Rejection Sensitivity Dysphoria - Hvad kan du gøre?
Oplever du meget stærke og svære følelser ved kritik og afvisning?
Og kan følelserne måske blive så voldsomme, at du er begyndt at undgå situationer, hvor du kan blive udsat for kritik eller afvisning?
Så har du måske Rejection Sensitivity Dysphoria, som er et typisk symptom ved ADHD og ADD.
Rejection Sensitivity Dysphoria (herefter RSD) er for nylig beskrevet af den amerikanske psykiater William Dodson, der på baggrund af klinisk erfaring har opfundet begrebet RSD. Det er et begreb som beskriver og refererer til en ekstrem følsomhed over for afvisning, samt stærk emotionel smerte ved afvisning eller oplevelse af afvisning.
(Læs evt. mere om Rejection Sensitivity Dysphoria HER→)
I dette afsnit kommer jeg med 4 forslag til, hvordan du kan arbejde med din RSD og håndtere de svære følelser.
1. Vid, at du ikke er alene
Der er endnu ikke nogle præcise tal for hvor mange med ADHD, der også har RSD - men vi ved dog på baggrund af klinisk erfaring, at mange voksne med ADHD også har symptomer på RSD.
Det, at føle sig alene med de meget stærke følelser af afvisning, som RSD bringer med sig, kan i sig selv være en hæmsko.
Derfor er et helt simpelt og grundlæggende skridt for dig, at blive opmærksom på, at du ikke er alene.
Der er mange andre, som oplever samme stærke reaktioner - og medfølgende ændringer i deres sociale adfærd.
For at understrege at du ikke er alene med dette, så kan du fx læse om RSD (se fx. mit andet indlæg om RSD her >>), søge viden om det på nettet eller se videoer om det på YouTube.
Der findes også mange grupper for personer med ADHD - både på Facebook og Instagram - hvor du kan tale med mange andre om det, at have RSD.
Det kan være en stor lettelse, at finde ud af, at du ikke er alene om at have RSD.
Og ikke mindst, så kan du bruge de artikler, videoer mm., som du finder, til at vise til dem du holder af, sådan at du også hjælper dem til at forstå dine reaktioner ved afvisninger (se evt. video nederst i dette blogindlæg).
I sidste ende kan det gøre dine relationer stærkere og hjælpe dig til at fastholde dit netværk, dine venskaber mm.
2. Tag de logiske briller på:
Brug teknikker fra Kognitiv Adfærdsterapi, når du ikke har angst eller andre stærke følelser
Du kan bruge teknikker og spørgsmål fra det, som hedder kognitiv adfærdsterapi til at undersøge og analysere dine tanker omkring afvisning.
Dette skal du ikke gøre, lige mens du har en stærk følelsesmæssige reaktion, men når du er i ro. Vi har typisk nemmere adgang til vores logiske sans, når vi ikke er stærkt følelsesmæssigt påvirkede.
Ved at træne disse teknikker, vil du blive mere og mere i stand til at bruge teknikkerne selv - også når du er i stærke følelser.
Stil dig selv disse spørgsmål og husk at bruge din “logiske del” af hjernen, når du svarer (du kan evt. skrive dem ned på et stykke papir og gemme papiret, så du kan kigge på det, når du har behov for at blive husket på svarene).
Hvad er beviserne for, at du blev afvist?
(Selvom du føler dig afvist, er det ikke sikkert at du blev afvist).
Kunne der være andre årsager til at personen gjorde som han/hun gjorde, end at det handlede om dig?
(Måske personen havde travlt, tænkte på noget andet eller i højere grad afviste en situation, end dig som person?)
Hvad er beviserne for at du kan klare de stærke følelser?
(Gennemgå evt. tidligere situationer, hvor du har klaret og håndteret stærke følelser)
Hvad er det værste der kan ske ved at blive afvist?
Hvad kan du gøre ved det?
(Få flere teknikker til at håndtere negative tanker HER)
3. Søg tryghed, når din krop er i trussel-tilstand
Når vi er ængstelige, kede af det eller vrede er vi sjældent i stand til at tænke rationelt og logisk.
Derfor bør du søge tryghed, når du er i meget stærke følelser, for at blive mere rolig.
Hav forberedt “førstehjælp”, som du kan have klar til at hjælpe dig med at håndtere de stærke følelser - (se mit blogindlæg om at lave sådan et “førstehjælpskit” HER).
Lad være med at handle på de stærke følelser - vent fx med at svare på mails, SMSér og lignende.
Du kan bruge din fantasi og forestille dig, at du holder om dine stærke følelser og giver dem et kram eller vugger dem, som et lille barn eller en hundehvalp.
Sæt et ur og se at tiden går - husk på, at følelser ændrer sig hele tiden: om 30, 60 og 120 minutter vil du have det på en anden måde.
4. Tal med din psykiater
Ifølge William Dodson kan RSD behandles medicinsk, da det er en neurologisk lidelse, der hænger sammen med ADHD.
Ved svære symptomer på RSD kan du kontakte din psykiater og sammen kan I undersøge, om der er noget medicin, som vil kunne hjælpe dig.
Få flere strategier til at håndtere RSD HER.
Ovenstående teknikker kan være utrolig virkningsfulde i sig selv, og kan hjælpe dig med at minimere fx uhensigtsmæssig adfærdsændringer, som kan skyldes RSD.
Du kan også lytte til podcast om RSD her, hvor jeg bliver interviewet om emnet.
Måske du har lyst til at lære mere om ADHD og få en masse strategier til bedre trivsel?
Så kom med på vores populære grupper for voksne med ADHD. Du kan læse meget mere ved at klikke på knappen herunder:
Lyst til at se en video om RSD med How to ADHD?
Se med her →
