>2025-09-27</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/8b461f53-cd87-4077-b49a-b5e8ff705757/maiken_0007chris1million.jpg</image:loc>
    </image:image>
  </url>
  <url>
    <loc>https://psykologmaiken.dk/ledelse</loc>
    <changefreq>daily</changefreq>
    <priority>0.75</priority>
    <lastmod>2025-09-24</lastmod>
    <image:image>
      <image:loc>https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5e44514be35e855b83f0cabc/84d10172-e383-4b03-8e43-0ff6524e89d7/maiken_0004chris1million.jpg</image:loc>
    </image:image>
  </url>
</urlset>

