Hvad er ‘masking’, når man har autisme?

Mange autister kan ved et ekstremt hårdt arbejde “maskere” deres autistiske træk.

At maskere sine autistiske træk betyder, at autisten tilpasser sig en neurotypisk adfærd og opfører sig “neurotypisk” (altså som en person uden autisme). Det er det, som kaldes “masking” på engelsk eller “at maskere” på dansk.

Historisk set har man forsøgt at nedtone og dæmpe autistiske træk og har set positivt på en autist, som fremstår med neurotypisk adfærd. Det skyldes, at man har forstået autistiske træk som noget forkert eller sygt.

I dag ved vi dog, at det har store konsekvenser for autister, når de maskerer eller nedtoner deres autistiske træk for at passe ind.

Inden jeg går i dybden med  konsekvenserne af at maskere, vil jeg beskrive, hvordan maskering kan se ud, og hvorfor autister maskerer.

Masking kan fx være:

Observere og analysere sociale interaktioner (IRL, tv, youtube)

Opleve at spille skuespil

Bruge logik frem for intuition

Udvikle en anden persona

Undgå personlige emner og detaljeret information

Mindske udtryk og/eller bevæge sig mindre

Spejle den andens ansigtsudtryk og sprog

Holde øjenkontakt, selvom det er ubehageligt

Blive ved et emne, som den anden synes er spændende.

Hvorfor maskere autister?

Mange autister maskerer deres autistiske træk, fordi de ønsker at passe ind i en neurotypisk verden.

Som alle andre mennesker ønsker de at høre til, have venner og blive accepteret. Og da dette typisk kræver, at de opfører sig som “de andre”, forsøger de at gøre netop det.

Så for mange autister udgør masking en socialt acceptabel måde at interagere på i overensstemmelse med normerne for neurotypiske mennesker.

Autister, der er gode til at maskere, har en normal eller høj IQ.

Og de er dygtige til at regne ud, hvordan de “spiller” neurotypisk.

Dette kan betyde, at de går “under radaren”, så andre ikke opdager, at de er autister.

Hvad er konsekvenserne af ‘masking’?

At maskere kan have forskellige konsekvenser for den enkelte person.

Nogle autister lever et godt liv, hvor de bevidst maskerer, mens andre maskerer i en grad, hvor de bliver stressede og udbrændte af det.

Jeg vil her gennemgå de negative konsekvenser, som jeg oftest ser hos autister, som maskerer i årevis.

Udbrændthed

At skulle maskere ens virkelige væremåde kræver rigtig meget energi. Derfor er der også mange autister, som bliver udmattede af at maskere.

Måske har man oplevelsen af at være totalt drænet for energi efter et socialt event, selvom eventet i sig selv ikke var drænende. Det kan også være ifm. SMS´er, mails og kontakt med kollegaer/ledere, hvor man føler, at man skal maskere.

Hvis man ofte maskerer, vil man opleve, at ens mentale batteri hurtigt bliver tømt, og at man har brug for pauser mellem sociale begivenheder/social kontakt.

Dette kan også føre til, at man aflyser sociale aftaler eller slet ikke svarer på invitationer, fordi det simpelthen koster for meget energi.

I værste konsekvens kan maskering føre til stress, PDA og udbrændthed, fordi man hele tiden er på overarbejde.

Angst

De fleste, som maskerer, oplever social angst.

Det er ofte angstfyldt at skulle maskere, fordi man skal spille skuespil og hele tiden prøve at regne ud, hvordan andre synes, at man skal være. Det betyder, at man får et stort fokus på de andre omkring en og glemmer ens egne behov.

Det er ikke bare udmattende, men det giver også angst.

Fordi man ikke helt er sig selv og spiller skuespil i sociale situationer, er det “masken” eller ens “persona”, som får opmærksomhed og positiv bekræftelse fra andre.

Derfor kan følelsen af inderst inde at være forkert blive bekræftet. Man kan få oplevelsen af, at andre kun vil være sammen med en, når man er på en bestemt måde.

Miste autenticitet

Nogle autister har en følelse af at være falsk og miste deres autenticitet, når de maskerer.

Når man har maskeret i mange år, kan man derfor også blive i tvivl om, hvem man selv er. Hvis man er vant til hele tiden at tilpasse sig og lægge mærke til andre menneskers behov, kan det blive svært at mærke, hvordan man selv har det indeni.

Det kan betyde, at man kan blive i tvivl om, hvad man egentlig godt kan lide at lave, og hvad der gør en glad.

Risikoadfærd og overskridelse af grænser

Når man tit og ofte maskerer, er der risiko for, at man kommer til at gøre ting, som man egl. ikke har lyst til. Nogle  mennesker vil også udnytte, at man er villig til at gøre næsten hvad som helst for at være socialt accepteret og være en del af fællesskabet.

Man kan fx ende med at tage stoffer, udvise voldelig adfærd eller deltage i seksuelle handlinger, som man egl. ikke har lyst til dybt inde, fordi det er blevet en integreret del af ens maske. 

Det kan betyde, at man får overskredet nogle grænser, som man ikke var klar til.

Hvis du ønsker forandring

Måske kan du genkende dig selv i ovenstående beskrivelser og føler ønsket om at være mere autentisk og sand over for dig selv? Men måske er du i tvivl om, hvad du skal gøre, og hvordan du skal gribe det an?

Så læs med i et blogindlæg, hvor jeg beskriver nogle metoder, der kan hjælpe dig med at være mere autentisk og frigøre dig fra den maske, som du måske bærer.

—> læs med HER


Mød andre voksne autister og lær dig selv bedre at kende i vores psykoedukationsgruppe:


Forrige
Forrige

At slippe masken

Næste
Næste

Fup og fakta om ADHD-medicin: er det bedre at klare sig uden medicin?