Sanseintegration i hverdagen
Måske kender du følelsen af at blive overvældet af lyde, lys eller indtryk – eller omvendt følelsen af at mangle noget og blive rastløs eller urolig uden helt at vide hvorfor.
For mange mennesker med ADHD eller autisme hænger det sammen med en ujævn sanseprofil, hvor nogle sanser er meget følsomme, mens andre er mere utydelige eller svære at registrere.
Når man bliver over- eller understimuleret sansemæssigt, kan det blandt andet vise sig som stress, angst, kedsomhed eller indre rastløshed.
I dette blogindlæg giver jeg dig idéer til, hvordan du i hverdagen kan støtte dit nervesystem – enten ved at afskærme dig fra sanseindtryk eller ved bevidst at tilføre mere sansestimuli, så du kan leve mere i balance
Afskærmning
Måske er der nogle sanseintryk, du er særligt sensitiv over for? Eller måske er der bestemte typer stimuli, som du er ekstra udsat for i dit miljø.
I disse situationer har kroppen ofte brug for at reducere mængden af sanseinput, så nervesystemet kan få mere ro.
Du kender sikkert noise-cancelling headphones, men det kan være hjælpsomt også at være nysgerrig på andre former for afskærmning. Her gælder alle tricks – og kreativitet er helt tilladt.
Herunder finder du nogle idéer til, hvordan du kan afskærme dig fra sanseinput:
Afskærmning
Noise-cancelling, ørepropper (kan special-laves til dit øre hos hørecentre), hvide lyde.
Mørklægningsgardiner, solbriller, kasket/hætte, skærmfiltre, rolige farver.
Tøj uden syninger, bløde tekstiler, uldsokker/lag-på-lag.
Faste rutiner, færre skift, tydelig plan.
Pauser fra mennesker, “bufferzoner”, faste steder at trække sig.
Tilføre
Når vi taler om neurodivergens og sanseintryk, kommer fokus ofte til kun at handle om afskærmning. Men lige så vigtigt kan det være bevidst at tilføre input til nervesystemet.
Når du tilfører sanseinput, får systemet noget at arbejde med, hvilket kan hjælpe nervesystemet med at falde mere til ro. Sansestimuli kan bruges akut ved angst, men også mere forebyggende – til at skabe ro og mindske rastløshed over tid.
Læs gerne listen herunder og vær nysgerrig på, om der allerede er sanseindtryk, du ubevidst søger, eller om der er noget, du kunne have gavn af mere af.
Tilførsel
Tyngdedyne, dybe tryk, knus, vægtvest, modstandsøvelser, styrketræning, kompressionsundertøj, tunge sko eller smykker.
Gyngning, vuggende bevægelser, langsomme hovedbevægelser.
Rytmiske pauser, vejrtrækningsøvelser, faste måltider, temperaturregulering.
Blødt tekstil, varme/kulde, sensoriske objekter.
Tyggegummi, små bevægelser, fidget-objekter.
Mad, som er rart at spise, dufte (fx i læbepomade), musik.
Du kan få mange flere ideer til sansesimuli i disse blogindlæg:
https://psykologmaiken.dk/blog/aktiviteter-der-giver-oxytocin
https://psykologmaiken.dk/blog/aktiviteter-der-giver-dig-dopamin
Hverdagsnær anvendelse
Det er helt okay, hvis du ikke på forhånd ved præcis, hvordan disse idéer kan hjælpe dig. Du kan ganske enkelt prøve dem af – og samtidig være nysgerrig på, om der allerede er noget, du gør.
De fleste af os bruger sanseintegration helt automatisk, uden at tænke over det. Det kan fx være, at du foretrækker bestemte materialer i dit tøj, eller at du holder af at bære smykker med tyngde.
Sanser i hverdagen
Du kan starte med at være mere bevidst om din sanseprofil og hvilke sanser du har brug for at afskærme eller tilføre noget stimuli.
Du kan lave en “sanse-menu”, som du kan bruge, når du føler dig urolig, rastløs eller angst.
Du kan være nysgerrig på dine tidligste tegn på sanse-overload.
Jeg håber, at dette blogindlæg har givet dig en større forståelse for din egen sanseprofil – og måske også nogle idéer til, hvordan du kan passe bedre på dit nervesystem ved enten at afskærme dig fra stimuli eller ved bevidst at tilføre dig selv mere.
Du kan også overveje at fortælle andre om, hvordan dit sansesystem fungerer, så dem omkring dig bedre kan støtte dig i både at skærme dig og i at få mere af den sansestimulering, der virker for dig.
