Hvad er ADHD?


I efteråret 2021 var jeg så heldig at få lov at interviewe forsker i ADHD-medicin Jesper Andreasen omkring ADHD.

Jesper har i mange år forsket i psykofarmaka og underviser på Købehavns Universitet i neurofarmakologi.

Det blev til en lang samtale om ADHD og hjernen, misbrug og ADHD-medicin.

Læs med i alle 4 blogindlæg og bliv meget klogere på ADHD-hjernen!

Dette er det første af 4 blogindlæg, hvor vi har fokus på hvad ADHD er.


 

M: Hej Jesper, vil du ikke fortælle lidt om dig selv, og hvor du kommer fra?

J: Jo, det kan du tro. Jeg hedder Jesper Andreasen, og jeg er neurobiolog, dvs. uddannet biolog fra KU, og jeg har specialiseret mig i neurofarmakologi, især psykofarmaka.

Så jeg har taget den retning, hvor jeg går i dybden med, hvad der foregår i hjernen ved forskellige psykiske lidelser, hvordan man behandler dem medicinsk hvad medicinen gør, virkningsmekanismerne inde i hjernen, og hvordan det kan oversættes til, at de kredsløb i hjernen, der ikke fungerer helt optimalt, bliver justeret, og hvordan det manifesterer sig i ændringer i symptomer eller bivirkninger. Det er den niche, jeg har bevæget mig ned i.

M: Så du er en af dem i DK, der ved virkeligt meget om det her psykofarmaka, og hvordan det påvirker hjernen?

J: Det er i hvert fald det, der er min helt store passion.

M: Og det er også derfor, at jeg gerne vil interviewe dig lidt.

Jeg tænkte på, om vi kunne tale lidt om ADHD, og hvad der er det særlige ved ADHD neurologisk set i forhold til hjernen.

Vil du ikke fortælle lidt om, hvordan det er lidt anderledes i forhold til "standardhjerner" (typiske hjerner)?

J: Jo, der er lavet masser af undersøgelser om forskellige strukturelle ændringer i hjernen, men det bliver måske lidt tørt at høre om. 

Hvis man skal sige det lidt enkelt, så er ADHD ikke noget, man pludseligt får, eller man kan skille sig af med igen.

Altså det er ikke noget, der kommer og går ligesom fx angst, som man kan erhverve sig. Fx hvis man er 24 år og går og tumler med angst i nogle år, og så med den rigtige behandling kan man slippe væk fra det igen. Så enkelt er det ikke med ADHD. 

Det er en udviklingsforstyrrelse, som man på den måde kan sammenligne med autisme eller skizofreni. Ikke at symptomerne nødvendigvis er de samme, men det at hjernen helt fra fosterlivet måske eller tidlig barndom allerede begyndte at udvikle  sig lidt anderledes end  gennemsnitshjernen. 

Og så kan man diskutere, om det er gavnligt eller kun problematisk.

Det, synes jeg, er ret interessant - især i lyset af den debat, der er om ADHD og om, om man skal behandle det eller ej. 

Fordi en hjerne med ADHD er udviklet anderledes. Den har en anden måde, hvorpå kablerne er sat sammen på med alle netværkene i hjernen.

Og det betyder i mange sammenhænge i den vestlige verden, at man er handicappet, fordi man ikke passer særlig godt ind i den måde, vi organiserer vores samfund på.

M: Som er kategoriseret efter standarden.

J: Ja, og hvor det handler om, at man skal være i stand til at behovsudskyde, og det handler om, at man skal være meget struktureret og dygtig til at planlægge, tænke langsigtet, være velorganiseret og måske også være god til at kunne være vedholdende og have en lang vedholdende opmærksomhed.

Og der er ADHD-hjernen måske bygget til et nomadeliv i højere grad, hvor man hele tiden er "on the move" og rastløst anlagt.

M: På farten?

J: Ja, på farten og måske mere søgende efter nye stimuli og med appetit efter at blive stimuleret løbende.

M: Ja, det giver mening. Så man kunne forestille sig, at i nogle kulturer ville den hjerne passe bedre ind?

J: Ja, der er faktisk lavet nogle undersøgelser fra Østafrika, fra en nomadestamme i Kenya, hvor der for relativt nyligt er nogle stykker, der har valgt at ændre livsform og bo i landsbyer og leve et stationært liv og organiserer sig på samme måde -  eller som i hvert fald et langt stykke hen ad vejen minder om den måde - som vi organiserer os på i DK.

Og der er det ret interessant, at vi kan se, at de mennesker har nogle af de genetiske varianter, som er forbundet med ADHD-kendetegn, som fx er nedsat bibeholdt opmærksomhed og har svært ved at koncentrere sig i længere tid ad gangen og det her med at være mere rastløs og impulsiv og fysisk aktiv. 

De, der har de genetiske kendetegn og den variant og karakteristika, klarer sig dårligere blandt dem, der lever stationært i landsbyer, men de klarer sig bedre hos dem, der lever som nomader.

Der er de faktisk dem, der klarer sig bedst. 

M: Så der klarer de sig bedre end "standardhjernerne"?

J: Ja, så det kommer an på konteksten, om det er en fordel eller en ulempe.

Og det rejser jo så hele debatten om, om det så er en sygdom eller bare en anderledes hjerne.

M: Præcis, og som passer dårligere sammen med det samfund, som vi har. 

J: Ja, og det er jo interessant i sig selv at snakke om, om det er en sygdom eller ej. På et eller andet tidspunkt skal man også være pragmatisk og sige: "Vi lever i et samfund, hvor det er en ulempe at have det sådan her".

Og så har man mennesker, som bliver stressede, og som ikke fungerer, og som ikke trives - og som også skaber stress og mistrivsel omkring sig i værste fald. 

Og hvad gør man så ved det? 

Ja, så skulle vi enten lave hele samfundet om, så vi alle sammen lever som nomader i DK, men man er også nødt til at være realistisk omkring det, og der vil være en majoritet af mennesker, der trives med den måde, hvorpå det er nu. Og så skal vi så se, hvad vi gør med dem, der ikke trives. 

Kan vi få dem til at trives? Det kan vi godt i mange tilfælde, vil jeg påstå. 

Men hvordan? 

Det er så der, at fordi hjernen er så relativt anderledes udviklet, så er det begrænset, hvor meget man kan få ud af almindelige pædagogiske kognitive strategier.

Det kan godt hjælpe et langt stykke ad vejen, men det er også en hjerne, der ikke er indrettet til at applicere sådanne strategier og metoder, så i langt de fleste tilfælde er man nødt til også at behandle medicinsk. Og så er det, at vi kommer ud i snakken om bivirkninger og effekter og sådan noget. 


Læs de andre dele af interviewet med Jesper Andreasen:

Del 1 om ADHD og hjernen

Del 2 om ADHD, dopamin og følelses-regulering

Del 3 om ADHD og misbrug

Del 4 om ADHD og medicin


Psykoedukationsgruppe for voksne med ADHD

Mød andre mennesker med ADHD og få en masse viden og redskaber til at håndtere udfordringer!

Vi mødes 4 gange, hvor jeg har samlet al den vigtigste viden til voksne med ADHD.

Læs mere ved at klikke her:

Forrige
Forrige

ADHD, motivation og følelser

Næste
Næste

Når alt pludselig giver mening