Terapeutisk tilgang

Det er helt essentielt for mig at skabe et trygt rum, hvor du har mulighed for at tale frit og opleve dig forstået.

Jeg er en aktiv terapeut og har en praktisk tilgang, som betyder, at du allerede fra første samtale vil have noget med, som du kan bruge med det samme. 

Jeg vil støtte dig i at få større forståelse for dig selv, så du kan skabe strategier, der passer lige netop til dig

Forstå din hjerne

Vores forskellige hjerner og kognitive funktioner har enorm betydning for vores adfærd, følelsesliv og tanker. Når vi begynder at forstå vores hjerne, finder vi både ud af årsagen til vores lidelse og hvad vi kan gøre, for at få det bedre.

At finde ud af hvordan din hjerne fungerer giver dig mulighed for at udvikle konkrete redskaber ift. din hverdag - fx at få en stabil døgnrytme, struktur og styrke din indlæring - for blot at nævne nogle få muligheder.

Gennem undersøgelse, udredning og psykoedukation finder vi konkrete metoder til at håndtere svære følelser, mindske stress og skabe motivation.

Vi arbejder typisk med praktiske strategier, som - så at sige - “passer” din hjernes måde at fungere på.

Følelser og oplevelser

Jeg især inspireret af Emotionsfokuseret terapi og Compassionfokuseret terapi, der begge fokuserer på de følelser, som du oplever her og nu.

Vores følelser er det kompas, vi bruger til at mærke vores behov og handle på disse. Når vi tør erkende og mærke vores følelser bliver det ofte nemmere at forfølge og handle på de behov du har.

Se gerne denne korte video om følelser og emotionsfokuseret terapi..

I Compassion Fokuseret terapi arbejder vi henimod at få større medfølelse for dig selv og mindre selvkritik. Det gør vi gennem praktiske øvelser, visualisering, hypnose og samtaler.

Se evt. denne lille film om CFT, som hurtigt forklarer hvad metoden går ud på.

Tanker og adfærd

Jeg trækker også på teknikker fra kognitiv adfærdsterapi, der har fokus på dine tanker og adfærd.

I denne metode undersøger vi sammenhængen mellem dine tanker og adfærd.

Sommetider kigger vi også på hvorfor dine negative tanker om dig selv og andre er opstået. På denne måde vil du opnå indsigt i dig selv og dine tanke- og adfærdsmønstre.

Vi arbejder typisk med at ændre indholdet af tanker eller ændre din adfærd.

Selvom det i starten kan være vanskeligt at ændre adfærd og tanker, vil du med øvelse og træning skabe varige ændringer, så du får det bedre

Du kan evt. se denne video om kognitiv adfærdsterapi

Fælles for de terapeutiske tilgange er:

Bygger på en ligeværdig og tryg relation

Har fokus på de problemer, som du oplever nu og her

Vil give dig indsigt i dig selv og dine mønstre

Hjælper dig med at skabe værktøjer til at håndtere svære følelser, tanker og kropsfornemmelser