Hvad er meltdowns, burnout og PDA: Meltdowns
Meltdowns, (autistisk) burnout og PDA er udtryk, som ofte kædes sammen med autisme og overbelastning.
Udtrykkene beskriver forskellige tilstande, som er forårsaget af overbelastning.
Mennesker uden autisme kan også få meltdowns, blive udbrændte og udvikle en PDA-profil, men det er tilstande, som oftere er knyttet sammen med autisme.
I denne serie af blogindlæg vil jeg meget kort beskrive de forskellige tilstande, så du kan genkende det hos dig selv eller en, du holder af. Hvert blogindlæg indeholder også gode råd til at komme ud af de forskellige tilstande.
Læs med i dette blogindlæg, hvor jeg gennemgår, hvad et meltdown er.
Hvad er et “meltdown”?
Et meltdown refererer til en akut belastningstilstand, hvor personen har en voldsom reaktion.
Meltdowns kan se meget forskellige ud fra person til person, og nogle oplever mest et “indvendigt” meltdown, som kan være svært for pårørende at se.
Hvordan kan adfærden være, når man får et meltdown?
Når man får et meltdown, vil det som sagt se forskelligt ud fra person til person. Nogle bliver udadreagerende - fx skriger, løber, opfører sig voldsomt, slår, bliver rasende, selvskader eller udfører repetitive handlinger.
Andre bliver mere indadreagerende - fx “fryser fast” i en stilling, kan ikke tale, ligger i fosterstilling, bliver tom indeni, bliver passiv/apatisk eller trækker sig ind i en fantasiverden.
I et meltdown mister personen kontrollen over sig selv, hvilket er meget pinefuldt. Ofte vil personen “regrediere” i deres adfærd og sprog til tidligere udvikling.
Hvad er forskellen på et angstanfald og et “meltdown”?
Et meltdown og et angstanfald kan ligne hinanden rigtig meget, men der er vigtige forskelle at bemærke.:
Et meltdown varer normalt længere tid end et angstanfald, ofte op til nogle dage, hvorimod et angstanfald typisk kun varer op til 30 min.
En anden forskel er, at et meltdown ikke nødvendigvis udløses af en specifik frygt, mens et angstanfald typisk gør det.Kort sagt, kan man sige, at et meltdown udløses af overbelastning, mens et angstanfald udløses af angst.
Hvad er forskellen på et meltdown og et “tantrum”
I korte træk kan man sige, at tantrums handler om at få sin vilje, hvorimod et meltdown sker på grund af overbelastning. Et tantrum er et udbrud af vrede, typisk når ens ønsker ikke opfyldes, og det kan være en manipulerende måde at få sin vilje på.Et meltdown er en reaktion på stress og handler om at miste kontrollen og evnen til at tænke klart. Et meltdown er en ufrivillig reaktion, som sker udenfor ens vilje.
Et tantrum kan godt udvikle sig til et meltdown, men ikke omvendt.
Hvad er årsagen til et meltdown?
Et meltdown sker som følge af en akut overbelastning - det kunne fx være ved en uforudset ændring i ens hverdag eller et skænderi, som man ikke kan overskue. Det kan også skyldes et sanseoverload, stress på arbejdspladsen eller i forbindelse med at have mistet noget væsentligt.
Risikoen for meltdowns øges betydeligt, hvis man igennem længere tid har været belastet.
Generelt kan man sige, at et meltdown skyldes en voldsom stress-tilstand, som kan være fremkaldt af mange forskellige årsager.
Hvad kan man gøre for at undgå et meltdown?
Et meltdown er en advarsel om, at du er overbelastet, og det er afgørende at tage dette signal alvorligt.
Her gælder det om at identificere og nedbringe belastninger og undgå situationer, som kan trigge et meltdown.
For mange handler det også om at lære sig selv bedre at kende, sætte grænser og sige fra.
Mine tidlige advarselssignaler indet et meltdown:
Det er vigtigt at identificere, hvad dine tegn på overbelastning er.
Det er forskelligt fra menneske til menneske, hvordan vi reagerer på overbelastning.
Måske er nogle af dine tegn, at du bliver mere sensitiv overfor stimuli (lugte, smage, lyde, lys), at du ikke tager kontakt til dine venner, ikke har overskud til at lave mad eller har problemer med din søvn.
Når du kender og er opmærksom på dine tidlige tegn på overbelastning, kan du handle hurtigere for at forebygge meltdowns og stress.
MeltdownTriggers
Du kan også være nysgerrig på, hvad der øger risikoen for et meltdown - måske spiller sult, manglende søvn, vejrforhold og menstruationscyklus ind.
Derudover kan det også være bestemte mennesker, steder, bygninger eller situationer, som trigger et meltdown.
Under perioder med intens stress kan du også være særligt sårbar overfor meltdowns.
Handlingsplan hvis et meltdown opstår
Du kan udarbejde en handlingsplan for, hvad du kan gøre, hvis du skulle få et meltdown.
I denne handlingsplan kan du evt. beskrive dine typiske symptomer på et meltdown.
Det vigtigste at skrive ned, er hvad der er gavnligt for dig at gøre i en sådan situation, og hvordan du ønsker, at dine pårørende kan støtte dig.
(Få evt. inspiration til strategier HER)
Se en eksempel på en handlingsplan herunder.
Handlingsplan
Mine tegn på meltdown:
Bliver ængstelig og føler mig stresset
Får ikke spist
Hyperventilerer, føler angst
Ligger stille i sofaen
Kan ikke udtrykke mig verbalt og har generelt svært ved kontakt med andre
Bliver oversensitiv - alle lyde gør ondt
Hvad jeg har brug for:
Være alene - evt. med min kæreste i et andet rum
Stilhed (evt. høretelefoner)
Gå min vej (hvis jeg ikke er hjemme)
Ligge under kugledyne
Måske fidgets
VIGTIGT til kæreste og familie: Når jeg har meltdowns, har jeg brug for at være alene og kan ikke besvare spørgsmål eller modtage verbal omsorg.
Jeg håber, du har fået mere viden om meltdowns samt inspiration til strategier til at håndtere dem.
Kom med i vores gruppe for voksne autister, hvor du for psykoeduaktion om autisme og belastninger.
Læs mere ved at klikke på knappen herunder:
