NEJ! Snackspisning er ikke en dårlig vane

Vi kender det alle sammen..

Det der med de dårlige vaner.

Ting vi helst gør, når andre ikke kigger og som vi ikke kan forstå, hvorfor vi ikke bare kan holde op med.

Ting som vi måske bliver kritiseret for af vores partner, venner eller familie.

Det kan handle om neglebidderi, rygning, snackspisning, computerspil, seriebingning og meget meget andet.

I det her blogindlæg, vil jeg give dig en forståelse for dine “dårlige” vaner og i dette blogindlæg, får du en guide til hvordan du selv kan arbejde med at ændre dine vaner.

“Dårlige vaner” er coping-strategier, vi bruger til at komme igennem hverdagen

Hvis du begynder at forstå de ”dårlige vaner” for det de faktisk er:

Nemlig måder, vi stimulere os selv på, kan vi pludselig forstå de velkendte vaner i et helt nyt lys.

Lad mig forklare.

Vi bruger stimuli til at hjælpe os selv hver eneste dag, det kan fx være:

→ at høre rockmusik, når vi træner,

→ at røre ved vores kæledyr, når vi vil beroliges

→ At spise snacks, når vi keder os

Man kan sige, at vi bruger stimuli til at håndtere følelsesmæssige, kognitive og kropslige “vanskeligheder”.

Vi bruger ofte stimuli til at:

Holde vores opmærksomhed og koncentration

Tackle rastløshed og kedsomhed

Mindske stress og angst

Falde i søvn og vågne op

Lad os tage snackspisning for eksempel:

Mange bruger snackspisning til at berolige sig selv, holde sig vågen eller blot til at stimulere munden - genkendeligt?

Det er fordi:

Snackspisning er genial stimuli for os, fordi det taler til mange sanser i vores krop:

Vi stimuleres af lugt og smag

Kæbemuskler stimuleres, når vi tygger

Vi får en god følelse i maven, som bliver fuld

Hjernen får sukker, som påvirker en række kognitive funktioner positivt

Så i stedet for at forstå snackspisning, som en dårlig vane, der bør forsvinde, kan du forstå det, som en måde, du forsøger at stimulere dig selv (din hjerne og din krop) for at komme igennem hverdagen - altså en coping-strategi.

Så skal jeg bare spise løs af slik og spille computer, spørger du måske?

Om du gerne vil forsætte med den strategi, du bruger lige nu til fx at berolige dig selv, er helt op til dig.

Hvis du har nogle strategier, som fungerer godt for dig, så hold endelig fast i dem - der er ikke noget som rigtigt og forkert (selvom andre måske påstår dette)!

Noget som kan være uhensigtmæssigt for nogle, kan være godt for andre:

Fx kan det være hensigtsmæssigt at regulere følelser med computerspil eller snackspisning i perioder, mens det i andre perioder vil være meget uhensigtsmæssigt for dig.

Det kan være rart at have taget et aktivt valg om en coping-strategi, så det er en bevidst handling at bruge den stimuli du gør.

Sommetider kan copingstrategier blive for rigid, besværlig eller direkte skadelig.

Måske får du ikke handlet på den egentlige årsag til ubehaget?

Det kan også være du har svært ved at stoppe med at bruge strategien selvom du egentlig ikke har behov for den?

Hvis det er tilfældet og du har lyst til selv at arbejde på at ændre en vane eller coping-strategi, så læs med i DETTE blogindlæg, hvor jeg giver dig en simpel guide til at ændre dine vaner.

Særligt om ADHD og autisme og coping-strategier:

Mennesker med ADHD og autisme spektrum forstyrrelser kan have et øget behov for stimuli.

Det skyldes at en del af symptomerne ved ADHD og autisme bl.a. er vanskeligheder med at regulere følelser, øget angst-niveau, rastløshed og et øget behov for spændning (hvilket vil sige, at man keder sig lidt hurtigere end mange andre mennesker) mm.

Hvis man fx har problemer med at regulere sine følelser, vil man typisk have et behov for at regulere følelserne med noget “udefra” - fx vha. computerspil, spisning eller samtale med et andet menneske.

Så jeg siger det lige igen:

Det, som for nogle mennesker kan være dårlige coping-strategier kan være gode for andre.

Det handler om at finde ud af, hvad der er de gode strategier for dig.

Jeg håber, at du kan bruge ovenstående til måske at forstå dine “dårlige” vaner i et andet lys, som giver mere selvforståelse.

Hvis du har lyst til at lave om på nogle af dine strategier, kan du læse meget mere i dette blogindlæg, hvor du får en guide på 5 trin til at ændre uhensigtsmæssige vaner.

Måske føler du behov for at arbejde med dine vaner med en psykolog, som har speciale indenfor ADHD og autisme - så kontakt mig, ved at klikke på nedenstående link →