Guide til gode vaner

Som alle andre mennesker har du sikker både gode og mindre gode strategier til at håndtere følelser og oplevelser.

Disse strategier kan blive gode eller dårlige “vaner”.

Måske kommer du nogle gange til at bruge coping-strategier til at tackle kedsomhed, tristhed eller andre tilstande på måder, som du ikke synes er hensigtsmæssigt?

Det kan være rygning, neglebideri, snackspisning og meget meget mere.

Som jeg har beskrevet i dette blogindlæg bruger vi alle mulige typer stimuli som coping-strategier til at håndtere forskellige følelser og oplevelser.

Det er helt normalt og for det meste ikke noget vi behøver at tænke over.

Men måske føler du, at din strategi er blevet rigid eller usund og at du ikke bearbejder det som er svært på en god måde for dig?

Så er dette blogindlæg netop for dig:

Jeg giver dig her en guide på 5 trin, som vil give dig indsigt i dine vaner og ideer til, hvordan du kan ændre dem.

Guide

Du kan evt skrive dine svar ned på et stykke papir - alene eller sammen med en du er tryg ved - så svarene bliver tydelige for dig og nemme at huske.

1. Først må du undersøge hvad der er årsagen til trangen til stimuli – det gør du ved at undersøge, hvornår du typisk for trang til den kendte stimuli:

→ Er det om eftermiddagen, hvor du er træt?

→ Er det når du bliver vred?

→ Ked af det?

→ Når du keder dig?

→ Skal koncentrere dig?

Ok, lad os sige at du spiser snacks, når du er træt!

Man kan så sige, at du bruger snacks som en coping-strategi til at forsøge at blive mere frisk

Det giver rigtig god mening!

Snacks kan være en ganske effektiv metode til at bekæmpe træthed. Det giver hjernen og din krop noget energi i form af sukker.

Problemet opstår, hvis du ikke er tilfreds med din snackspisning - måske føler du, at det sker for ofte eller at du har svært ved at stoppe med at spise igen?

Når du har fundet ud af hvad årsagen er, til din coping-strategi, er du allerede kommet et langt stykke vej!

2. Når du har fundet ud af hvorfor, du får trang til stimuli, kan du undersøge, om du kan ændre det, som er årsagen:

Er det muligt at være mindre træt om eftermiddagen?

Er det muligt at forebygge trætheden?

Det kan være du kan ændre nogle rutiner, døgnrytmen eller andet?

Hvis det er muligt, så kan du gå i gang med at arbejde med at ændre årsagen til trætheden (ja ja, det lyder nemt og jeg ved godt, at det sjældent er så simpelt!).

3. At undersøge den gamle vane og hvad den “gør” for dig

Hvis det ikke er muligt at ændre årsagen (i hvert fald lige nu) , kan du begynde at undersøge om det er muligt at ændre den velkendte stimuli:

Først undersøger du, hvad den velkendte stimuli (snacks) “gør” for dig (tænk gerne i sanser og krop):

→ Den stimulere munden – giver noget at tygge på

→ Den stimulere lugtesansen

→ Den stimulere smagssansen

→ Den fylder min mave

4. Herefter kan du begynde at undersøge, hvordan du kan erstatte den velkendte stimuli med noget nyt.

Her kan du være kreativ!

Ville gulerødder kunne erstatte den velkendte stimuli?

Det vil stimulere munden og måske give en god følelse i maven, men ift. lugtesansen, er stimulien måske ikke ”stærk” nok. Du skal altså også have noget til lugtesansen.

Måske kunne din ynglings-te ”virke” her?

Eller måske kunne du prøve at tygge tyggegummi med god duft?

Når du har fået nogle gode ideer til en ny vane/ny stimuli, kan du gå videre til sidste trin:

5. Forbered dig på den nye coping-strategi, så det bliver nemt at bruge den:

Det er godt at have den stimuli, du gerne vil prøve af, klar til at du får brug for den - altså at du har forberedt noget, som står klar om eftermiddagen, når du er træt.

Du kan fx lave en “første-hjælps kasse” til at tackle kedsomhed, rastløshed, vrede eller andre følelser og oplevelser, så du ved præcis hvad du skal gøre, når du har brug for det.

(Læs evt. mit blogindlæg om første-hjælp til din angst og få meget mere inspiration HER).

Hvis du skal i gang med at skrælle gulerødder, når du er allermest træt om eftermiddagen, er der stor sandsynlighed for, at det bliver den gamle “hurtige” stimuli, du tyr til (fx snacks, som er klar til at blive spist).

Derfor: vær forberedt!

Guide

Undersøg:

Hvornår bruger du din strategi (altså vanen)?

Undersøg:

Kan du ændre årsagen til at du bruger denne strategi?

Hvis nej:

Undersøg:

Hvad “gør” denne stimuli/vane for mig? Hvordan påvirker den mig?

Vær kreativ:

Hvad kunne være en mere hensigtsmæssig vane for mig? Hvad kunne jeg tænke mig at prøve af?

Planlæg

Gør det nemt for dig selv, at prøve nye strategier af ved at forberede dig.

 Jeg håber, at du kan bruge guiden til at få mere forståelse for dine vaner og nogle ideer til, hvordan du kan ændre dem.

Har du ADHD/ADD eller autisme og lyst til at arbejde på at få indført gode rutiner i dit liv?

Du kan få professionel hjælp af psykolog med speciale i ADHD og autisme ved at klikke på linket herunder: