Sådan påvirker mobilen din hjerne

2 timer og 14 minutter. 

Hver. eneste. dag. 

Jeg var chokeret

Mine mobilvaner

Jeg havde fået til opgave at lave et oplæg til en større arbejdsplads, der ønskede at få fokus på medarbejdernes mobilvaner på arbejdspladsen.

I processen med at indsamle viden blev jeg mere og mere overrasket over mine egne mobilvaner. Da jeg kiggede på mit skærmforbrug på min telefon blev jeg virkelig overrasket.

Hvordan kunne jeg bruge 2 timer og 14 minutter hver eneste dag på at kigge på min telefon?

Jeg, som arbejder fuldtid,

Jeg, som er mor til en lille dreng,

Jeg, som gerne vil læse flere bøger og høre flere podcast,

Jeg, som gerne vil bruge mere tid med veninderne?

Hvordan kan jeg bruge over 2 timer om dagen på… ingenting?

Jo mere jeg fordybede mig i at forstå vores mobilvaner, jo mere fandt jeg ud af, hvor meget mobiltelefonen og apps er designet ift. vores hjerne.

Test dig selv

Inden jeg kommer til det egentlige blogindlæg, vil jeg derfor bede dig om at reflektere over følgende:

→ Hvad får du lyst til at gøre, når du hører lyden af en SMS der er tikket ind på din telefon?

→ Hvad gør du, hvis du finder ud af, at du har glemt din telefon, efter du er kommet ud af døren?

→ Hvordan får du det, når din mobil løber tør for strøm og du ikke har en oplader med?

→ Hvordan bruger du din telefon i sociale sammenhænge?

→Hvor har du placeret din mobil i hjemmet? Kommer den med ind i sengen? Ligger den synlig på bordet? 

Mobilen er designet til at tilfredsstille vores hjerne

Og skabe afhængighed

I min research omkring mobiltelefonens påvirkning af hjernen, blev én ting mere og mere tydelig:

Mobiltelefon, apps og sociale medier er skabt til, at du bruger længst mulig tid på dem.

Har du måske prøvet at du skulle finde en opskrift på en lasagne og 2 timer senere er du stadig på telefonen og kigger på sommerhuse?

Ja, så virker det!

At fange din opmærksomhed

Først og fremmest ønsker skaberne af de forskellige medier og telefoner at du bruger deres medie. 

De vil fange din opmærksomhed, så du bliver ledt henimod at bruge/tænde deres app.

Det gør de helt konkret ved fx at:

→ Bruge lyde (lyden af en SMS),

→ Sende push-beskeder (der er sket noget, som du er nødt til at reagere på),

→ Sende mails (fx med tilbud)

→ og meget andet..

Kender du det der med, at det er svært at tænke på andet end den SMS, du har hørt er tikket ind, indtil du har læst den?

Når du hører lyden, sætter det gang i en masse forventninger - hvem er det mon der skriver? Er det X, der svarer tilbage? Der er nogen der skriver!

Det kan sætte gang i positive følelser såsom glæde og spændthed.

Men mange bliver også bekymrede, stressede og ængstelige, når de hører en SMS, der tikker ind - Er der mon noget jeg har glemt? Skal jeg forholde mig til noget? Jeg orker ikke at svare tilbage.

Uanset om du får positive eller negative følelser har lyden fanget din opmærksomhed og det kan være svært at koncentrere sig om andet indtil den er læst.

At skabe et følelsesmæssigt behov for telefon, apps og sociale medier

Noget andet, som telefonen og apps er udviklet til er, at du skal blive længst mulig tid på mediet.

Her har app/SoMe-skabere især undersøgt, hvordan de kan få dig til at blive på deres medier, når du har negative følelser.

Lad mig forklare:

Prøv at overvej dette:

Bruger du mest tid på din telefon, når du er glad, frisk, sammen med dine venner og rolig?

Eller bruger du mest tid på telefonen, når du er trist, rastløs, træt og alene?

Langt de fleste af os bruger tid på telefonen, når vi har negative følelser.

Sociale medier, som fx Facebook og Instagram er designet til at give os positive følelser.

Det kan være via følelsen af, at blive bekræftet (likes) eller følelsen af at være social. Dette er grunden til, at vi oftest bruger telefon og sociale medier, når vi er nedtrykte - vi håber simpelthen på at få det bedre ved at bruge de sociale medier.

