ADHD, motivation og følelser
Hvad betyder dopamin og noradrenalin for motivation og følelseregulering?
Det er nogle af de spørgsmål, som bliver besvaret i dette interview med forsker og underviser i neurofarmakologi Jesper Andreasen, som jeg fik lov til at interviewe i efteråret 2021.
Dette blogindlæg er nr. 2 ud af 4 blogindlæg, som omhandler ADHD, hjernens kemi, misbrug og medicin.
M: Vil du ikke fortælle lidt om den medicin, altså hvad det er, at man kan gå ind og påvirke, så ADHD-hjerner kan passe lidt bedre ind i det danske skolesystem?
J: Det, man kan se, der ikke fungerer optimalt i en ADHD-hjerne ift. den måde, vi kører samfundet på her i den vestlige verden, er særligt signaleringen af signalstofferne dopamin og noradrenalin.
De to, som minder meget om hinanden i hvert fald sådan rent kemisk, fungerer ikke helt optimalt, og basalniveauet er formodentligt lidt for lavt, og det betyder, at - af forskellige grunde når der kommer nogle stimuli - niveauet kan stige til over normalen.
Et eksempel på det kunne være, at der fx sker noget, som tager ens opmærksomhed, så vil man opleve, at dopamin-niveauet vil stige, og det kan så give sig udslag i et hyperfokus, så man ikke er i stand til at blive distraheret.
Det er nemlig sådan, at man har dårlig opmærksomhed, hvis niveauet er for højt, men også hvis det er for lavt.
Fordi en god opmærksomhed er ikke kun et spørgsmål om, at man er sådan helt opslugt, en god opmærksomhed skal også have fleksibilitet. Man skal kunne distraheres, hvis det er relevante distraktioner. Men vores opgaver kræver jo, at man kan skifte fokus.
Fx hvis man sidder til en forelæsning eller i et klasseværelse til noget undervisning, så skal man kunne skifte fokus imellem at tage noter, deltage i en diskussion eller lytte til, hvad andre siger.
Og hvis man har for højt dopamin-niveau kan man godt blive for låst i sit fokus.
Og hvis man har for lavt dopamin-niveau, så har man bare generelt svært ved at samle sine mentale ressourcer om nogle bestemte stimuli, og så bliver det sådan noget flagrende noget.
M: Jeg tror, at det også er derfor, at der er ret meget kritik af navnet ADHD (= Attention Deficit Hyperactivity Disorder), fordi det er mere det der med at regulere opmærksomheden op og ned. Altså det er det, der er forstyrret. Det er mere præcist at forklare ADHD ved at sige, at der er et ustabilt niveau af dopamin og noradrenalin.
J: Det er ikke ordentligt reguleret. Og det her med, at der er for lave basalniveauer er formodentligt også årsagen til, at det kan svinge op og blive for højt lige pludseligt.
Ustabiliteten skyldes, at basalniveauet er for lavt, for det er også med til at regulere sig selv, og hvis det ikke er tilstrækkeligt højt og har en tilstrækkelig grad af regulering, så kan det lige pludseligt svinge op og blive for højt.
Og det er så noget af det, som man kan afhjælpe medicinsk. Dopamin og noradrenalin er vigtige for vores opmærksomhed.
Når de bliver frisat ude i vores forreste del af hjernen, ude i pandelappen, er det vigtigt for vores evne til at fokusere på en given opgave, som vi sidder med, og også det at blive ved det, men der er også dopamin i vores dybere dele af hjernen, som styrer vores motivation, og det er formodentligt også for lavt der.
Noget af det, man arbejder mere og mere med, og nogle af de teorier, der vinder mere og mere indpas, er, at det i virkeligheden i højere grad handler om et motivationsproblem end et egentligt opmærksomhedsproblem.
Fordi hvis motivationen er god nok, så er der oftest ingen problemer med at koncentrere sig, selv om man har galoperende ADHD.
Hvis man sidder og spiller Fortknight, hvor der hele tiden sker noget, så bliver man hele tiden motiveret, og så kan man sagtens koncentrere sig i timevis, så det stiller spørgsmålet til "Attention Deficit" - er der overhovedet det?
Eller er det "Motivation Deficit"?
M: Og det er ofte motivationsproblemer, der giver problemer i livet.
Man vil som oftest gerne fx gøre sin uddannelse færdig eller stå op om morgenen, men det bliver svært at gøre alligevel. Og jeg tænker, at det er det, der gør det så svært for mange med ADHD, og det påvirker deres liv og deres relationer.
J: Ja, og det er jo ikke rart ikke at være motiveret eller føle sig lidt flad, måske umotiveret og endda lidt apatisk.
Det kan opleves sådan, fordi man har svært ved at mobilisere den energi, der skal til for at kunne få gjort nogle ting. Og så vil man måske have en tilbøjelighed til at søge noget, der giver et hurtigt boost.
M: Hvad kunne det være?
J: Det kunne være at gå i gang med noget nyt, som jo giver denne her nyhedsinteresse. Og det er noget af det, dopamin kan. Det er vigtigt for vores nyhedsinteresse.
Og hvis man så kan holde dopaminen høj, hvis man starter på noget nyt, så vil det hos os alle sammen give en stigning i dopamin. Spørgsmålet er så, hvor hurtigt det så falder igen? Men hvis det kan holde sig på et rimeligt niveau et stykke tid, så kan man blive ved opgaven, blive ved den nye ting, man er startet på.
Men det, der sker i en ADHD-hjerne, er, at den ikke er gearet til, at det skal være et bibeholdt pænt niveau af dopamin. Den er indrettet til at være lidt mere nyhedssøgende, så denne her nyhedsinteresse falder hurtigt, fordi dopaminen klinger hurtigt af, og så ryger man tilbage i denne her følelse af manglende motivation, manglende energi til at kunne få færdiggjort tingene.
Så det der med at følge tingene til dørs, det har man bare ikke rigtig motivationen til. Så har man en tilskyndelse til at få dopaminen op igen, og så starter man noget andet op.
Og så ender det med, at man har 27 bolde i luften.
Man har ikke gjort nogen af tingene færdig, og man har måske ligefrem fået lovet nogle personer noget og lavet aftaler, eller løfter til sig selv, og det ophober en masse stress, fordi man er bagud på en masse punkter.
Og måske kommer man på kant med nogen, kollegaer eller venner, fordi man ikke har overholdt en aftale.
M: Jeg ser ofte, at folk er meget kritiske over for sig selv og taler grimt til sig selv.
"Jeg er også meget doven" eller "jeg får ikke færdiggjort noget" eller "jeg er også for meget".
Og nogle gange har de også hørt det fra folk omkring dem, der siger: "Hvorfor har du ikke gjort det" eller "du må se at tage dig sammen", og det bliver så de stemmer, som de har kørende inde i hovedet. Men de kan jo ikke gøre for det, for det er jo ikke, fordi de er dovne. Det er simpelthen dopaminen.
J: Ja, motivationen er der simpelthen ikke.
Det er ikke, fordi de er dovne.
Jeg tænker også, at det må give en splittelse i, hvilken fortælling man har fået at vide, at man skal fortælle om sig selv.
Sådan en der gang på gang ikke leverer det, han har lovet, der kan man jo godt forstå, at andre mennesker kan tro, at han er doven eller respektløs eller ligeglad. Og så er det den fortælling, man bliver mødt med, og samtidig har man en fortælling inde i sig selv, om at det jo ikke er ikke dovenskab.
Så jeg kan forestille mig, at der kommer en splittelse, der ikke rigtig giver mening, fordi man hører noget fra andre, men det er ikke sådan, at man oplever det selv.
Det, tænker jeg, må være enormt stressende. Og er man udsat for stress i tilstrækkelig lang tid, begynder man at udvikle symptomer på angst eller depression.
M: Ja, jeg tænkte også på depression, for når man er mere lav på dopamin og ikke går i gang med ting, så kan det jo ligne en depression.
J: Ja, jeg har faktisk tænkt en del over, hvad det er, der adskiller ADHD fra en depression.
Forskellen er, hvis man skal sige det sådan helt enkelt omkring, hvad dopamin kan, for dopamin kan være en motivator og drivkraft, der gør, at man har den motivation, der skal til for at gøre ting og blive ved med at være ved noget, men dopamin er også en emotionel forstærker og kan forstærke en følelsesmæssig tilstand, man er i.
Så hvis man er i en tilstand af velbehag og balance, så vil den rare tilstand forstærkes, så man får øget trivsel.
Omvendt, hvis man er i en tilstand af angst, eller man oplever verden som usammenhængende og fragmenteret, og man har svært ved at navigere i den eller afkode signaler som fx ved skizofreni, hvor man har svært ved at aflæse signaler og tolke verdenen, så kan det forstærke den tilstand. Og så kan det ophøjes til sådan noget som paranoide vrangforestillinger. Så dopamin er ikke et lykkesignalstof.
M: Gælder det her også for fx angst og vrede?
J: Ja.
J: Og så er der det med irritabilitet og vredesudbrud (emotionel dysregulering).
M: Jeg møder en del, der føler, at de er for vrede eller voldsomme i deres følelser. Og der er også nogle, der græder rigtig meget. Og det bliver også lidt voldsomt for partneren. Det kan faktisk være ødelæggende for forholdet.
J: Det er beslægtet med i øvrigt at være impulsiv, som jo er en tilbøjelighed til at søge en belønning, som man får hurtigt og ofte på bekostning af den langsigtede belønning som fx det med at tage stoffer i den tidlige fase (senere kommer afhængigheden).
Og det skyldes det lave dopaminniveau, som giver en følelse af, at der mangler noget, og at man ikke er tilfreds. Og så søger man efter et quick fix.
Og impulsiviteten er en hurtig forløsning for den emotionelle mistrivsel, og man får en hurtig belønning ved at råbe og skrige eller slå i bordet eller lignende.
M: Jeg havde en, der sagde, at det føltes som et nys, der skulle ud. Men bagefter kunne det være skamfuldt.
J: Her er der også mange, der oplever en bedring, når de får medicin, fordi de oplever bedre at kunne håndtere de følelsesmæssige situationer og får normaliseret sindstilstanden.
Du spurgte tidligere om, hvorfor folk med depression ikke har den trang til at misbruge rusmidler.
Forskellen er, at depressionen giver en manglende evne til generelt at mærke nydelse - selv hvis dopaminen stiger.
Folk med ADHD kan godt mærke nydelsen, de har bare svært ved at vente på den.
De føler ikke den forventningsglæde, som folk uden ADHD har. Så de oplever bare ventetiden som irriterende.
Og hvis man så også har svært ved at kontrollere sin ængstelige følelser eller vrede, så kan det godt komme til udtryk som irritabilitet.
Den ventetid, der er forbundet med at udskyde sit behov, kan føles så ubehagelig, så impulsiviteten bliver en måde at slippe for den emotionelt ubehagelige tilstand på, så man buser ud med et udbrud. Det kan også være ventetid i kø eller i trafikken.
Læs de andre dele af interviewet med Jesper Andreasen:
Del 2 om ADHD, dopamin og følelses-regulering
Kom med i vores gruppe for voksne med ADHD og ADD.
Her lærer du meget mere om, hvad ADHD betyder for dig og møder andre mennesker med ADHD.
Læs mere ved at trykke herunder:
