Neurodivergens på arbejdspladsen: Hvad du skal vide som leder
Før i tiden var hjemmearbejdsdage, fleksible arbejdstider, indstillede borde og stole på arbejdspladsen ikke nødvendigvis en selvfølge.
I dag kan de færreste næppe forestille sig en arbejdsplads, hvor man ikke kan indstille sin kontorplads til ens højde.
Når det kommer til at indrette en arbejdsplads efter forskellige hjerner, er det dog ikke sikkert at arbejdspladsen med samme selvfølgelighed indretter arbejdsmiljø efter hvordan vores hjerner fungerer forskelligt.
Men med de rigtige tilpasninger på arbejdspladsen kan man sørge for at medarbejderene med fx ADHD og autisme trives og udnytter deres styrker.
I denne serie af blodindlæg, vil jeg give dig redskaber til at tilpasse din arbejdsplads til neurodivergente medarbejdere, så du sikre dig både høj trivsel blandt medarbejdere og gode resultater.
I de første blogindlæg klæder jeg dig på med viden ift. indsigt i dine medarbejder - i de efterfølgende blogindlæg giver jeg dig konkrete værktøjer til at tale med dine medarbejdere om eventuelle tilpasninger på arbejdspladsen.
I dette blogindlæg vil jeg give dig en grundlæggende indføring i hvad neurodivergens er og hvorfor mange bliver diagnosticerede som voksne - god læsning!
Hvad er neurodivergens?
Neurodivergens er kort sagt hjerner, som fungerer en smule anderledes end den neurotypiske hjerne (de hjerner der er mest ‘typiske’).
På samme måde som på en normalfordelingskurve er hjerner også forskellige fra hinanden. I midten af normalfordelingskurven ligger de mennesker/hjerner, som der er flest af - ofte kaldet en neurotypisk hjerne - det er typisk mennesker uden diagnoser.
I yderpunkterne er der nogle mennesker med hjerner, som er lidt mere specielle - det kan være nogle hjerner, som betyder at personen mere detaljefokuseret eller kreative end gennemsnittet. Disse hjerner kaldes neurodivergente.
Hvorfor skal arbejdspladsen tilpasses medarbejdere med neurodivergens?
Som neurotypisk person “passer” man ofte godt ind i det omgivende miljø, fordi vores miljø er tilpasset en neurotypisk hjerne - tag som eksempel vores arbejdstid, som i Danmark ofte ligger mellem kl. 8-16. Denne arbejdstid vil passe rigtig godt til de fleste mennesker med en “standart” døgnrytme, hvor man sover fra kl 22-06.
Men hvis man fx har en hjerne med en senere døgnrytme - det kunne være en person med ADHD - så vil arbejdstiden fra 8-16 måske ikke være passende ift. ens indre ur.
På den måde bliver personen med ADHD nødt til at kompensere ift. egen døgnrytme - det kunne resultere i at personen sover for lidt, er uoplagt om morgenen eller kommer for sent på arbejde. På sigt kan denne kompensering ende i en opsigelse, konflikter og belastning.
MEN
Der er heldigvis mange ting, man som leder og arbejdsplads kan gøre, så mennesker, der ikke passer ind i “standart”rammen ikke skal på “overarbejde”.
Fx kan man - for at blive i eksemplet med arbejdstid - tilpasse arbejdstiden til medarbejderen (i stedet for omvendt) - måske vil det passe medarbejderen bedre at arbejde fra 10-18 eller 10-16 og igen fra 20-22. På den måde får både medarbejder og arbejdsgiver bedst glæde/udnyttelse af medarbejderens energi.
At lave tilpasninger for en medarbejder med adhd eller autisme betyder ikke at du giver dem særlige fordele eller at du skal hjælpe med dem deres diagnose - det betyder blot at du skaber rammer, så din medarbejder kan udnytte sine evner til fulde.
Hvilke diagnoser kaldes for neurodivergente?
Diagnoser som ADHD, autisme, indlæringsforstyrrelser såsom ordblindhed, talblindhed og dyspraxi kaldes for neurodivergens. Neurdivergens omfatter også tourettes syndrom samt høj og lav IQ. Der er muligvis også andre beskrivelser af neurodivergens, men disse er de mest almindelige.
Fælles for dem alle beskrivelser er, at de kommer på baggrund af genetisk ophav. Man er altså født med ADHD eller høj IQ - det er ikke en tilstand, som kan fremkomme på baggrund af miljømæssige faktorer.
Men selvfølgelig kan vi forestille os to meget forskellige hjem, hvor den ene familie er rigtig gode til at håndtere et barn med ADHD og en anden familie, som ikke er. I den gode familie lærer barnet sunde strategier til at håndtere sin ADHD, støttes på bedste vis og får et godt selvværd. I den anden familie, vil barnet højst sandsynlig få dårlige coping-strategier til at håndtere ADHD og måske lavt selvværd.
På den måde spiller miljøet selvfølgelig en afgørende rolle for det enkelte menneskes liv og for hvordan man håndterer sin ADHD eller autisme i øvrigt.
Det er desuden meget normalt at have flere tilstande samtidig - fx har de fleste mennesker med autisme også ADHD og mange med ADHD har indlæringsforstyrrelser (fx ordblindhed).
Neurodivergens er ikke en forstyrrelse eller lidelse.
Neurodivergens er et resultat af naturlig variation i hjernestukturer, der følger evolutionens principper.
Man kan sige at neurodiversitet tjener til artens overlevelse, da en gruppe mennesker med forskellige hjerneindretninger har større sandsynlighed for at overleve, end en gruppe mennesker, hvor alle er ens.
Hvorfor opsøger man en diagnose som voksen?
Mange vælger at opsøge en diagnose, hvis de har udfordringer i hverdagen eller måske ønsker bedre forståelse af sig selv. For nogle voksne kommer en ADHD- eller autisme-diagnose i kølvandet på for eksempel stress, udbrændthed eller depression.
For mange mennesker forklarer diagnosen ADHD eller autisme de problemer, der har ført til stress og udbrændthed, hvilket giver en større forståelse af sig selv og sine reaktioner.
Flere oplever, at de igennem mange år har været på "overarbejde" for at passe ind i en almindelig hverdag. Dette kaldes også for ‘masking’, som jeg beskriver nærmere i dette blogindlæg.
Mange sen-diagnosticerede oplever, at få diagnosen er en "aha"-oplevelse: Pludselig falder mange brikker på plads, og de begynder at forstå sig selv på en ny måde, hvilket kan føre til mere selvaccept.
Dog kan nogle også føle sorg over at få denne forståelse sent i livet og over ikke at have fået den støtte eller forståelse, som kunne have gjort deres liv lettere.
Jeg håber dette blogindlæg har gjort dig lidt klogere på neurodivergens!
Tro mig - det betyder utrolig meget for din medarbejder at du sætter dig ind i denne forståelse.
Læs med i mit næste blogindlæg, hvor jeg fortæller dig hvad ADHD og autisme kan betyde på arbejdspladsen —>
Vil du vide mere om hvordan du kan skabe en mere inkluderende arbejdsplads for medarbejdere med neurodivergens?
Du er mere end velkommen til at kontakte mig til en uforpligtende samtale, hvor du kan høre mere om hvordan jeg kan hjælpe dig og din arbejdsplads.
