Hvad er meltdowns, burnout og PDA: PDA

Meltdowns, (autistisk) burnout og PDA er udtryk, som ofte kædes sammen med autisme og overbelastning.

Udtrykkene beskriver forskellige tilstande, som er forårsaget af overbelastning.

Mennesker uden autisme kan også få meltdowns, blive udbrændte og udvikle en PDA-profil, men det er tilstande, som oftere er knyttet sammen med autisme.

I denne serie af blogindlæg vil jeg meget kort beskrive de forskellige tilstande, så du kan se, om du kan genkende noget af det hos dig selv eller en, du holder af. Hvert blogindlæg indeholder også gode råd til, hvordan du kan komme ud af de forskellige tilstande.

Læs med i dette blogindlæg, hvor jeg gennemgår, hvad PDA er.

Du kan også gå direkte videre til næste blogindlæg og læse om burnout eller meltdowns.


Hvad er PDA? Patalogical Demand avoidance eller på dansk, kravundgående adfærd?

Kravundgående adfærd er en almindelig psykologisk mekanisme, som de fleste af os kender. Den kan fx aktiveres, når vi føler, at andre bestemmer over os, eller der stilles krav til os, som vi ikke vil imødekomme eller ikke har energi til.

Når man taler om  kravundgående adfærd indenfor autisme eller på engelsk, Patalogical Demand Avoidance, er det dog en tilstand, som er mere omfattende og langt mere pinefuld for den person, som har PDA, og de pårørende.

PDA har tidligere været mest anerkendt blandt autistiske børn (som typisk sagde NEJ til hverdagskrav), men nu ved vi, at mange voksne autister også har PDA.

Hvad er adfærden?

PDA kan se meget forskelligt ud fra person til person. Tilstanden er dog kendetegnet ved, at man afviser krav fra omverdenen eller krav fra sig selv.

Det kan fx  vise sig  som en tvangspræget undgåelse af situationer i en almindelig hverdag, hvor der stilles krav såsom at spise, børste tænder, tage tøj på og lignende. PDA kan derfor være meget invaliderende og gøre det vanskeligt at fungere i en hverdag.

PDA kan også være mere “skjult” for omverdenen (og personen selv), hvor man fx har udviklet en strategi, hvor man siger ja til mange ting (uden at tage stilling til om man har lyst eller ej) for så at aflyse dem i sidste øjeblik.

Man kan have en adfærd, hvor man giver forklaringer som fx sygdom og  træthed overfor sig selv og andre på, hvorfor man ikke kan leve op til de krav, der er i hverdagen.

Mange med PDA beskriver det som at være fanget i en fælde.

Og de giver udtryk for,  at de føler sig trængt op i et hjørne, hvor de ikke kan andet end at afvise kravet.

Det er vigtigt at slå fast, at mennesker med PDA ikke ønsker at være afvisende overfor krav. Det er en smertefuld tilstand, som for mange betyder, at de har vanskeligt ved at gøre de ting, de gerne vil.

“Kravet fra min veninde om at sende en SMS til hende, gør at jeg ikke kan skrive til hende, selvom jeg virkelig gerne vil”

“Når min kæreste siger, at hun gerne vil have jeg rydder op, kan jeg ikke, selvom jeg egentlig var gået i gang”

“Kravet om at spise aftensmad med min familie, giver mig kvalme, så jeg ikke er i stand til at spise”

 

Hvad er krav?

Krav kan se ud på virkeligt mange forskellige måder.

Sommetider er kravene tydelige for andre, men andre gange er de mere skjulte - fx i form af sociale normer og familiedynamikker.

Krav kan omfatte opgaver som rengøring, gå ud med skraldespanden, vaske tøj, få betalt regninger og at skrive opgaver på studiet. Men derudover kan det også inkludere sociale forventninger til, hvordan man skal opføre sig, deltagelse i sociale arrangementer, krav om at spise og at komme til tiden.

Kort sagt er krav de forventninger, som andre og personen med PDA har til sig selv.

 

Hvordan undgår man krav, når man har PDA?

Modellen (fra PDA society) herunder viser, hvordan personen med PDA kan undgå krav:

Model fra PDA Society Booklet: www.pdasociety.org.uk


 

Som du kan se, er der mange måder at være kravundgående på:

Nogle mere skjulte måder at undgå krav på kan være udsættelsesadfærd, at trække sig ind i en drømmeverden, at lade sig distrahere og tage kontrol over en situation.

Mere tydelige afvisninger kan omfatte at løbe væk, være aggressiv, blive opkørt og vred.

Hvad er årsagen til PDA?

Der er lidt forskellige teorier om, hvorfor nogle mennesker med autisme udvikler PDA og andre ikke gør det.

Dog er enighed om, at der er visse personlighedstræk, som kendetegner mennesker med PDA.

Personlighedstræk forbundet med PDA ifølge PDA-society:

Undgår krav

Bruger sociale strategier til at undgå krav

Bruger maskering som social strategi (men mangler noget forståelse for de sociale situationer)

Oplever intense følelser og emotionelle udsving

Bruger rollespil og fantasi

Er optaget af andre “rigtige” mennesker eller mennesker i tv/youtube og lignende

Har behov for kontrol pga. angst

“Normale” inventioner virker ikke på at forbedre personens adfærd/trivsel.

Udover disse personlighedstræk ser det ud til, at PDA er en respons på overbelastning og angst.

PDA kan således være en måde at forsøge at “sænke” belastninger på - man kan sige, at personen ikke kan håndtere flere belastninger (krav).

PDA ser også ud til at hænge sammen med kontrol og angst, idet det kan være en måde at prøve at kontrollere sine omgivelser på.

 

Hvad kan man gøre?

Lære mere om PDA og del din viden med pårørende

Mange mennesker med PDA finder det hjælpsomt at få mere viden om og øge deres forståelse af PDA.

Det kan være gavnligt blot at vide, at tilstanden har et navn, og at der er mange andre, som har PDA - du er ikke alene!

Hvis du ikke allerede har læst om autisme og maskering, kan det også være meget brugbart at læse mine blogindlæg om disse emner.

Du kan connecte med andre autister med PDA i online-fora og på denne måde møde andre, som du kan spejle dig i og tale om det med.

Du kan dele din viden om PDA med dine nærmeste venner og familie, så de også bedre forstår dig og din adfærd.

Kend dine triggers

Når du forstår, hvad der udløser din kravafvisende adfærd, kan du nemmere undgå triggers eller udvikle strategier til at håndtere dem.

Det kan også være, at du kan se nogle mønstre ift. perioder, hvor du er mere kravundgående end ellers - det kan fx være i perioder, hvor der er flere belastninger i dit liv. I så fald bør du arbejde på at nedbringe belastningerne.

PDA ser som sagt forskellig ud fra person til person.

Det er også forskelligt, hvilke strategier og behov man har ift. at håndtere PDA. Nogle har brug for støtte og hjælp til at håndtere selve den kravundgående adfærd. Andre skal i højere grad fokusere på at reducere belastningerne, mens  nogle skal have fokus på at forstå deres autisme og udvikle strategier til at håndtere hverdagen.

Sænk dine krav og hav altid en plan B

Mange med PDA finder det som en lettelse med færre krav og forventninger. Måske er der nogle forpligtelser, som du ikke behøver at påtage dig?

Det gælder om at få følelsen af, at du ikke er trængt op i et hjørne, hvad angår krav.

Giv altid dig selv to eller flere valgmuligheder - hav en plan B klar. På denne måde undgår du at føle dig låst fast uden muligheder.

Forklæd kravene

Du kan bruge forskellige strategier til at “forklæde krav”. Det kan fx være distraktion, humor og en forandring af kravet.

For nogle er det fx nemmere at overkomme et krav, hvis der bliver talt om kravet på et andet sprog - fx engelsk.

Et krav kan også “forklædes” ved, at man udfører det (kravet) på en alternativ måde ift. det sædvanlige. Det kan eksempelvis måske være nemmere at børste tænder, hvis det kan gøres i sofaen, mens du ser TV.

Jeg håber, at du har lært mere om, hvad PDA er, og at du har fået nogle idéer til strategier, du kan bruge.

Du kan lære meget mere om PDA på PDA Society: https://www.pdasociety.org.uk/


Lær mere om autisme og belastninger i vores spektrumgruppe, hvor du vil møde andre voksne autister!

Læs meget mere ved at klikke på knappen herunder:


Næste
Næste

Hvad er meltdowns, burnout og PDA: Burnout (udbrændthed)