Om lidt bliver jeg afsløret

Et interview med Ann C. Schødt - ekspert i Imposter-komplekset og forfatter til bogen: Imposterkomplekset

(Gå direkte til video-optagelse af interviewet om imposter-fæomenet nederst på siden ⬇️ )

Måske kender du det, at være bange for at blive afsløret.

Angsten for at mennesker omkring dig finder ud af, at du i virkeligheden ikke er specielt dygtig og kvik?

Fordi inderst inde ved du, at alt hvad du har opnået i dit studie og arbejdsliv i virkeligheden skyldes ren og skær held.

Og har du en oplevelse af, at alle andre er dygtigere og mere kompetent end dig?

Så er du måske ramt af imposter-komplekset.

Rigtig mange mennesker lider af det såkaldte imposter-kompleks - en stærk følelse af at være falsk og dertilhørende bekymring/angst for at blive afsløret.

Det kan få stor betydning for dit studie- og arbejdsliv.

I min klinik har jeg møder ofte mennesker, som lider af imposter-komplekset.

Mennesker, som har en følelse af, at de ikke er ligeså dygtige som andre og “snyder” sig igennem studie og arbejdsliv.

De har en følelse af, ikke at høre til på studiet, eller ikke at have fortjent deres stilling i arbejdslivet.

Nogle af disse mennesker har også ADHD og/eller autisme - og det kan måske forklare en del af, hvorfor de er ramt af imposter-fænomenet. (Man kan sagtens være ramt af imposter-fænomenet uden at have ADHD/autisme!)

(Gå direkte til video-interview med Ann C. Schødt ved at scrolle nederst på siden ⬇️)

Mennesker med imposter-komplekset:

Hører ikke kollegaers og medstuderendes ros og anderkendelse

Ser ikke egne succeser

Tør ikke sige, hvad de ved/synes, af angst for at fejle og blive afsløret

Sammenhængen mellem imposter-komplekset og ADHD/autisme

Mange mennesker med ADHD og autisme er vant til, at de igennem skolelivet har indlært og forstået faglige begreber/fænomener på en anden måde end deres neurotypiske skolekammerater (neurotypiske vil sige; et menneske uden ADHD og autisme).

Lad mig forklare sammenhængen, ved at give dette - noget forsimplede - eksempel:

Mette er netop kommet ind på sit drømmestudie. Hun er ny-diagnosticeret med ADHD efter et større stress-sammenbrud i gymnasiet. Igennem hele Mettes skole- og studieliv, har hun fået fortalt af sine lærere, at hun “kan, hvis hun vil” ift. at præstere fagligt.

Det har været godt for Mette at finde ud af at mange af hendes vanskeligheder i skolen skyldes ADHDen. Men mange års nederlag i skolen har dog sat sine spor og hun har en indre følelse af, at hun ikke slår til fagligt.

Starten på studiet er overvældende.

For selvom Mette har fået medicin, som hjælper hende, er det vanskeligt for hende at indlære det nye stof. Hun har svært ved at holde opmærksomheden i timerne og kommer ofte til at bruge tid på dagdrømmeri eller sin telefon.

Mette har også problemer med at strukturere sin hverdag og få læst det, som hun føler, at hun burde. Hun kommer til at udsætte læsningen og oplever, at hun har svært ved at forstå de faglige tekster.

Ofte ender det med, at Mette må google de faglige emner, som hun bliver undervist i, finde anden litteratur eller se film på youtube for at forstå, de faglige begreber mm.

Mette sammenligner sig med sine studiekammerater og kan se, at de bruger mange timer på at læse og skrive noter. Hun har en indre følelse af, at være på vej mod afgrunden. Hun er sikker på, at hun ikke klarer eksamen.

I slutningen af semesteret ender det med, at Mette bruger 4 dage og nætter på at forberede hendes mundtlige eksamen, som hun får 7 i.

