Information om flytning til Århusgade 88, 2100 København Ø
Fra og med mandag d. 28. april er jeg flyttet til et nyt klinikfællesskab på Århusgade 88, 2100 København Ø, sammen med tre andre psykologer.
Klinikken ligger meget tæt på den gamle klinik i Vordingborggade, og der er gode transportmuligheder med tog og metro (Nordhavn station).
Flytningen er blevet besluttet i løbet af påsken. Som nogle af jer måske har bemærket, har der været tiltagende støjgener fra overboer og den nærliggende lægeklinik, hvilket har generet mig. Derfor har jeg valgt at flytte til de nye lokaler, hvor der er meget mere ro og bedre forhold.
Obs!
Hvis du mærker ubehag eller uro ved, at vi skal mødes et nyt sted, er du meget velkommen til at kontakte mig på mail: mh@psykologmaiken.dk eller SMS: 61607071. Jeg vil gerne svare på spørgsmål, sende billeder, vise dig lokalerne på forhånd, eller fx mødes med dig ude på gaden første gang, hvis det føles tryggere.
Ændringer i kalenderen
I forbindelse med flytningen vil min kalender ændre sig en smule. Det betyder, at nogle tider – særligt omkring kl. 12 – kan blive rykket lidt. Du vil få besked om dette via bookingsystemet. Hvis det giver dig udfordringer, så skriv til mig – så finder vi en løsning.
Herunder ser du billeder af lokalerne:

Her er indgangspartiet på Århusgade. Der ligger både en Cirkel K og 365discount lige ved siden af, hvis du har brug for at købe noget mad eller drikke.

Dørene på Århusgade åbner automatisk.

Når du er gået ind gennem dørene, kommer du ind i en hall.

I hallen i stueetagen kan du vælge elevator eller trappe op til 3. sal

Når du kommer op af trappe eller elevator ser der sådan ud på 3. sal. Du finder klinikken ved at gå til højre. Toiletter er for enden af gangen til venstre - altså i modsatte ende af klinikken.

Døren til klinikken ser lige nu ud sådan her. Du kommer ind til venteværelset, hvor du kan tage plads. Der er ingen reception og du bedes vente på at jeg henter dig.

Du kan bruge toiletterne for enden af gangen på 3. sal (helt i bunden), som er i modsatte ende af vores klinik. Der er ikke noget skilt på dørene, men det er de sidste to rum på gangen.

Mit nye lokale står lige nu tomt, da jeg flytter i weekenden. Det har hvide vægge og et mørkt, blødt gulvtæppe. Rummet er en smule større end det, jeg har haft hidtil.

Mit lokale vender ud mod Århusgade (skyggeside), men det er stille, når vinduet er lukket. Jeg indretter det med de samme møbler, som jeg brugte i den gamle klinik.