Jeg ser frem til at møde dig

Der kan være mange forskellige grunde til at starte i forløb hos en psykolog.

Hos mig vil du møde en behandler med særlig viden om voksne med ADHD og autisme, der har erfaring med behandling af de vanskeligheder som det kan give i livet.

Nogle mennesker kommer til samtaler for at forebygge stress og udbrændthed, andre starter i forløb for at arbejde med problemer-stillinger, der har fyldt længe.

Det kan også være du står i en situation, som du ikke føler, at du kan komme ud af eller at du oplever dig akut presset.

Du er altid velkommen til at kontakte mig og spørge om jeg kan hjælpe dig med netop din problemstilling.

Et forløb kan indeholde:

Undersøgelse / screening

Vi kan undersøge hvordan netop du og dit hovede fungerer og ud fra dette finde ud af, hvad der er den rigtige behandling og strategi til at få det bedre.

Psykoedukation

Psykoedukation er undervisning og samtaler, hvor vi taler om hvad ADHD/ADD og autisme betyder for dig, dine relationer og din hverdag.

Rådgivning

Jeg kan komme med forslag til strategier til at håndtere dét, som er udfordrende/vanskeligt. Rådgivningen vil altid tage udgangspunkt i dig.

Terapi

Vi arbejder med behandling af psykiske lidelser som angst og depression, lavt selvværd og selvtillid, stress og udbrændthed og meget mere.

Samtaler med partner

Det giver ofte god mening at involvere din partner i en eller flere samtaler, så I får større forståelse for hinanden og kan støtte hinanden i strategier til at få det bedre.

Samtaler med pårørerende

Du er altid velkommen til at invitere en ven, forælder eller anden pårørende med til samtaler. Samtalerne vil ofte bestå af psyko-edukation og rådgivning

Samtaler i klinikken

Ønsker du samtaler af en rådgivende eller terapeutisk art, så tilbyder vi både samtaler i klinikken på Østerbro og online-samtaler.

Du kan se billeder af klinikken HER.

I starten af forløbet finder vi sammen ud af, hvad dine mål for samtalerne vil være – og planlægger et videre forløb med afsæt i disse mål.

Få samtaler eller et forløb:

Du kan komme til en enkelt samtale eller to - fx hvis du har behov for viden om ADHD. Eller vi kan sammen planlægge et længere samtaleforløb, hvis det er det du har behov for og lyst til. Det afhænger af dine ønsker og mål for samtalen.

Det er mit mål, at du har noget med dig fra hver eneste samtale, som du kan bruge i din hverdag.

Det kan fx være udbytte du får, ved at vi på terapeutisk vis arbejder med selvværd, vrede eller angst – eller det kan være praktiske råd, såsom organisering, studieteknikker og struktur.

På den måde vil hver samtale have værdi for dig i sig selv.