Mette har en indre følelse af, at være en total fiasko og at hendes 7-tal skyldes ren held. For når hendes studiekammerater har læst igennem hele semesteret, skrevet noter, været til undervisningen og får samme karakter som hende, må hendes 7-tal skyldes held.

Hun mærker sin gamle følelse fra folkeskolen og gymnasiet om, at hun ikke er fagligt kompetent.

Hun tør ikke fortælle om disse følelser til andre, fordi hun så er sikker på, at andre vil synes hun er doven og uintelligent.

Fordi Mette i eksemplet ikke indlærer og studerer på samme måde som hendes studiekammerater, giver det hende en følelse af, at hun ikke hører til på studiet og at hendes måde at forstå komplekse begreber på, må være forkert.

For Mette er dét, at indlære på en anderledes måde, det samme, som at indlære på en forkert måde. Og alt dette bekræfter en gammel følelse, som hun har med sig fra folkeskolen og gymnasiet om at være dum og forkert.

Hvis vi kigger på eksemplet ovenfor, kan vi i udefra se, hvilket kraftpræstation, der ligger i, at Mette lærer sig selv nye komplekse begreber, samt at hun er i stand til at få et 7-tal på baggrund af blot 4 døgns studie. Alt dette vidner om, at hun er meget kompetent.

Problemet er bare, at alt dette ser Mette ikke.

Og hun tør ikke fortælle om det til andre.

Det eneste hun ser er, at hendes studiekammerater studerer på en anden måde end hende. På den måde bliver hun fastholdt i en tanke om, at hun ikke er faglig kompetent og at de andre studerende er dygtigere end hende.

Som du måske kan se ud fra dette eksempel, giver det god mening at mange med ADHD og autisme er ramt af imposter-komplekset.

Fordi deres hjerne på nogle områder, fungerer en smule anderledes end de flestes hjerner, kan de meget nemt føle sig anderledes og forkerte.

Når hele vores “målestok” for præstationer mm. i studie og arbejdsliv er lavet ud fra en neurotypiske hjerne, er det ikke så underligt at mennesker med autisme og ADHD sommetider falder udenfor - uanset hvor god begavelse eller flittige de måtte være.

Problemet opstår, når mennesker med ADHD/autisme og andre omkring dem, tror det handler om dårlig begavelse eller dovenskab.

Så kan man meget nemt blive ramt af imposter-fænomenet.

Interview med Ann C. Schødt, ekspert i imposter-fænomenet

Af denne årsag har jeg i en længere periode ønsket at lave et blogindlæg om imposter-fænomenet.

I min søgen efter mere viden om imposter-komplekset får jeg øje på Ann C. Schødts blog på potentialefabrikken.dk og hendes bog om imposter-komplekset (du kan finde masser af information om imposter-komplekset på Anns blog).

Jeg kontakter Ann og spørger om jeg må få lov til at interviewe hende - og hun siger heldigvis ja!

Se med længere nede ⬇️⬇️⬇️

I interviewet får du bl.a. svar på:

→ Hvad er imposter-komplekset

→ Hvorfor bliver vi ramt af imposter-komplekset

→ Hvordan imposter-komplekset kan komme til at påvirke dit liv

→ Hvorfor det hedder imposter-komplekset og ikke imposter-syndromet

→ Hvad er forskellen på imposter-komplekset og perfektionisme?

→ Hvad du kan gøre, for at overkomme imposter-komplekset og få din faglige selvtillid tilbage

Videoen varer 20 min og har fokus på imposter-fænomenet i sig selv - ikke sammenhængen mellem imposter-komplekset og ADHD/autisme.

Tak fordi du så med - jeg håber, du er blevet klogere på imposter-fænomenet.

Har du ADHD/ADD og lyst til at møde andre mennesker, som har nogle af de samme oplevelser som dig?

Så læs mere om vores grupper for voksne med ADHD herunder:

Lyst til at se en video med How to ADHD om sammenhængen mellem ADHD og Imposter-komplekset? Se se med her: