ADHD, autisme og neurodivergens – en guide til begreberne
ADHD, ADD, autisme, Aspergers, AuDHD, neurodivergent, neurodivers…
Måske har du lagt mærke til, at der findes rigtig mange forskellige ord, når vi taler om forskellige neurologiske profiler – og især om ADHD og autisme.
Og måske har du også oplevet at blive lidt i tvivl om, hvad de egentlig betyder – og hvornår man bruger hvad?
Det giver god mening.
For der findes ikke én rigtig måde at tale om det på.
Nogle ord kommer fra diagnosesystemer.
Andre kommer fra fagfolk.
Og nogle opstår i de fællesskaber, hvor mennesker selv forsøger at beskrive deres oplevelser.
I denne ordliste får du et overblik over de mest brugte begreber – så du nemmere kan navigere i dem. Og jeg vil også kort beskrive de forskellige diagnosesystemer, hvor ordene stammer fra.
Til sidst i indlægget ser jeg også på, hvordan man kan tale om det i praksis – fx forskellen på “person med autisme” og “autist”, og hvorfor der ikke er én rigtig måde at formulere sig på.
Diagnoser og betegnelser
ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder)
ADHD er en diagnose, der er defineret i de internationale klassifikationssystemer ICD (fra World Health Organization) og DSM (fra American Psychiatric Association).
Diagnosen, der stilles ved psykiater eller specialiseret fagperson. Omfatter opmærksomhedsvanskeligheder, impulsivitet og/eller hyperaktivitet. Det kan vise sig som svært ved at fastholde fokus, komme i gang, holde overblik eller regulere følelser.
ADHD beskrives i ICD-11 således:
“Attention deficit hyperactivity disorder is characterised by a persistent pattern (at least 6 months) of inattention and/or hyperactivity-impulsivity that has a direct negative impact on academic, occupational, or social functioning. There is evidence of significant inattention and/or hyperactivity-impulsivity symptoms prior to age 12, typically by early to mid-childhood, though some individuals may first come to clinical attention later. “
(https://icd.who.int/browse/2026-01/mms/en#821852937)
ADD
Begrebet ADD stammer fra DSM-III (1980), hvor det var en officiel diagnose. I dag er det ikke længere en selvstændig diagnose, men bruges ofte som betegnelse for ADHD med overvejende uopmærksomhed.
I dag bruger man typisk ADHD (primært uopmærksom type), men mange bruger stadig ordet ADD om sig selv.
ICD (International Classification of Diseases)
Udarbejdes af World Health Organization
Bruges internationalt – herunder i Danmark
Indeholder både somatiske og psykiatriske diagnoser
Nyeste version: ICD-11
Anvendes til diagnostik, statistik og sundhedsregistrering
DSM (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders)
Udarbejdes af American Psychiatric Association
Bruges primært i USA og i forskning
Indeholder kun psykiatriske diagnoser
Nyeste version: DSM-5 (tekstrevision: DSM-5-TR)
Har ofte mere detaljerede diagnosekriterier
Autisme / autismespektrumforstyrrelse (ASF)
En diagnose der stammer fra det nyeste diagnosesystem ICD-11 og stilles af psykiater eller relevant fagperson. Autisme handler blandt andet om, hvordan man oplever og bearbejder verden – fx sanser, sociale situationer og behov for forudsigelighed. Autisme kan se meget forskelligt ud fra person til person.
Autisme Spektrum Forstyrrelser beskrives således i ICD-11:
“Autism spectrum disorder is characterised by persistent deficits in the ability to initiate and to sustain reciprocal social interaction and social communication, and by a range of restricted, repetitive, and inflexible patterns of behaviour, interests or activities that are clearly atypical or excessive for the individual’s age and sociocultural context. The onset of the disorder occurs during the developmental period, typically in early childhood, but symptoms may not become fully manifest until later, when social demands exceed limited capacities. Deficits are sufficiently severe to cause impairment in personal, family, social, educational, occupational or other important areas of functioning…”
(https://icd.who.int/browse/2026-01/mms/en#437815624)
Hvilket diagnosesystem bruges i Danmark?
I Danmark anvendes World Health Organization’s diagnosesystem (ICD) i både psykiatri og somatik.
ICD-10 har været standard i mange år
ICD-11 er den nyeste version og er under implementering
I praksis betyder det, at mange stadig bruger ICD-10, mens der gradvist skiftes til ICD-11.
