Derfor har du ikke fået købt julegaver d. 23. december

- og 5 tips til at få dem købt i god tid!


Forestil dig dette scenarie:

Det er d. 23. december.

Du har ikke købt en eneste af de 5 julegaver, som du skal give om mindre end 1,5 døgn.


Mange gange i december, har du tænkt på, at du skulle komme i gang med at købe julegaver til din familie, men det er ikke rigtig sket.

Du forestiller dig at komme til juleaften uden gaver og får en knude i maven.

Det stresser dig og du skynder dig afsted mod en forretning/center og prøver at finde ønskesedlerne frem, fra de forskellige familiemedlemmer.

Det blive en ubehagelig tur og du får egentlig ikke købt det, som du gerne ville. Du finder også ud af, at du er kommet til at bruge alt for mange penge.

Du kritisere dig selv, at du ikke få købt julegaver i tide og nu har fået brugt for mange penge.


Hvis du ikke blot kan forestille dig dette scenarie, men faktisk genkende det, så læs videre her.

For i dette blogindlæg vil jeg forklare, hvorfor julegaveindkøb er en større mental proces, som kræver mange ressourcer - og faktisk kan være ret så drænene.

Sidst i blogindlægget vil jeg komme med tips, som sikre dig, at du aldrig skal stå i ovenstående scenarie igen.

Lad os starte med forklaringen på, hvorfor du (måske) ikke får købt julegaver:

Julegave-indkøb kræver meget af din hjerne!

At købe julegaver kræver mange komplekse kognitive funktioner - især eksekutive funktioner (se video nederst på bloggen om eksekutive funktioner).

Man kan sige, at der er mange “trin” i processen henimod at købe julegaver, som hjernen skal igennem - se blot her:

Når du skal købe julegaver skal du bl.a. finde ud af:

Hvad du gerne vil købe

Hvornår du skal gøre det

Hvor du skal købe det

Hvordan du skal gøre det

Bliver du allerede lidt træt..?

Det er fordi ovenstående opgaver involvere mange kognitive funktioner - se bare her:

Du skal bl.a indsamle ønsker fra dine familiemedlemmer/venner eller forestille dig, hvad de kunne ønske sig.

(At indsamle ønsker fra mennesker kræver også at du tager kontakt til dem).

Derefter skal du træffe en beslutning om, hvad du gerne vil købe.

(Læs evt. blogindlæg om at træffe beslutninger HER).

Dette skal så sammenholdes med, hvor mange penge, du gerne vil bruge på gaven (du skal altså også have overblik over din økonomi),

Når du har besluttet dig for, hvad du skal købe, skal du finde ud af, hvor du kan købe produktet og afsætte tid til dette.

Dette trin kræver derfor at du har en nogenlunde tidsfornemmelse/overblik over din kalender samt en fornemmelse af, hvor du kan købe gaven.

Til sidst skal du gå ud og købe gaven/bestille den på nettet. Dette trin kræver også at du kan holde fokus på opgaven og gå fra tanke til handling (igangsætning).

Alle disse funktioner igangsættes for hver enkelt gave, som du skal give/købe.

Jo flere gaver, jo mere kognitiv energi skal du bruge.

Som du måske kan se, er julegaveindkøb altså en større mental opgave for vores hjerne.

Og hvis du oven i købet føler dig presset, stresset, har en psykisk lidelse eller en neurologisk tilstand som ADHD eller autisme (og dermed eksekutive vanskeligheder), så kan julegaveindkøb blive en fuldstændig umulig opgave.

(Hvis du kommer til at slå dig selv oven i hovedet og føle at du er dum, doven eller andre negative ting, fordi du ikke har købt julegaver til tiden, så læs lige ovenstående igen!)

Så nu ved du hvorfor, det kan være svært at få købt julegaver til tiden.

Men hvad kan du gøre ved det?

Her kommer nogle tips, som sparer dig kognitiv energi:

(Du kan med fordel kombinere nedenstående tips med strategier til at undgå overspringshandlinger HER)

Handl alle gaver samme sted (evt. online)

Du kan gøre julegave-indkøbene nemmere for dig selv ved at beslutte dig for at købe alle gaver i én enkelt forretningen.

Det kan fx være en forretning, der sælger ting til boligen, elektronik, genbrug, bøger, delikatesser eller beauti-produkter blot for at nævne nogle eksempler.

Her vil du sikkert kunne finder gaver til personer i alle aldre mm. 

 

Køb det samme til alle

Find én enkelt ting, som alle vil kunne lide.

Det giver dig også et godt overblik over økonomien.

Overvej gaver som håndcreme, et skærebræt, en vase, en vandkaraffel, vin, chokolade eller lignende.

I mange supermarkeder kan du desuden købe færdiglavede gavekurve med forskellige produkter i.

 

Køb gavekort til alle


(Kan ofte købes online og derefter printes). 

Ved at give gavekort får modtageren mulighed for at vælge lige præcis den gave de selv vil have.

Overvej at købe et gavekort til en forretning, der har mange forskellige varer.

Det kan fx være elektronik, beauti-produkter, tøj, bolig, oplevelser eller abonnement-løsninger.

 

Få hjælp fra andre

Måske kan du få en anden til at købe julegaver for dig?

Nogle mennesker elsker at købe julegaver og det vil være en stor fornøjelse for dem at få lov til det.

Det kan også være at du kan aftale med en ven eller kæreste, at I køber julegaver sammen og støtter hinanden i det.

 

Drop julegaverne

Måske det kontroversielle tip.

Hvis dine vanskeligheder med at købe julegaver også handler om, at du egentlig ikke synes det er specielt hyggeligt/spændende eller at du decideret ikke bryder dig om at shoppe julegaver, så overvej om du skulle lade være med det.

Du kan tage snakken med dine venner og familie og fortælle hvordan du har det.

 

Jeg håber du har kunnet bruge ovenstående tips og også er blevet lidt klogere på dig selv. At du vil være mindre hård ved dig selv, hvis/når du ikke får købt julegaver i tide.

Husk du kan vise dette blogindlæg til dine venner og familie - så vil de forhåbentlig også bedre kunne forstå dig.

God fornøjelse med julegave-indkøb - eller at tage stilling til om de skal droppes helt.

Du ønskes en rigtig glædelig jul og et godt nytår!

Måske du har lyst til at arbejde med en psykolog om lignende problemstillinger, som er specialiseret i at arbejde med voksne med ADHD og autisme?

Så kontakt mig her:

 

Her nogle korte videoer, som hurtigt og nemt forklarer, hvad eksekutive funktioner er:

 
Forrige
Forrige

Hvad er Alexithymi (Alexithymia)?

Næste
Næste

15 fantastiske fidgets