Vores hjerne belønner os så at sige for at være sociale online.

Undersøgelser viser også, at SoMe-medier kortvarigt giver os den ønskede følelse - at vi eksempelvis kan føle os bekræftet og en del af et social fællesskab. 

Problemet er bare, at det ser ud til, at længere tids brug af sociale medier, har den modsatte effekt - at vi faktisk bliver mere triste fx af at være på facebook.

Måske kender du oplevelsen af, at du efter længere tid på facebook, ender med at blive irriteret, trist eller føle dig forkert?

Så er du en af mange.

Hvad sker der i hjernen?

Når du hører en SMS tikke ind, trykker på facebook-appen eller lige skal læse “Breaking News” får din hjerne - lidt forsimplet fortalt - et lille skud dopamin. 

Dopamin er et signalstof i hjernen, som spiller en væsentlig rolle ift. vores belønningssystem. Når dopamin udløses giver det en kortvarig lykke/glædes-følelse.

Din hjerne belønner dig (vha. dopamin) for at holde dig orienteret (overlevelses-system) ved fx at se nyheder og være social (behovet for tilknytning og tilhørsforhold) på sociale medier.

Det er dette skud dopamin, der er med til at skabe afhængighedslignende forhold til mobilen og sociale medier. Det er det, som gør os ængstelige, når vi ikke har mobilen indenfor rækkevidde eller når den er løbet tør for strøm.

(Læs mere om vores hjerne og hvordan den nogle gange kommer til at forhindre os i at have det godt HER)

Er det et problem?

Hvorvidt du oplever dit forhold til din telefon eller sociale apps som et problem, er helt op til dig.

Mange er tilfredse med deres forhold til deres telefon - og det her indlæg er ikke skrevet som en modstand mod telefoner og apps - der er rigtig mange fantastiske apps og hjælpemidler, som bestemt har sin berettigelse!

Det ser dog ud til at et meget stort forbrug af telefonen kan have en række kognitive, sociale og psykiske omkostninger såsom:

Kognition

→ Hukommelse

→Koncentration

→ Igangsætning

→ Opmærksomhed

→ Impulskontrol

→ Evnen til at håndtere følelser

→ Evnen til at være i ro og holde pauser

(Mobilen får os simpelthen til at bruge en række kognitive funktioner mindre, så de ikke bliver trænet og holdes i gang - læs evt. mere om begrebet digital demens v/ Manfred Spitzer).

Det sociale

→ Mindre tid med vennerne

→ Phubbing (når den anden person du taler med, tager sin mobil frem og kigger på den og du dermed bliver afvist)

→ Mindre “træning” i at håndtere sociale situationer

Det psykiske

→ Mere ængstelighed og tristhed

→ Mere stress

→ Mere frustration/vrede

→ Følelsen af ikke at være god nok

Som du kan se, kan et stort mobil/SoMe forbrug påvirke en lang række forskellige funktioner.

Måske kan du genkende nogle af ovenstående punkter?

For mig var det et stort problem, at jeg brugte over 2 timer om dagen på noget, der føltes som spildtid og som egentlig ikke gjorde mig glad.

Jeg synes, at de to timer om dagen var bedre givet ud på at læse, være sammen med familien eller slappe af (jeg var også blevet rigtig dårlig til at holde pauser uden telefonen).

Heldigvis er der mange ting, man kan gøre for at nedsætte sit forbrug af mobil og sociale medier, hvis man synes forbruget er for højt.

Jeg begyndte selv at bruge nogle teknikker og kom efter noget tid ned på et skærmforbrug (på telefonen) på mindre end end time, hvilket jeg var tilfreds med.

Du kan læse mere om teknikker til at nedsætte sit skærmforbrug i dette blogindlæg.

Jeg håber dette blogindlæg har bedraget til nogle refleksioner omkring dit forhold til din telefon og måske også givet nogle svar ift. hvorfor vi bliver så afhængige af telefonen og sociale medier.

Har du lyst til at arbejde med mobilafhængighed hos en psykolog, som er specialiseret indenfor området?

Så kontakt mig her og høre mere om hvordan jeg kan hjælpe dig →

Lyst til at se nogle videoer omkring mobiltelefoni og hvordan det påvirker os?

Se disse inspirerende videoer: