Hvorfor fylder retfærdighed ofte mere hos neurodivergente?
Der findes ikke ét enkelt svar på dette.
Men klinisk erfaring peger på nogle mekanismer, som kan være med til at forklare, hvorfor retfærdighed ofte fylder mere hos mennesker med ADHD eller autisme.
Det er vigtigt at sige, at dette ikke gælder for alle – men mange neurodivergente mennesker kan genkende nogle af disse mønstre.
I denne serie af blogindlæg dukker jeg ned i fænomenet “justice-sensitivity” eller retfærdighedssensitivitet på dansk.
Dette er blogindlæg 3 af 5, dykker ned i både psykologiske teorier og neurologiske forklaringer på, hvorfor mange mennesker med ADHD og Autisme har en stærk sans forretfærdighed og kan reagerer stærkt på følelsen af uretfærdighed.
Læs med her, hvor jeg kommer med 8 bud på, hvorfor neurodivergente har en stærk retfærdighedssans:
1. Regler skaber forudsigelighed
For mange neurodivergente mennesker er regler ikke bare “retningslinjer”.
Regler er en måde at skabe struktur og forudsigelighed i en verden, som ellers kan opleves kaotisk og uoverskuelig.
Hvis man fx har udfordringer med:
→ eksekutive funktioner
→ sensorisk overbelastning
→ eller social kompleksitet
kan klare regler fungere som en slags mentalt kort over verden.
Regler fortæller os:
hvad der forventes
hvordan man bør handle
og hvad der er “rigtigt” og “forkert”.
Når andre mennesker bryder reglerne, kan det derfor føles mere voldsomt end for andre.
Det kan opleves som om selve systemet bryder sammen.
Hvis man fx står i kø og nogen springer over, er det ikke bare en lille irritation.
Det kan føles som om en fælles aftale er blevet brudt.
En måde at forstå det på er sådan her:
Hvis alle følger de samme regler, bliver verden mere forudsigelig.
Du ved nogenlunde hvad der kommer til at ske.
Men hvis nogle mennesker følger reglerne – og andre ikke gør – kan det føles som om spillereglerne pludselig ændrer sig.
For nogle mennesker er det bare en lille irritation.
For andre føles det meget mere ubehageligt.
2. En stærk moralsk og etisk orientering
Mange neurodivergente mennesker beskriver, at de har en meget tydelig oplevelse af rigtigt og forkert.
Der kan være en mere direkte og principiel tilgang til moral:
Hvis noget er forkert – så er det forkert.
Det betyder også, at sociale situationer nogle gange kan opleves forvirrende.
For i den sociale verden findes der mange gråzoner.
Andre mennesker kan fx:
bøje regler
ignorere små normbrud
eller acceptere uretfærdighed “for husfredens skyld”.
Men for en person med en stærk retfærdighedssans kan dette føles ulogisk.
Det kan vække spørgsmål som:
Hvorfor siger ingen noget?
Kan de virkelig ikke se, at det er forkert?
3. Større emotionel og sensorisk følsomhed
Hos mange neurodivergente mennesker reagerer nervesystemet kraftigere på stimuli.
Det gælder både:
→ sanseindtryk
→ stress
→ og følelser.
Det betyder, at oplevelsen af uretfærdighed ikke kun er en tanke.
Det kan være en meget kropslig oplevelse.
Nogle beskriver fx:
hjertebanken
varme i kroppen
en følelse af uro
eller en stærk indre spænding.
På den måde kan uretfærdighed aktivere kroppens alarmsystem.
Det bliver ikke bare en irritation – men en fysisk stressreaktion.
4. Erfaringer med selv at blive korrigeret eller misforstået
En anden forklaring kan være livserfaringer.
Mange neurodivergente mennesker har gennem livet fået meget feedback på deres adfærd.
De har måske fået at vide:
at de gjorde noget forkert
at de burde opføre sig anderledes
eller at de ikke fulgte de sociale regler.
Det kan ske i skolen, i familien eller i sociale sammenhænge.
Når man gentagne gange oplever at blive rettet på, kan man udvikle en meget stærk opmærksomhed på regler og normer.
Man kan også blive ekstra sensitiv overfor situationer, hvor regler ikke bliver overholdt – især hvis man selv tidligere er blevet kritiseret for mindre ting.
På den måde kan retfærdighedssansen også være en slags reaktion på tidligere oplevelser af uretfærdighed.
5. Systemtænkning
Noget andet man ofte ser hos både autisme og ADHD er en stærk tendens til systemtænkning.
Mange neurodivergente mennesker lægger hurtigt mærke til mønstre, strukturer og regler i omgivelserne.
Når man først har identificeret et system, kan det føles meget forstyrrende, når systemet ikke bliver fulgt.
Hvis der fx er en regel – men den kun gælder nogle gange – kan det opleves som ulogisk og frustrerende.
6. Empati og sensitivitet overfor andres oplevelser
En stærk retfærdighedssans hænger også ofte sammen med stærk empati.
Mange neurodivergente mennesker reagerer meget stærkt, når de ser andre blive behandlet dårligt.
Det kan være:
→ mobning
→ udnyttelse
→ eller uretfærdige magtforhold.
For nogle kan det næsten føles som om uretfærdigheden sker mod dem selv.
Derfor kan retfærdighed også blive noget, man føler sig meget ansvarlig for at reagere på - også når det går ud over andre.
7. Hjernens forventningssystem
Der måske også en neurologisk forklaring, som kan være med til at forstå, hvorfor uretfærdighed kan føles så voldsomt.
Vores hjerner arbejder hele tiden med at forudsige verden.
Den forsøger konstant at gætte på:
hvad der kommer til at ske
hvordan andre mennesker vil reagere
hvilke regler der gælder i en given situation
Når vores forventninger passer med virkeligheden, føles verden nogenlunde stabil og forudsigelig.
Men når noget uventet sker – fx et regelbrud – opstår der det, man i neurovidenskab kalder en prediction error.
Det betyder ganske enkelt, at hjernen registrerer:
"Det her var ikke det, jeg forventede."
Når det sker, aktiveres hjernens opmærksomheds- og alarmsystem.
Hos mange mennesker er det bare en lille irritation.
Men hos mange neurodivergente hjerner ser dette system ud til at reagere kraftigere.
Hvis man fx i forvejen er meget opmærksom på regler og struktur, vil et regelbrud skabe en større “fejlmelding” i hjernen.
Og det kan føles meget intenst.
8. Dopamin og regelbrud
Der er også en anden interessant brik i puslespillet: dopamin.
Dopamin er blandt andet involveret i:
→ motivation
→ opmærksomhed
→ forventninger
→ og registrering af fejl i vores forudsigelser.
ADHD er blandt andet forbundet med forskelle i dopaminsystemet.
Det betyder, at hjernen kan være mere sensitiv overfor:
overraskelser
uventede hændelser
brud på forventninger.
Hvis din hjerne forventer, at mennesker følger bestemte regler – og nogen pludselig bryder dem – kan det derfor skabe en stærkere neurologisk reaktion.
På den måde kan uretfærdighed opleves næsten som en slags “systemfejl” i hjernen.
Jeg håber dette blogindlæg har givet dig en forståelse hvorfor man kan reagerer stærkt på følelsen af uretfærdighed, når man er neurodivergent.
Læs med i næste blogindlæg, hvor jeg gennemgår nogle af de konsekvenser mange personer med ADHD og autisme med stærk retfærdighedssans oplever.
I det sidste bloginlæg kommer jeg med mine bedste ideer til, hvordan du kan passe på dig selv, når du har en stærk retfærdighedssans.
