Om bekymringer og negative tanker

Jeg klarer det ikke!

Jeg har glemt at besvare mails!

Hvad er det jeg skal i morgen?

Jeg er ikke god nok!

Hvad mente han med det, han sagde?

Det kommer til at gå galt!

Andre kan nok ikke lide mig!

Har du sagt noget af dette til dig selv indenfor de sidste 24 timer?

Tanker om at du ikke er god nok, ikke kan klare det eller at det går galt i fremtiden?

…..

Så er du heldigvis fuldstændig normal.

Alle kender til dét, at have bekymringstanker. 

Tanker som går i ring og ring og ikke hjælper os til at få det bedre.

I dette blogindlæg vil jeg fortælle dig om, hvorfor vi har bekymringstanker og hvordan de hjælper os i hverdagen (ja, du læste rigtigt).

Efterfølgende kan du læse DETTE blogindlæg, hvor jeg vil præsentere dig for 4 meget effektive metoder til at arbejde med negative tanker, så du får mere ro inden i.

Hjernen er skabt til din overlevelse

Lidt forsimplet, kan man sige, at

Vores hjerne tænker negativt for at sikre vores overlevelse:

Når vi tænker negativt er der simpelthen en større chance for at vi overlever (se evt. video nederst i indlægget). 

Lad mig forklare:

Ved at forudse farer, kan vi undgå farer - fx kan vi undgå at blive spist af en løve.

Vi kan fx forsøge at forestille os, hvor løven er, så vi kan undgå den og vi kan planlægge hvad vi vil gøre, hvis vi alligevel møder den.

Prøv at forestille dig, hvis du var overpositiv eller ligeglad og skulle:

→ Kravle op af et højt bjerg

→ Tage dig af et spædbarn

→ Drage ud på jagt

→ Indsamle mad til vinterforråd

Hvad mon der var sket?

Som du kan se, ville en alt for positiv indstilling til livet/hverdagen sikkert betyde at du kom til at skade dig selv og andre, eller måske at du ligefrem ville dø.

Det er derfor meget godt at tænke lidt negativt, hvis vi gerne vil undgå at blive ædt af en løve, falde ned af et bjerg eller sulte om vinteren.

Ved at være lidt negativ, kan du planlægge, så du undgår farer.

En zebra kan fx ikke forestille sig, hvor løven er henne. Den vil ikke planlægge en snedig strategi til, hvad den skal gøre, hvis den bliver jagtet af en løve.

Man kan sige, at zebraen kun forholder sig til løven - eller faren - når den er til stede.

Hvis løven ikke er der, vil zebraen ikke bekymre sig, hvor løven er henne eller spekulere på, om den mon snart bliver spist af løven.

Vi har altså - på godt og ondt - en lang bedre forestillingsevne end andre dyr.

Modsat zebraen og andre dyr, kan vi nemlig forestille os både fortiden og fremtiden samt forskellige konsekvenser/udfald af handlinger.

Den sociale hjerne

På samme måde, som vi gerne vil undgå at blive spist af en løve, er der også mange andre behov, som har sikret vores overlevelse; fx behovet for at “passe ind” i flokken.

Vores hjerne er “indstillet” til at tænke over, hvordan vi kan “passe ind” i flokken. Helt fra fødslen er vi afhængige af at indgå i sociale relationer.

Det har i menneskets historie været fuldstændig essentielt at vi kunne tilpasse os en stamme eller flok.

Indtil for nylig ville det simpelthen være en dødsdom at “blive smidt ud” af din familie/stamme.

Vores hjerne er altså “programmeret” til at forudsige farer, som har været essentielle for vores overlevelse - herunder også forudsigelse af faren ved at blive udelukket af en gruppe.

Det er altså ikke underligt, at du bekymrer dig om, hvorvidt andre kan lide dig og hvad andre synes om dig - det er præcis det, som din hjerne er “programmeret” til.

