Fup og fakta om ADHD-medicin: bliver man afhængig?
Kan man blive afhængig af ADHD-medicin?
Kan ADHD-medicin lede til et stofmisbrug?
Det kan være svært at finde hovede og hale i al den information som findes om ADHD-medicin. Ud over en masse information, er der også en masse holdninger og myter om ADHD-medicin.
Af denne årsag har jeg fået lov til at interviewe forsker og underviser i psykofarmakologi på farmaci Jesper Andreasen om fup og fakta om ADHD-medicin.
I dette interview vil jeg spørge Jesper om de mest almindelige myter om ADHD-medicin og forhåbentlig få svar, så vi bliver lidt klogere på ADHD-medicin og lader forskning frem for holdninger vinde frem.
Interviewet består af 4 dele.
I dette blogindlæg har vi fokus på hvordan ADHD-medicin og misbrug hænger sammen og får svar på om man kan blive afhængig af ADHD-medicin.
Obs! Hverken Jesper eller jeg er uddannet læger. Følg altid din læges anvisninger ift. medicin.
M:
Kan man blive afhængig af ADHD-medicin?
Kan man udvikle en afhængighed af ADHD-medicin, som man ikke kan stoppe igen?
J:
Det er et spørgsmål, som man både kan svare ja og nej til. Det kommer an på, hvad det er for en ADHD-medicin, man får.
Generelt ved det at blive afhængig af noget skal man sondre imellem det fysiologiske (fysiske) og den mere psykologiske, som nogle også kunne kalde den vanedannende effekt.
Men den fysiologiske afhængighed af ADHD-medicin er ikke så stor. Den er faktisk størst for ikke-stimulanserne. Det er guanfacin og atomoxitin. Det er jo også sådan nogle stoffer, som man ikke bare kan starte op på så hurtigt.
Man skal gå gradvist til værks. Det er også anbefalet, at man ikke kan tage dem ad hoc, men det skal være den samme dosis hver dag, når man er trappet op på det niveau, som man skal ligge på.
Men der er faktisk en form for fysiologisk afhængighed som fx af Intuniv, som indeholder guanfacin, hvor man i starten vil opleve et blodtryksfald modsat det, som de andre tre typer kan give. Og det vænner man sig faktisk delvist til. Sådan at blodtrykket kommer op på det normale igen, når man kommer op på den dosis, man skal ligge på og har været der en uges tid eller to.
Men det betyder så også, at man ikke bare kan stoppe fra den ene dag til den anden. Du kan ikke gå fra fx 4 mg Intoniv og så gå ned på 0. Fordi kroppen forsøger at øge blodtrykket og gøre det normalt. Og hvis du så pludseligt fjerner Intuniven, hopper blodtrykket for højt op.
Men tit når man taler fysisk afhængighed, når det handler om rusmidler, så er det mere det med, om man får abstinenser og føler sig skidt tilpas fysisk og måske også psykisk og fx føler sig trist.
Man kan sige, at det kan være svært at skille ad fra de grundlæggende ADHD-symptomer, da der også er en masse ængstelighed, tristhed, energiforladthed og motivationsbesvær. Alle de ting der også kendetegner abstinenser.
Så hvis man stopper med medicinen og falder tilbage til sin tilstand med tristhed, stress og manglende koncentration m.m., så kan det jo godt opleves som abstinenser. Men det kunne jo også bare være, at det var ADHD-symptomer.
Når det så er sagt, er der jo den psykologiske afhængighed.
Og der er noget af det, som man i teorien godt kan blive afhængig af, hvis man bruger dem forkert. Hvis man gør noget ved fx Ritalin eller andre handelsnavne, som indeholder methylphenidat, sådan at man kan sniffe det, så vil man jo få det hurtigt ind.
For det er det, at det øger dopaminniveauet hurtigt i hjernen i belønningssystemet. Det er ikke nok, at der er en stigning, men det skal gå rigtigt stærkt, for det skal give det der sus á la, når man sidder i Dæmonen i Tivoli.
M:
Så man skal tage det på en forkert måde for, at man kan få det der sus?
J:
Ja, hvis man tager det oralt, vil stigningen ske så gradvist, at der ikke er nogen kilden i maven over det.
Og fordi der er den risiko for, at man er kreativ med, hvordan man får det ind, og hvis man er ængstelig for det her, skal man gå efter lisdexamfetamin. Den er ret dyr, men nu har vi jo et tilskudssystem i Danmark, så det er måske ikke så voldsomt, som det lige ser ud til.