Aspergers Syndrom
Aspergers syndrom er en tidligere diagnose inden for autismespektret. Den blev anvendt i ICD-10 (WHO, 1992), men indgår ikke længere som selvstændig diagnose i nyere klassifikationssystemer (ICD-11). I dag forstås den som en del af autismespektret, men nogle identificerer sig fortsat med betegnelsen.
Infantil autisme
Infantil autisme er en diagnose inden for autismespektret, som anvendes i ICD-10. Den beskriver autisme med tidlig debut (før 3-årsalderen) og tydelige vanskeligheder i barndommen, blandt andet inden for socialt samspil, kommunikation og adfærd.
Fra ICD-10 til ICD-11 (autisme)
I ICD-10 var autisme opdelt i flere diagnoser, fx
Infantil autisme,
Aspergers syndrom
Atypisk autisme.
I ICD-11 er disse samlet i én diagnose: autismespektrum-forstyrrelse (ASF).
Fokus er ændret fra at opdele i typer til i stedet at beskrive variation i behov og støtte, fx sprog, kognition og funktionsniveau.
AuDHD
En uformel betegnelse for at have både ADHD og autisme.
Bruges ofte af personer selv til at beskrive deres oplevelse.
Identitet og måder at tale om sig selv på
Neurodivergens
En samlet betegnelse for, at hjernen fungerer anderledes end det, man kalder neurotypisk – fx ved ADHD og autisme, men også andre tilstande som Tourette kan høre under begrebet.
Det er ikke helt entydigt, hvilke diagnoser der inkluderes, og begrebet bruges lidt forskelligt afhængigt af sammenhæng.
Neurodivergent
En person, hvis måde at tænke, sanse eller fungere på afviger fra det neurotypiske (fx ved ADHD eller autisme). Begrebet bruges både fagligt og som identitetsbetegnelse af mange selv.
Neurodiversitet
Et begreb, der beskriver variationen i menneskers hjerner – lidt ligesom biodiversitet, bare for hjerner. Det peger på, at forskelle i tænkning, opmærksomhed, sanser og adfærd er en naturlig del af menneskelig variation. Neurodiversitet bruges som en samlet betegnelse for denne variation og rummer både neurotypiske og neurodivergente profiler.
Neurodivers
Bruges oprindeligt om en gruppe, hvor der er forskellige måder at tænke og fungere på (fx en arbejdsplads med både neurotypiske og neurodivergente personer).
I praksis bruger mange dog også ordet om sig selv, selvom det fagligt set er mere præcist at sige neurodivergent.
Neurotypisk
En person uden neurodivergens. Betegnelsen bruges som modstykke til “neurodivergent” og henviser til en hjernefunktion, der ligger tættere på det, der betragtes som normativt.'
At være “på spektret”
En uformel måde at beskrive autisme på. Udtrykket henviser til, at autisme ikke er én bestemt type, men et spektrum med forskellige profiler, behov og styrker. Bruges ofte i daglig tale, men ikke som en officiel diagnosebetegnelse.
Træk
At have karakteristika fra fx ADHD eller autisme uden nødvendigvis at have en diagnose. Man kan godt have mange træk uden at opfylde kriterierne. Nogle foretrækker at tale om træk fremfor klassiske diagnoser-betegnelser.
Hvordan taler vi om det?
Når vi taler om ADHD, autisme og neurodivergens, er det ikke kun ordene, der varierer – det gør måden, vi bruger dem på også.
Man kan både møde formuleringer som:
“en person med autisme”
“en autist”
Nogle foretrækker “person med…”, mens andre foretrækker identity-first (fx “autist”), fordi det netop føles som en vigtig del af deres identitet.
Det samme gælder mange af de andre begreber.
Nogle bruger diagnose-betegnelser.
Andre bruger mere åbne ord som “neurodivergent”.
Og mange skifter mellem dem afhængigt af situationen.
Som du måske kan se, overlapper mange af begreberne – og nogle bruges forskelligt afhængigt af, hvem man taler med.
Der findes derfor ikke én korrekt måde at bruge ordene på.
Hvis du er i tvivl om, hvad et ord betyder – eller hvordan en person helst vil tiltales – er det bedste, du kan gøre, faktisk bare at spørge.
De fleste sætter pris på, at man er nysgerrig og gerne vil gøre det rigtigt – og det er langt vigtigere end at finde den “perfekte” formulering på forhånd.
