Ny verden
Kæreste ADHD-hjerne
du kan så meget
Vidunderlige ting
har du opnået
Ikke af pligt
når du skal
Men af lyst
Når lysten kommer
er intet et problem
længere
det mærkes
som ren lykke
der flyder
og kilder
i hjernen
Oh what a high
dopaminen
når den kommer
er du ekstrem handlekraftig
kreativ
har overskud til alle dine skønne ideer
Du tøver ikke
med at gøre
præcis det
hjertet kalder på
lige nu
og der er turbo på
du netværker med folk
får ideer
du udvikler
du skaber
du er ærlig
sjov
Det føles så godt
så fucking godt
som om du ægte lever
Du ser sammenhænge
der er så tydelige
for dig
At det virker
too obvious
at sige højt
Men for andre
er det helt nyt
og banebrydende
Kære ADHD-hjerne
Du kan så meget
kaotisk og inspirerende
som jeg elsker
du skal ikke byttes
eller opgraderes
vores verden, derimod
kunne godt trænge
til en opdatering
Tænk engang
kære ADHD-hjerne
hvad vi kunne udrette
hvis bare
der var plads
og ingen samfundsmæssige strukturer
og normer
Kunne vi
lave en verden
hvor du ikke skulle kunne alt
det du ikke kan
og i stedet lever
hvor du kan gøre
de ting, der gør dig vidunderlig?
Der hvor du lyser
som solen
En verden, kære hjerne
hvor vi ikke har særlige behov
men kun behov
Et sted hvor der er plads til at leve
uden samfundets ide om
hvad det er at være
et rigtig
eller forkert
menneske
Dette blogindlæg er skrevet af Sicilie Maria, som skriver om at have ADHD.
Du kan læse mange flere digte på hendes instagram @kaereadhdhjerne.
Du kan også læse med her på bloggen, hvor jeg har fået lov til at bringe 9 udvalgte digte.