Her er der nemlig lavet en kemisk ret smart anordning. Det er dexamfetamin, der er det aktive stof, og det er det også i den hurtigtvirkende ATT. Det er i hvert fald et handelsnavn for det. Det er kun godkendt til børn.
Nemlig fordi man tænker, at hvis man nu sniffer det, så får man faktisk bare ren amfetamin, som giver et sus, hvilket kan sammenlignes med gadeamfetamin - men bare mindre risikabelt selvfølgelig. Men der kunne jo godt være en risiko for at blive afhængig af det.
Og derfor har vi i Danmark truffet det valg af forsigtighedsmæssige grunde, at det kun er indtil, at man er 18 år, at man kan få lov til at få den. I andre lande er man mere liberal omkring det.
Men i Danmark har man gjort det sådan, at hvis man er voksen og skal have dexamfetamin, så er det koblet til lycin aminosyre, som gør, at det ikke virker, før den aminosyre er dampet af. Og det skal noget i kroppen gøre. Det er faktisk noget i de røde blodlegemer, der gør det. Og det tager tid.
Det er en ret træg proces. Så virkningen af den rene dexamfetamin først topper efter 4 timer. Det går meget langsomt, og det er der ikke noget sus over. Og der er ikke noget, man kan gøre. Man kan ikke sniffe det.
Hvis man er rusmiddelsøgende og søger det der hurtige, skal man have kokain eller nikotin.
Så er der faktisk flere studier, der tyder på, at det at være i behandling med en stimulans, som fx dexamfetamin, er forbundet med et reduceret forbrug, altså et reduceret stimulansmisbrug.
M:
Så når man tager ADHD-medicin, vil det typisk ikke lede hen imod et andet stofmisbrug. Det er faktisk modsat, kan man sige?
J:
Ja, nok snarere tværtimod. I nogle tilfælde er der ingen ændring og i andre en forbedring.
M:
Prøv lige at fortælle om, hvis man nu er startet op på Ritalin, er det så sådan, at man udvikler tolerance og derfor hele tiden skal have mere og mere og øge dosen af Ritalin?
J:
Der er forskellige studier på det.
Hvis man skal tage de helt grove briller på, så kan man sige, at nej der er ikke nogen tendens til at udvikle tolerance overfor ADHD-medicin.
Og hvis man så dykker ned i studierne, kan man se, at der er nogle, der har udvist en risiko for toleranceudvikling – men kun til et vist niveau.
Fx var der et studie, hvor der var 2,7% af patienterne, som pludseligt mistede effekt på mystisk vis.
Og det kunne godt give tanker om, at der kunne være en regulær toleranceudvikling, men der kunne også være andre årsager til det, fordi ens ADHD ikke er statisk, og den ADHD, man har som 58-årig, ikke er den samme som den, man havde som 34-årig eller som 17-årig eller som 5-årig.
J:
Ens ADHD ikke er statisk, og den ADHD, man har som 58-årig, ikke er den samme som den, man havde som 34-årig eller som 17-årig eller som 5-årig
M:
Jeg har nogle klienter, som har afprøvet noget medicin, mens de har haft det meget dårligt og været svært depressive, og så har det ikke virket, eller det har været for svært.
Men så kan det måske give mening at prøve det igen nogle år efter, når man er kommet ud på den anden side?
J:
Ja, det kommer jo også an på, hvilke bivirkninger, man er følsom overfor.
Nogle mærker søvnløshed, og andre mærker en stigende ængstelighed. Og afhængigt af hvor man er i sit liv, og hvad man bokser med, kan man være mere følsom over for visse bivirkninger. Og så må man mærke efter.
Det kan jo også gøre det modsatte og være med til at stabilisere fx ens døgnrytme. Men nogle er nødt til at nøjes med en lavere dosis pga. bivirkningerne.
Du kan lære meget mere om ADHD og medicin samt strategier til at håndtere ADHD på vores gruppeforløb og en-dagskurser.
Læs mere om de forskellige forløb her:
Links, hvor du kan læse mere om ADHD-medicin:
https://www.additudemag.com/long-term-effects-of-adhd-medication-brain/
https://www.additudemag.com/adhd-and-substance-abuse-stimulant-medication/
https://www.additudemag.com/substance-abuse-treatment-comorbid-adhd-clinical-guide/
https://www.additudemag.com/category/explore-adhd-treatments/medications/
