ADHD og misbrug


Hvad er sammenhængen mellem ADHD og misbrug og hvorfor er mennesker med ADHD i større risiko for at udvikle et misbrug af kokain, nikotin og hash?

Det er nogle af de spørgsmål, jeg var så heldig at få lov at stille forsker i neurofarmakologi og underviser på KU Jesper Andreasen i sensommeren 2021.

Dette er blogindlæg 3 ud af 4 af interviewet med Jesper.


M: Der ser ud til at være en sammenhæng mellem ADHD og misbrug. Kan du fortælle lidt om det?

J: Ja, det er især i den ubehandlede ADHD, altså dem der typisk ikke får medicin.

Hvis man skal sige noget om noradrenalin, så er nøgleordene vågen, årvågen og fagtermen arousel, og hvis noradrenalinbasalniveauet er lavt og også dopaminbasalniveauet, så kan det give noget mistrivsel og en demotiveret tilstand med lav arousel, hvor man har svært ved at mobilisere energi og motivation til at få gjort nogle ting.

Og så vil man være draget af at gøre nogle sensationsprægede ting og enten leve risikofyldt eller have en livsstil, hvor man konstant bliver bombarderet med stimuli, så man kan holde arousel høj, fordi ens pandelap er lidt søvnig hele tiden.

Og så er der nogen, der opdager, at der også er nogle rusmidler, der kan give denne her tilstand, så ens arousel bliver tilstrækkelig høj.

Helt klassisk er kokain et stof, som man relativt hyppigt ser blive brugt af unge mennesker med ubehandlet ADHD.

Der er noget omkring kokain, som minder om ADHD-medicin og dets virkningsmekanisme, men så har kokain så bare en masse uheldige effekter, og det virker desværre kun meget kort, ca. en halv time, hvor medicinen gerne skulle kunne vare hele dagen og have en steady-effekt.

Kokain har en meget hurtigt indsættende effekt, og så klinger den hurtigt af. Og selve det med at den starter hurtigt og klinger hurtigt af, det er opskriften på afhængighed, og det at få de der meget kraftige skift i dopaminsignaleringen, da de skaber en meget intens læring i hjernen: "Det her er noget, jeg skal hæfte mig ved og søge hen imod igen".

Mens man har effekten af kokain, vil man have en følelse af at kunne fungere, og det er jo også med til at gøre det ekstra appellerende og dragende.

M: Så det bliver en form for selvmedicinering. Vil du ikke fortælle lidt om medicinen, som er mere langtidsvirkende?

J: Jo, men jeg vil lige nævne et andet rusmiddel, man desværre også ser hyppigt, og det er cannabis. og det handler måske også om at få et hurtigt sus og få dopaminen op.

Det kan man jo sige om alle rusmidler, også alkohol eller tobak. 

M: Mht. nikotinen, hvad er det så, den gør?

J: Det er et stimulerende stof lidt ligesom amfetamin og kokain, som frisætter dopamin og giver en hurtig stigning, især hvis man ryger det.

Udover det har nikotin også nogle opmærksomhedsfremmende effekter.

Så der kan også være et direkte element af selvmedicinering der. Men langvarig nikotinpåvirkning er ikke gavnlig for ens koncentrationsevne, måske ikke skadelig, men den kan være skadelig for angst og depression.

Så det er ikke ønskværdigt at søge mod. Der er jo også alle de fysiske bivirkninger, så det er ikke tilrådeligt som en vej til at behandle ADHD.

Men cannabis er lidt interessant, for det er ikke et stimulerende stof og giver kun en lille smule dopaminstigning, tilstrækkeligt meget til at man kan mærke lidt bedre funktionsniveau, trivsel og evnen til at koncentrere sig.

Hvor hurtigt, den dopaminstigning så kommer, afhænger af, hvordan man bruger cannabisen.

Hvis man ryger det, kommer det meget hurtigt, og hvis man spiser det, vil det komme gradvist.

Så vil det få dopaminen til at stige, så man måske kan fungere bedre, men hvor det ikke stiger så brat, at man ikke har lige så stor risiko for at blive afhængig af det, som hvis man ryger det.

Men man ser ofte, at folk med ADHD ryger det, fordi det giver det der hurtige sus.

Man er jo af den sensationssøgende natur.

Cannabis er ikke stimulerende, men den kan give noget ro på ift. stress og tanker, der kører, fordi man jo ikke kan leve op til andres og egne forventninger og måske er stresset og lidt udbrændt.

Så kan cannabisen lægge en dæmper på det hele. 


Læs de andre dele af interviewet med Jesper Andreasen:

Del 1 om ADHD og hjernen

Del 2 om ADHD, dopamin og følelses-regulering

Del 3 om ADHD og misbrug

Del 4 om ADHD og medicin


Selvforståelses-kursus ADHD

Lær meget mere om hvad ADHD betyder for dig eller en du holder af.

Udover masser viden om ADHD får du også konkrete strategier til en nemmere hverdag.

Læs mere om selvforståelseskurser herunder:

Forrige
Forrige

ADHD og medicin

Næste
Næste

ADHD, motivation og følelser