Fup og fakta om ADHD-medicin: kan man få en overdosis?
Kan man få en overdosis af ADHD-medicin?
Hvor længe skal man afprøve de forskellige præparater inden man går videre til et nyt præparat?
Det kan være svært at finde hovede og hale i al den information som findes om ADHD-medicin.
Ud over en masse information, er der også en masse holdninger og myter om ADHD-medicin.
Af denne årsag har jeg fået lov til at interviewe forsker og underviser i psykofarmakologi på farmaci Jesper Andreasen om fup og fakta om ADHD-medicin.
I dette interview vil jeg spørge Jesper om de mest almindelige myter om ADHD-medicin og forhåbentlig få svar, så vi bliver lidt klogere på ADHD-medicin og lader forskning frem for holdninger vinde frem.
Interviewet består af 4 dele.
I dette blogindlæg har vi undersøger vi om man kan få en overdosis af ADHD-medicin og hvis ja, hvordan det føles.
Obs! Hverken Jesper eller jeg er uddannet læger. Du skal altid følge din læges anvisninger hvad angår medicin.
M:
Nogle af mine klienter er bange for at få en overdosis. Kan man det?
Og hvad sker der, hvis man tager for meget?
J:
Hvis man tager for meget guanfacin, så kan få så lavt blodtryk, at det måske kan være kritisk. Jeg kender ikke helt sikkerhedsprofilen der. Men man vil opleve en ekstrem træthed.
Hvis man så tager de andre, så vil det gøre det modsatte. Og så kan blodtrykket blive kritisk højt.
En anden bivirkning og uønsket effekt ved en overdosis kunne også være, at man blev psykotisk, fordi dopaminen stiger for meget. Og man ville også kunne mærke en stigende angst.
M:
Men det kan ske, hvis man ikke følger lægens anbefaling.
Hvad hvis man stiger gradvist, kan man så komme til at få en overdosis?
J:
Man tager det jo stille og roligt og tager et skridt ad gangen og mærker efter. Det er lidt ligesom med brillerne: ”Fungerer det bedst her eller her?”
Måske forandrer det sig også, når man tager flere og flere strategier i brug.
M:
Hvis man nu lige får en tak for meget. Hvad er det så typisk, at man vil mærke der?
J:
Det kan være forskellige ting. Det kunne være, at man blev mere irritabel og have svært ved at regulere sine følelser.
M:
Det kan også være en stigende ængstelighed, så man er sådan lidt `edgy´.
J:
Ja, som om der er noget, som burde være på en anden måde og noget, der skal repareres, noget der er forkert.
M:
Hvor meget skal man prøve en slags medicin, før man går videre til noget andet? Har du et bud på det?
Fx hvis man ikke lige synes, at det virker, og man får bivirkninger de første 14 dage. Skal man så opgive det?
J:
Non-stimulanserne er jo nogle, som man tager fast, og en fast dosis hver dag, så der tager det noget tid, og man er nødt til at vente og se tiden an.
Fx kan man med guanfacin starte med 1 mg og øge helt op til 7 mg dagligt, så vidt jeg husker. Så hvis man skal ligge på 4, så kan det jo godt tage en måned, før man er oppe på den rigtige dosis. Og så skal man have været på den dosis i nogle uger, før man kan sige noget om det.
Men stimulanserne virker rimeligt meget med det samme.
Så hvor guanfacin og atomoxitin tager noget tid, så virker methylphenidat og dexamfetamin samme dag, og du kan mærke det inden for et par timer.
De har så også den fleksibilitet, at man ikke behøver at tage samme dosis hver dag. Og der er ikke så mange psykofarmaka, der har den fordel.
Det, at de er langt mere effektive end andre slags psykofarmaka, og det, at de kommer med den pris, at man bliver lidt mere strømlinet i hovedet, så kan man synes, at man bliver lidt mere kedelig, og at al ens spontanitet og skøre indfald falder væk, og så kan man føle, at man ikke rigtig er sig selv.
Så har den medicin jo den fordel, at man kan vælge at tage det i nogle sammenhænge og lade være med at tage det i andre sammenhænge.
Så hvis man gerne vil være en ung frisk knægt, der har lidt knald i låget i weekenderne sammen med vennerne, så kan man undlade at tage det der, og så tage det i hverdagen når man skal kunne sidde stille og fokusere i skolen.
Og når effekten tager lidt af om eftermiddagen, så er det måske alligevel der, hvor man skal være lidt social med kæresten. Så det er mere fleksibelt, så det kan nærmest skræddersyes til, hvordan man gerne vil have sit liv.
M:
Og hvad hvis man for første gang fx prøver methylphinat, og det første, man mærker, er ængsteligheden og får det lidt ubehageligt?
Skal man så, når man har prøvet det et par gange, prøve noget nyt, eller hvor længe skal man tage det?
J:
Det er godt, at du nævner det, for der er faktisk nogle, som udvikler tolerance over for de her bivirkninger som fx ængstelighed. Der er nogle, der oplever det i starten, og så klinger det stille og roligt af.
M:
Jeg talte med en psykiater, som sagde, at man skal prøve alt i 3 måneder.
J:
Jeg har hørt det samme om SSRI-præparater, selv om der er god evidens for, at hvis de ingen mærkbar virkning har inden for to uger, så kan det ikke betale sig at fortsætte. Så jeg synes, at man skal skifte meget hurtigere.
Mht. ADHD-medicin så kan man sige, at hvis det handler om methylphenidat, så virker det med det samme, hvis det virker. Og for nogle kommer der mere effekt over tid, og for andre tabes noget af effekten over tid
Med det er jo ift. virkningen af medicinen.
Hvis det handler om bivirkninger, så skal det have lidt mere tid, men det er svært at sætte tid på. Men umiddelbart ville jeg sige en måneds tid.
M:
I alt det her er det vigtigste måske at finde en psykiater, som man er tryg ved og har tillid til.
Du kan lære meget mere om ADHD og medicin samt strategier til at håndtere ADHD på vores gruppeforløb og en-dagskurser.
Læs mere om de forskellige forløb her:
Links, hvor du kan læse mere om ADHD-medicin:
https://www.additudemag.com/long-term-effects-of-adhd-medication-brain/
https://www.additudemag.com/adhd-and-substance-abuse-stimulant-medication/
https://www.additudemag.com/substance-abuse-treatment-comorbid-adhd-clinical-guide/
https://www.additudemag.com/category/explore-adhd-treatments/medications/