Hjernen i nutiden

Alt dette er jo meget godt ift. at overleve i et stammesamfund, hvor man lever i tæt kontakt med naturen og de farer, den bringer med sig.

Men i nutidens vestlige samfund kan vores gode hoved dog betyde, at vi bekymre os om alle mulige ting, som ikke nødvendigvis er direkte farlige: eksamener, e-mails, dates, chefens anerkendelse, udseende og meget meget mere.

Vores verden i dag er langt større og mere kompliceret end vores forfædres stammesamfund, hvilket giver anledning til langt flere bekymringer.

Men man kan sige at hjernen gør det, den skal gøre:

Tankemylder og negative tanker er din hjernens forsøg på at hjælpe dig til at overleve.

Din hjerne bekymre sig om, om du passer ind i flokken.

Den forsøger at gøre dig bedre ved at presse dig - sikre at du ikke laver fejl og dermed udstødt.

Den forsøger at huske dig på alt hvad du skal nå i morgen og lave strategier til at opnå dine mål.

Den vil også forsøge at få dig til at lære af gamle fejl: at huske dine fiaskoer og tænke over, hvad du kunne have gjort anderledes i den situation, så du ikke laver samme fejl igen.

Ovenstående er blot nogle få eksempler på, hvordan din hjerne forsøger at hjælpe dig igennem livet.

Problemet er, at din hjerne kan have tendens til at ruminere over alle disse ting - altså blive ved med at køre i ring og ring uden der kommer en egentlig strategi ud af det. 

I virkelighed bliver meget af dette tankespind smertefuldt. 

Bekymringerne holder dig måske vågen om natten og sætter følelser i gang som fx angst, vrede eller tristhed. 

Tankerne kan også betyde at du ikke får gjort det, du egentlig har lyst til at gøre. Måske vil du undgå du at lave fejl og tør ikke springe ud i noget nyt?

Eller du undgår sociale arrangementer, fordi du er bange for, hvad andre vil synes om dig.

Udover at tanker er med til at påvirke dine følelser og adfærd, vil dine tanker også påvirke din opmærksomhed:

Hvis du fx har tanker om, at andre ikke bryder sig om dig eller at du er forkert, vil du typisk få øje på alle de ting, som bekræfter de negative tanker - fx ser du kun den ene person som ikke smiler til dig.

Du ser kun på den del af kroppen som du er utilfreds med i stedet for hele din krop.

Du lægger kun mærke til en negativ besked på facebook i stedet for en masse positive.

Og du husker den ene eksamen som gik virkelig dårligt, langt bedre end alle de gode/mindre dårlige oplevelser med eksamen du har haft.

Man kan sige at dine “briller” som du kigger ud i verden med, er blevet farvet af dine negative tanker. Det betyder også, at mange af dine bekymringer vil blive bekræftet, fordi du har rettet opmærksomheden mod det, som bekræfter dine tanker.

Det ser således ud:

Negativ tanke (fx “andre synes dårligt om mig” )→

Opmærksomhed på det, som bekræfter de negative tanker

(“Jeg kan se, at de ikke smiler til mig, derfor synes de dårligt om mig”) →

Evt. undgåelse af situationer

(Jeg lader være med at kontakte andre og mødes med dem)→

Bekræftelse af negativ tanke (nu er jeg helt alene, fordi andre ikke kan lide mig)

Alt dette kan føre til en negativ spiral, hvor du begynder at få flere negative tanker, mere angst og begynder at undgå situationer, som kunne afkræfte de negative tanker.

Lyder alt dette meget bekendt?

Og kunne du tænke dig nogle konkrete teknikker til at håndtere negative tanker?

Så læs med i mit næste blogindlæg, hvor jeg giver dig 4 effektive metoder til at håndtere dine negative tanker, så du kommer ud af tankemylderet og får ro i hovedet.

Kom med i vores populære grupper for voksne med ADHD - her gennemgår vi bl.a. hvordan ADHD, angst og stress hænger sammen og du får en masse strategier til at håndtere disse følelser →