At lære sin hjerne at kende
Kæreste ADHD-hjerne
Jeg har brugt
mange år
på at skælde dig ud
når du var særlig
mange år
på at hade dig
Det føles som
at køre
på en motorvej
Med GPS og autopilot
Det er nemt
jeg skal ikke tænke
jeg gør det bare
skælder ud og hader
Så at ændre ruten
At gøre noget andet
ikke at hade
At lytte og gøre
det du har brug for
Det er hårdt
og jeg bygger
en ny sti
på bjergede bakker
uden GPS
eller autopilot
Kære ADHD-hjerne
Selvom
jeg langt om længe
er ved at fatte
Forstå
Rumme
og omfavne
Din dybde
og krogede hjørner
At du sgu er speciel
noget særligt
At jeg skal passe på dig
kære hjerne
Så blev Rom
ikke bygget
på en dag
eller to
Så da du
havde brug for
en pause
skulle vi bygge
en ny vej
Sammen
Måske
blev der bandet
bare en smule
Og råbt lidt
Det må du undskylde
Jeg lærer
stadig
Hvor fantastisk du er
Og hvordan
jeg passer på dig
At acceptere og rumme
at bygge nye veje føles for mig
som om
jeg er startet forfra
fordi
Jeg skal lære
mine behov
at kende
Igen
på ny
Som et barn
og samtidig
skal jeg lære
at sætte grænser
som en teenager
sige nej
og ja til mig selv
kære ADHD-hjerne
og de pauser og omsorg
du har brug for
Dette blogindlæg er skrevet af Sicilie Maria, som skriver om at have ADHD.
Du kan læse mange flere digte på hendes instagram @kaereadhdhjerne.
Du kan også læse med her på bloggen, hvor jeg har fået lov til at bringe 9 udvalgte digte.
