Sådan indretter du arbejdspladsen til en medarbejder med ADHD og Autisme
Prøv at forestil dig at du skal arbejde på kontor og dit skrivebord er indstillet til en lavere person end du selv. Lyset på din computer er skruet for lavt ned og der samtidig kommer støj fra byggeri udefra.
Som du nok kan forestille dig, har vores fysiske rammer på arbejdspladsen kæmpe indvirkning på vores arbejdsglæde og evne til at arbejde.
Når vores fysiske rammer fungerer føler vi os godt tilpasse, hvilket giver energi og overskud.
Medarbejdere med ADHD og autisme kan have nogle særlige behov ift. de fysiske rammer - det kan fx være en medarbejder, som er lyd-sensitiv, der har brug for ro omkring sig for at kunne arbejde.
At tilpasse de fysiske rammer til den enkelte medarbejder kræver mindre end man tror - ligesom vi har kontorstole, som kan reguleres efter højde, kan du på samme måde skabe et arbejdsmiljø som kan tilpasses forskellige behov. Det kræver blot, at man ved, hvad der skal gøres.
Derfor giver jeg dig i dette blogindlæg ideer til, hvordan du kan hjælpe din medarbejder med særlige behov.
Afskærmning
Der mange med ADHD og autisme, som kan have et behov for at blive afskærmet ift. lyde og afbrydelser fra kollegaer for at bevare fokus. Afskærmning, kan se forskellig ud, afhængigt af din medarbejders behov.
En forholdsvis simpel måde at afskærme dine medarbejdere ift. lyd, er ved at give medarbejderen adgang til noise-cancelling headphones - udover at høretelefoner afskærmer for lyd, signalere de også overfor kollegaer, at man er koncentreret og ikke bør afbrydes.
Det kan også være, du har en medarbejder, som har brug for mere afskærmning end fx noise-cancelling headphones i form af enekontor, hvis de forstyrres meget af synsindtryk og lyd.
Såfremt din medarbejder bliver drænet i sociale kontekster, kan det også være hensigtmæssigt at de kan arbejde hjemme.
Ideer: Enekontor, noise-cancelling headphones, lydisolerede bokse, hjemmearbejde, ergonomisk stol med høj ryg, mulighed for at bruge kasket eller hættetrøje, rumdeler og stilleskærme, ørepropper, hvid støj-maskine.
Lys
Din medarbejder med ADHD og/eller autisme kan have særlige behov ift. lysstyrke og lysindfald. Hvis du giver medarbejderen mulighed for at kunne justere lyset, vil det støtte medarbejderen i at blive mere tilpas.
Mange autister er fx lysfølsomme og kan have brug for et lidt mørkere arbejdsmiljø, end de fleste mennesker foretrækker.
Andre medarbejdere kan have behov for øget lysstyrke fx i form af en sol-lampe, da det giver energi.
Ideer: lamper, hvor man selv kan indstille lysstyrke, mulighed for at sidde ved vindue eller kunne rulle gardiner ned, lysterapi-lampe, solbriller/skærmbriller, skærmfilter.
Forudsigelighed giver tryghed
Ligesom neurotypiske medarbejdere (medarbejdere uden ADHD og autisme) kan personer med neurodivergens have behov for forudsigelighed ift. deres fysiske arbejdsmiljø.
Hvis du fx har en medarbejder med autisme, kan det give personen meget ubehag og stress, hvis der ikke er faste kontorpladser på arbejdspladsen.
Når du giver dine medarbejdere en fast arbejdsstation sikrer det i øvrigt at medarbejderen selv kan være med til at skabe et behageligt sted for dem at arbejde.
Giv adgang til hjælpemidler
Både mennesker med ADHD og autisme kan have brug for hjælpemidler som hjælper dem med at bevare fokus, give energi og nedbringe angst.
Fx har mange personer med ADHD glæde af fidgets, som er “dimse-ting” til hænderne. Fidgets kan bruges ved stillesiddende arbejde, møder og ved undervisning mm. (læs mere om fidgets HER)
Det kan også være din medarbejder har brug for adgang til bevægelse ved stillesiddende arbejde - det kan fx være i form af et balancebræt, siddebold eller lignende, som skaber noget bevægelse.
Andre typer hjælpermidler, der giver ro, er tyngdepuder, kædeveste og tyngdetæpper. Disse kan fås i mange forskellige typer og støtter din medarbejder i at nedbringe stress og angst.
Ideer: fidgets til hænderne, lavalamper, balancebræt, siddebold, whiteboards, tyngdetæpper, stressbold, mulighed for at tegne på papir, stå-måtte, hæve-sænkebord, fodstøtte, elastikker til stræk.
Pauser
En del af det fysiske arbejdsmiljø er også at understøtte gode pauser, som giver din medarbejder mulighed for at samle energi og give hjernen en pause.
Din medarbejder kan måske have brug for at bevæge sig fysisk (fx løbe eller cykle en tur) eller være alene i et stille-rum. Det kan også være din medarbejder ville foretrække at holde pause med en mindre gruppe kollegaer i et mødelokale eller lignende.
Tænk gerne i både indendørs og udendørs muligheder for at afholde pauser.
Tilpasninger, som gør en stor forskel
Hævesænkebord og justerbare og ergonomiske kontorstole.
Indkøb hjælpemidler, som kan bruges efter behov, fx en tyngdepude/tæppe, et vippebræt og fidgets til møder og stillesiddende arbejde.
Sørg for at alle medarbejder har mulighed for at bruge noise-cancelling headphones eller adgang til ørepropper.
Sørg for vægge som skærmer af for kontorpladsen eller at medarbejderen kan bruge en lydisoleret mødeboks (telefonboks) samt arbejdslys, der kan justeres.
Giv din medarbejder mulighed for at holde pause, som oplader - gerne muligheden for at være alene i et roligt område (både indendørs og udendørs).
Jeg håber du har fået en masse ideer til, hvordan du indretter din arbejdsplads til medarbejdere med neurodivergens!
Måske er du på udkig efter en foredragsholder eller sparringspartner ift. at ksbae en inkluderende arbejdsplads for medarbejdere med ADHD?
Kontakt mig og hør mere om hvordan jeg kan hjælpe din arbejdsplads!
Du kan også læse mere om hvordan jeg støtter virksomheder ved at klikke herunder: