Fup og fakta om ADHD-medicin: er det bedre at klare sig uden medicin?

Er det bedre at klare sig uden ADHD-medicin?

Hvad er et godt råd, når man skal i gang med medicin eller overvejer det?


Det kan være svært at finde hovede og hale i al den information som findes om ADHD-medicin.

Ud over en masse information, er der også en masse holdninger og myter om ADHD-medicin.

Af denne årsag har jeg fået lov til at interviewe forsker og underviser i psykofarmakologi på farmaci Jesper Andreasen om fup og fakta om ADHD-medicin.

I dette interview vil jeg spørge Jesper om de mest almindelige myter om ADHD-medicin og forhåbentlig få svar, så vi bliver lidt klogere på ADHD-medicin og lader forskning frem for holdninger vinde frem.

Interviewet består af 4 dele.


I dette blogindlæg undersøger vi om det er bedst at klare sig uden medicin og hvad er et godt råd, når man overvejer at starte ADHD-medicin.

Obs! Hverken Jesper eller jeg er uddannet læger. Følg altid din læges anvisninger ift. medicin.


 

M:

Jeg får tit et spørgsmål om, om ikke at det er bedst, hvis man klarer sig uden medicin?

Mange forældre siger, at deres barn skal i hvert fald ikke være afhængig af medicin. De vil hellere udvikle strategier. Hvad tænker du at sige til de forældre, der siger sådan?

J:

Man kan sammenligne det med det at kunne fokusere, hvis vi tager opmærksomhedsproblemerne. 

Det at kunne fokusere sin opmærksomhed i en klasse og også socialt, så man ikke kommer til at være upassende. Det svarer til at kunne fokusere med øjnene, når man har briller på, hvis man fx er nærsynet.

Her kan man jo også udvikle en strategi om fx at sidde på forreste række i klassen. Men det kunne også være en god ide at give barnet briller på. Og sådan kan man også tænke om ADHD-medicin, for det øger jo ens evne til at fokusere. 

M:

Det er et godt billede. Det giver mening, når det handler om medicin.

J:

Ja, det er, når vi bruger kemi til at få det bedre. Så er det åbenbart forbundet med mere stigma. 

Men der er da også strategier, som fx hvis du er studerende og skal læse op til eksamen, så kan du sætte et æggeur og beslutte, at du skal blive siddende på stolen de næste 20 minutter. Og når du kan gøre det, kan du få lov til at få 4 minutters pause. 

M:

Jeg har nogle klienter, der kommer og siger til mig, at de ikke vil have medicin, de vil have strategier. 

Og så siger jeg til dem: ”Hvad med at gøre begge dele?” For ellers kan man jo komme til at kæmpe rigtig meget.

J:

Jeg er generelt også meget mere tilhænger af både og.

Jeg var til et møde i Folketinget i Sundhedsudvalget, hvor vi som eksperter skulle udtale os om nikotinpåvirkning for unge mennesker, og hvordan man kunne modvirke det. Vi diskuterede bl.a., om det kan hjælpe at forbyde det. Men det er jo ikke sådan mange steder i livet, at man bare kan trykke på en knap, og så forsvinder det. 

Engang efter at jeg havde holdt et foredrag, kom der en pædagog, som arbejdede på et bosted for folk med autisme og ADHD, op til mig og sagde, at hun selv havde ADHD.

Hun havde gået i terapi og lært en masse gode strategier, som kunne gavne hendes ADHD, men hun havde svært ved at anvende dem.

Hun havde altså alle de her gode værktøjer i en værktøjskasse, men nøglen til kassen var altså medicinen.

Det betyder jo også, at medicin heller ikke skal stå alene, for nøglen alene hjælper ikke, hvis kassen er tom.

Selv om de fleste faktisk har effekt alene med medicin.


M:

Jeg har fået svar på alle mine spørgsmål og mere til.

Og jeg tror desværre at mange af disse fordomme om ADHD-medicin skyldes at vi mangler noget fagviden om den her medicin og ADHD-hjernen.

Jeg har lavet dette interview for at vi kan blive klædt lidt bedre på og lærer om den her medicin. Det er så vigtigt at få aflivet nogle fordomme og myter, da det ellers kan få store konsekvenser for det enkelte menneske og familier..

J:

Ja, og prøve at gå lidt mere pragmatisk til værks. 

Jeg er jo også sådan mere en videnskabsperson og kan godt lide, hvis noget har rod i nogle tal, og se på, hvor meget af det her handler om fakta, og hvor meget handler om fortællinger. 

Fordi mange af dem, der har stærke holdninger om det her, har jo ikke selv siddet i lort til halsen, og derfor skal man også passe på som forældre, hvis man har en stærk medicinmodstand. 

Så er man nødt til at se på sit barn og fokusere på sit barns trivsel. Jeg tror, at de fleste forældre vil deres barns bedste. 



M:

Her til sidst, Jesper, hvis du skulle give dit bedste råd til folk, der skal til at starte op på ADHD-medicin og er lidt bekymrede, og måske til en voksen, som skal prøve ADHD-medicin, hvad ville det så være?

Hvad ville du så anbefale dem?

J:

Jeg ville foreslå dem at slå den rationelle del af hjernen til først og lægge fordommene væk. 

Så vær pragmatiker i stedet for dogmatiker. Der er ikke nogen risiko for, at der er nogen langtidsskadelige effekter. Jeg synes, at man skal kigge på, hvad der virker for mig nu.

Hvis man tager det udgangspunkt, så må man gøre op med sig selv og sine nærmeste, som også skal kunne holde en ud, om det samlet set har gjort mere godt end skidt. Så man skal se på ens eget stressniveau og, om man er til at holde ud at være sammen med 

Og så skal man til at vælge medicin. Og der ved vi, at stimulanserne er mere effektive end non-stimulanserne, og at methylphenidat og dexamfetamin bare er generelt mere effektive end guafacin og atomoxitin. 


Du kan lære meget mere om ADHD og medicin samt strategier til at håndtere ADHD på vores gruppeforløb og en-dagskurser.

Læs mere om de forskellige forløb her:




Forrige
Forrige

Hvad er ‘masking’, når man har autisme?

Næste
Næste

Fup og fakta om ADHD-medicin: kan man få en overdosis?