Hvad er sanseintegration?

I disse blogindlæg vil jeg give dig et overblik over vores sanser og hjælpe dig med at få idéer til sanseintegration, som passer lige til dig – så du nemmere kan navigere i forhold til dine sanser og støtte dig selv i hverken at være overbelastet eller understimuleret.

Når jeg her skriver om sanseintegration, mener jeg både den måde kroppen og hjernen automatisk bearbejder sanseindtryk på – og de ting, du selv kan gøre i hverdagen for at støtte dit nervesystem.

Dette blogindlæg handler om sanserne, og hvad sanser er. I næste blogindlæg får du konkrete strategier til sanseintegration, som du nemt kan anvende i din hverdag.

Men først lidt om sanser:

Sanserne – dit indre kompas

Vores sanser giver os input fra omverdenen og fra os selv. Vi bruger sanserne til at navigere i verden og til at forstå os selv – tænk bare, hvis du ikke kunne mærke smerte eller sult? Eller havde svært ved at mærke temperaturer eller navigere i forhold til høje lyde? Man kan sige, at vores sanser giver os et indre kompas at navigere ud fra.

Men selvom vi alle har de samme sanser, kan måden vi modtager, sorterer og forstår sanseintryk på, svinge fra person til person. Vi kan fx lide forskellige smage, og der kan være forskel på, om vi synes, lyde er dejligt høje eller for høje. Du kan måske også genkende fra dig selv, at du på nogle tidspunkter foretrækker høj musik, mens det på andre tidspunkter bliver for meget. På den måde kan det svinge, hvordan vi “tolker” sanseindtryk.

Hos nogle mennesker bliver disse forskelle mere tydelige. Når man er neurodivergent – fx med ADHD eller autisme – kan sansebearbejdningen være mere usikker og ikke fungere helt så stabilt og automatisk som hos andre. Det kan betyde, at systemet enten er overaktivt eller underaktivt – eller, som det oftest er, skiftende mellem de to.

Det kan fx betyde, at man har svært ved at registrere bestemte sanseindtryk, som kulde, samtidig med at man er meget sensitiv over for andre sanseindtryk – fx lyde.

Når sansebearbejdningen på den måde svinger, giver det mening at blive nysgerrig på, hvordan du kan støtte dig selv i hverken at være over- eller understimuleret. I dette blogindlæg vil jeg fortælle dig mere om sanserne, og du kan være nysgerrig på, hvordan de fungerer hos dig.

For at gøre det mere overskueligt vil jeg først gennemgå de forskellige sanser, så du kan genkende dem. Derefter vil jeg fortælle mere om sanseintegration og om, hvordan du kan anvende denne viden i din hverdag.

Lad os starte med selve sanserne.

Sanserne

Her er et overblik over vores sanser – både dem, du helt sikkert kender, og måske også nogle, som er knap så kendte.

Syn (visuel sans)
Registrerer lys, farver, bevægelse, form og afstand

Hørelse (auditiv sans)
Registrerer lyde, retning, tone og intensitet

Lugtesans (olfaktorisk sans)
Registrerer kemiske stoffer i luften

Smagssans (gustatorisk sans)
Registrerer sødt, surt, salt, bittert, umami

Berøringssans (taktil sans)
Registrerer tryk, berøring, temperatur og vibration

Den proprioceptive sans

Registrerer kroppens position, musklers spænding og bevægelse.

Hjælper hjernen med at mærke “hvor jeg er i rummet”.

Den vestibulære sans

Balancesansen.

Registrerer hovedets bevægelse, tyngdekraft og retning.

Den interoceptive sans

Indre kropssignaler: sult, tørst, hjerterytme, spænding, temperatur, smerte.

Så når du kigger på ovenstående sanser - er der mon nogle af sanserne, som du ofte føler dig overstimuleret i? Måske bliver du hurtigt trigget af lyde eller stærkt lys? Eller måske er det din følesans, som er udfordret.

Du kan også spørge dig selv om der er nogle sanseintryk, du søger? Som du ønsker mere af? Måske elsker du at gynge? Eller at få massage?

Eller måske kan du se, at der er nogle sanser, som du næsten ikke får signal fra - det kan være du har svært ved at mærke, hvornår du er sulten eller mæt. Læs evt om alexithymi, som kan være koblet sammen med for få “signaler” fra dig selv: https://psykologmaiken.dk/blog/hvad-er-alexithymi.

At blive mere bevidst om, hvordan dit sansesystem fungerer, giver dig et kort over dit indre sanse-landskab – og gør det muligt at bruge sansestimuli og afskærmning mere bevidst.

Men lad os begynde med at se på, hvad der sker, når sanseintegrationen er usikker, mangler filtrering eller på anden måde ikke fungerer optimalt

Hvad sker der, når sanseintegration ikke fungerer optimalt?

Overstimulering:

Du kender det godt: alt for mange eller høje lyde, tøj der kradser, smerte og lignende fører til stress, irritation og mentalt overload. Ofte vil man søge væk fra stimuliene, for at få ro. Kroppen oplever at det er for meget og for hurtigt.

Hvis du er udsat for overstimulering over længere tid kan det resulterer i burnout og shutdown.

Understimulering:

At være understimuleret kan give en oplevelse af at mangle noget eller af kedsomhed, som kan føre til indre rastløshed. Det kan også vise sig som en følelse af tomhed eller som at være lidt frakoblet og ikke helt til stede.

Understimulering kan desuden øge angst, fordi kroppen mangler sanseintryk. I stedet begynder den selv at skabe stimuli – fx i form af tankemylder og indre uro. På den måde kan stilhed og ro omkring dig føles truende, ikke beroligende, fordi kroppen mangler noget at regulere sig med.

Ujævn sanseprofil:

Rigtig mange mennesker med ADHD og autisme har en ujævn sanseprofil: det betyder at nogle sanser er meget sensitive, mens andre er mere slørede.

Hjernen bruger ofte utrolig meget energi på at sortere i sanseinformation, fordi hjernen ikke har så meget filter, hvilket kan føre til udmattelse og stress.

Hvis du kan genkende at have en ujævn sanseprofil og ofte er over- eller understimuleret - så læs med i det næste blogindlæg, hvor jeg giver dig strategier til sanseintegration: https://psykologmaiken.dk/blog/sanseintegration-i-hverdagen.